Indskudt

I aften stod den på indskydning af geværer, både Jans og Johannes, som forberedelse til rensdyrjagten. Pigerne, Lena og jeg var med, men det eneste jeg fik indskudt var mit/vores kamera, som stadig sidder klistret til mit øje og mine hænder. Vejret var pragtfuldt med solskin og en lille brise, der holdt de værste myggesværme væk, men bare en time efter er der nu tåget, blæsende og koldt...men en smuk, smuk og dramatisk solnedgang fik vi serveret med kaffen hos Lena og Johannes. Solnedgang i tåge...

Som I sikkert har opdaget, kan jeg godt lide at fotografere blomster og planter, og jeg synes at det er interessant, at se den samme blomst sprunget ud og som afblomstret. Dét kan også være meget smukt og dekorativt, for den for jo andre farver, former og et andet udtryk. Smukke på hver deres måde.Sådan er det vel også med mennesket?! Arbejdet og tanken om at der skal arbejdes er ved at smyge sig omkring huden og trænge ind i porerne igen. Lugten af skolen og af skolebørn var ikke så uvant i morges, som den var i sidste uge. Vanerne indfinder sig een efter een, og sukkeret er en af dem, kan jeg mærke, så jeg faldt i idag og spiste en franskbrødsmad med hjemmelavet hindbærmarmelade (lavet og fået af Arnica)Det var det værd, for sjældent har jeg smagt så god en marmelade. MUMS. Og til aften faldt jeg for nogle chokoladefrøer hos Lena, men i morgen er det slut igen! Så står den på råkostsalat, gulerødder, groft brød og grøntsager. Som sidegevinst har jeg tabt et enkelt kilo, og det gør skam ingenting, og kiloet vil ikke blive savnet! Kunne jeg så lige smide 6-8 kilo mere, ville det heller ikke være til nogen skade! På strikkefronten står jeg fuldstændig stille, for jeg kan ikke beslutte mig for, hvad jeg vil strikke denne gang. Der kommer nok noget. Jeg har, over nettet købt en opskrift til det smukkeste, mest overdådige og mest imponerende sjal (det er på engelsk), men det ser så indviklet ud, at jeg næsten ikke tør kaste mig ud i det. Det giver mig dog en god fornemmelse, at jeg ejer opskriften. Giver mig et eller andet håb om at jeg måske engang....???