Venus og Saturn

Man ved aldrig, hvornår man får chancen igen, så jeg stod op i morges kl. 05.30 (klokken- kvalmende-tidligt for et B-menneske), for at se Saturn i kikkert. Og jeg så den som den hang deroppe med ring om maven og det hele. Jeg fik set Venus tæt på, og jeg forstår nu, hvorfor nogle mennesker kan blive fuldstændig bidt af det. Det var den manglende søvn værd. I går aftes fik vi udpeget en masse stjernebilleder med en imponerende laserpegepind, der kunne lede tankerne hen mod Star Wars og lign., og det er altid, altid fascinerende, når det er en entusiastisk fortæller, der viser en sin interesse for dig, og jeg bilder mig ind at jeg nu kan udpege nogle enkelte stjerner, næsten uden hjælp.. Kurset er afsluttet i dag, og mine ambitioner om at kunne slå Starlab op og pakke det sammen igen, er fuldt ud indfriet og lidt mere til. Det har været et spændende og givtigt kursus, som jeg varmt kan anbefale. I eftermiddags fik vi set solen gennem solkikkerten og det var bestemt også en oplevelse, og I der, kender mig, ved at jeg forsøgte at tage nogle billeder af det, men det er jo sådan med billeder, at de ikke gengiver alt, men I skal da have mit forsøg at se. Hertil aften stod den på afskedsmiddag med 3 retter mad, og jeg kan lige så godt bryde fuldstændig sammen og tilstå, at jeg har fået kage og franskbrød hver dag, mens jeg har været her, og jeg skal tilbage på hesten, når jeg kommer hjem. Jeg glæder mig til at komme hjem og se pigerne og Jan. Det føles som om, jeg har været i Ilulissat i en evighed,fordi jeg har oplevet så mange ting, både på kurset og udenfor kurset. Fra i morgen er det slut med at sengen reder sig selv, at jeg ikke skal tage stilling til, hvad jeg skal spise til aftensmad, at maden laver sig selv og at opvasken forsvinder ud i det blå.