...ind i det fedeste, fedeste sommerhus. Det allerfedeste er, at der er ovenlysvinduer i alle rummene og ikke mindst i køkkenet, så det første jeg så, da jeg slog øjnene op, var drivende, hvide skyer på en flot blå himmel. Det var så smukt. Desværre blev jeg nødt til at rejse mig fra sengen, hvis ikke jeg skulle tisse i sengen, og da jeg så trådte ud af sengen, var det til udsigten af sejlskibe, der sejlede med sejl! Så kan man da heller ikke få en bedre start på dagen! Pigerne er også ellevilde og har løbet rundt om huset med en drage, der modsatte sig deres hensigter. Jan gik en flot tur i går aftes, på en af de smukke vandrestier, der går lige i nærheden, og så tre rådyr. Jeg kan ikke komme i tanke om noget som helst, der skulle være dårligt ved sommerhuset eller beliggenheden andet end, at vi ikke bor der fast ;-) ! I dag får vi besøg af een af Jans meget tidlige barndomsvenner, som han ikke har set i små 20 år, så det bliver spændende. Imorgen tager vi til nordøst-Jylland, for at besøge mine søstre, mine nevøer og mine forældre, der har sommerhus i Dronningelund kommune, og hvor de befinder sig for øjeblikket.
Hvor må det da bare være en stribe af ovenud gode oplevelser, du og din familie får i Danmark ;-) Håber at de fortsætter til hjemtur, og logisk nok ditto når hverdagene atter melder sig...
SvarSlet