YES! I forgårs om aftenen knækkede jeg pludselig koden til Woodland (det hjalp, at jeg fandt ud af at der var en revideret udgave af opskriften uden fejl i) og frem på pindene voksede et skønt bladmønster, som endte med at blive et lille halstørklæde. Det er strikket i Super wash uld og jeg brugte 1½ nøgle til kluden...ja, jeg blev færdig i går aftes, mens jeg sad og så Walker ("måske skyldig") i fjernsynet. Det er desværre genudsendelser, men så kan jeg da sidde og lære nye mønstre imens . Mønsteret fandt jeg her. Jeg er fuldstændig vild med Annes billeder, fordi hun er god til at se motiverne og gerne fra en lidt utraditionel vinkel, så de bliver interessante for seeren (mig) Kig selv på hverkenfuglellerfisk og er I ikke enige med mig i, at det er fede billeder/hjemmeside? Jeg er endnu ikke blevet fyret fra mit arbejde , selvom jeg klokker lidt rundt i det og hverken kan finde hoved eller hale på mig selv. Det er dog knap så slemt i dag som det var i går eller i forgårs, så måske bliver det rimeligt inden de forhåbentligt snart finder en permanent viceinspektør?! Som ikke bliver mig, Karen!! I går blev inspektøren sygemeldt i en uge, så der er umiddelbart heller ingen til at fyre mig, så det er måske derfor? Hmm, en af mine kollegaer, som jeg var på kursus sammen med i Ilulissat, og som er rigtig god til det med stjernerne, har kikket på Simons gamle stjernekikkert, som bare har stået og samlet støv i mange år, og fået den til at virke. FEDT! Lige nu står kikkerten så oppe på skolen, og hvis ellers det er stjerneklart i morgen tidlig, har han lovet, at vise mine elever og mig nogle stjerner gennem kikkerten. Kryds lige fingre for os! Månen er dukket frem fra sit skjul og viser hele sit blege ansigt for os i aften. Venus gør stærkt opmærksom på sig selv om morgenen og jeg har beundret hende, når jeg trasker gennem de total mennesketomme gader kl. sindsygt-tidligt, for at møde på arbejde. Ja, alle de andre ligger i deres varme senge, og putter sig uvidende om, det åg jeg trækker gennem sneen og mørket, men jeg forsøger at tænke social-idealistiske hurra-tanker. Men Venus smiler til mig og klapper mig på mit søvnige hoved, og jeg vil gerne se hende gennem kikkerten i morgen tidligt. Dette billede har jeg lige taget gennem ruden i mit arbejds/hobby/rodeværelse (jeg er een af de priviligerede, at jeg har sådan et) Der er altså nogen, der er kanon-gode til at tage nattebilleder, og så er der os andre, der bare stiller kameraet til night-scene, fnis, og så er kvaliteten også derefter.
Sikke en dejlig halsklud! Jeg må snart selv få slået op til sådan en ;-)
SvarSletVed du hvad? Jeg har faktisk rimelig ondt af dig, det er nitte at skulle alt for tidligt op.
Held og lykke med stjernekigningen
Kh Karen S
:-)
SvarSletTak skal du ha', Dorthe!
Ja og så undskyld fejlen, det var godt du opdagede den nye opskrift.
Go' fredag til dig.
Kh Anne