Tilbage til civilisationen

Så kom Laura tilbage fra Assaqutaq i dag. Jeg ventede og ventede nede ved kajen i 1-1½ timer og endelig dukkede båden op med hende. Det var dejligt at få hende hjem og hun har da også ligget og daset på sofaen og nydt at være hjemme. I morgen er det så afrejse dag for farfar. Det er lidt trist, men det varer jo ikke så forfærdeligt længe inden vi ser både ham og farmor. Mit dominostrikketøj går utroligt langsomt fremad, men jeg ved af bitter erfaring, at jeg ikke skal lægge det fra mig og starte på noget andet, før jeg har færdiggjort det her. Og til en glædeligt nyhed: De timer jeg ellers skulle læse (8 timer ekstra) har en anden fået, så nu er jeg nede på 27 skematimer igen. Det bliver dejligt, at få lidt mere fritid og jeg går og planlægger en masse småting, som jeg vil bruge min tid til. Det er aldrig sket før, at jeg har haft så meget (fri) tid, så jeg glæder mig og håber, at der må komme rigtig mange gode sejlvejrsdage, og jeg håber at jeg får slebet sten, strikket og læst. Måske planlægger jeg allerede for mange ting, men jeg glæder mig helt vildt. Jeg har aldrig haft under 32 skemalagte timer og det er siden 1989, så det er stort. Tilgengæld vil jeg kunne mærke det i lønningsposen, der bliver endnu mere slunken, end den allerede er, men de fleste glæder (som glæder mig) er ganske/næsten gratis. Da jeg ikke har taget billeder idag (udover billedet af Laura øverst, hvor hun kommer hjem med båden) bruger jeg lidt fra i går.