Riskiks

Jeg har i umindeligt langt tid, ja nærmest i en evighed nu, forsøgt at undgå sukker..i hele fem dage, hvilket svarer til: 120 timer eller 7200 lange minutter. Både det åbenlyse sukker og det skjulte..De er altså gode til at skjule det, for nogen gange kan man ikke engang smage det-øv. Tag foreks. ketchup! Har kikket på varedeklarationer, så øjnene kørte helt rundt i hovedet af mig. Jeg startede min sukkerafholdenhed i søndags, og det føles som meget, meget lang tid. Hvorfor nu denne afståen fra det søde liv?? Jo, jeg læste en artikel (vist nok i et vildfarent "I form") om hvor sukker-afhængige mange af i os i virkeligheden er og mange af de symptomer, der blev opremset, syntes jeg bare passede på mig. Det skal så lige nævnes i forbi farten, at jeg også synes jeg har de samme symptomer som prostata-kræftpatienter og at det altid klør i min hovedbund, når jeg læser om lus og lopper. Uanset symptomer eller ej, besluttede jeg natten mellem lørdag og søndag (i søvne, så det gælder ikke, hvis jeg falder i), at jeg ville prøve at afstå fra sukker...Og så er det så lige, at jeg sad og blev så forfærdeligt lækkersulten efter et eller andet. Min krops desperate skrig efter noget sødt overdøvede fuldstændig den spændende thriller, der blev sendt over KNR. Der måtte simpelthen gøres noget! Så jeg lagde mit krakasjal fra mig, rejste mig fra mit magelige sofaleje, trak op i mine home-bukser, og klaskede på mine bare fødder over i køkkenet, for at opstøve noget sødt, gerne klistret og letspiseligt. Det eneste jeg kunne finde efter at have vendt vrangen ud på køkkenskabene var en halv pose riskiks. På pakken kalder de det galetter, men jeg blev enig med mig selv om, at næste gang jeg fik lyst til riskiks, ville jeg lige slå et smut forbi Brugsens papkasse-kasse, for at se om der ikke skulle ligge nogle flamingokasser. De er da gratis og smager helt sikkert af lige så meget som de økologiske ris galetter uden salt. Her en sen nattetime, er jeg blevet meget enig med mig selv om, at nogen burde skrive ind til Urtekram og fortælle dem, at riskiksene mangler mere mel, gerne,-hvidt, en anelse mere sukker, lidt smør MED salt til at binde herlighederne sammen, måske krydre med lidt kakao?? lidt kanel, måske lidt vanilje og at det skulle bages forsigtigt, og ikke for længe så de ikke blev tørre og hårde, men våde og lettere svampede! Når de var bagt kunne de bagpå pakken lave et serveringsforslag til at man kunne lægge en stor klat flødeskum oven på "kiksen" som man kunne toppe med et jordbær, der er dyppet i enten hvid eller mørk chokolade! Dét andet kan man næsten ikke byde sukkertrængende mennesker....Nå, men da jeg ikke har noget, der hverken indeholder sukker, klistrer dejligt fast til mine tænder og får dem til at hvine af sukkersødme, så drikker jeg mig noget vand tilsat molkosan. Dét har jeg læst også skulle være så godt for sådanne nogen som mig :-( Men hvis jeg nu går i seng nu (eller skulle jeg surfe lidt rundt på nettet og finde flotte billeder af konditorkager??)kan det være, at min krop har glemt hvad sukker er imorgen?! Nå jo, nu vi er ved det: Hvem er det af jer, der har indført at voksne kroppe ser bedst ud uden hår på?? Altså man må gerne have meget hår på hovedet, og gerne tykt og bølget og uden grå hår, meeen på benene, lårene og under armene er de eftertragtede hår overhovedet ikke eftertragtet! I et splitsekund af et øjeblik tænkte jeg, at det måtte være levn fra Hitlers propagandamaterialer, om at vi alle skulle være rene, fine, gerne blonde, være regelrette (ikke nogen mærkelige kunstnere hér), være stærke, arbejdsdygtige og ikke have nogen synlige eller usynlige handicaps..at det måtte være det, der er sluppet ud i modeverden, som uden at skænke os mørkhårede har "indført" at vi skal være hårløse. De lyshårede, de ægte blondiner er i denne sammenhæng heldige, for deres hår på benene kan umuligt syne af ret meget. Jeg, derimod ligner en omvandrende opvaskebørste uden skaft, og uden mig havde gilette ladyshavere ikke kunnet overleve de omskiftelige økonomiske op og nedgangs-tider. Jeg har, sammen med sukkerstoppet rykket lidt hår ud, svarende til en voksstrips om dagen. Det gør ondt, meget ondt, det bliver rødt, lettere hævet, og jeg synes at der er uendeligt mange hår på min krop. Men de skriver bagpå pakken, som ser så uskyldig ud, at næste gang, gør det knap så ondt. De har af indlysende grunde ikke sat fotografier af rigtige mennesker/kvinder, og slet ikke stærkt behårede kvinder bagpå, hvor man kan se en tegning af en kvinde, der lige så afslappet rykker hår ud både i armhulen, bikinilinien og på benene. De har vel vurderet, at det ville se for virkelighedstro og mindre salgsbart ud, hvis de satte nogle fotografier af en velvoksen kvinde med lange sorte hår på benene, og med tårerne sprøjtende ud af øjnene, tænderne bidt så meget sammen, at tandlægen stod klar ved siden af med en fejebakke, bagpå pakken?? Hmmm...måske skyldes min ømfindige, sarte, sensitive og og følsomme hud, at den ikke får tilsat ordentlig sukker, men bliver spist af med ris galetter uden salt??