Efter et par forrygende dejlige dage i Fårevejle, er vi tilbage i Jylland. Igår lavede vi en dejlig udflugt til Roskilde domkirke. Hverken Jan, pigerne eller jeg har nogensinde været i Roskilde Domkirke før, men havde da set levede billeder i tv osv. men virkeligheden overstrålede som sædvanlig tv. En stor bygning, men indeni faldt jeg i total svime over alt det træskærer-arbejde og malerierne i loftet, udsmykning af kisterne, gitrene og for ikke at tale om koret og alteret. De gamle arkitekter vidste da ihvertfald hvilke knapper, de skulle trykke på, for at imponerere. Alene lyden/akustikken, gjorde at jeg blev helt andægtig og højtidlig (og endnu engang fik lyst til at bryde ud i sang). Det var dog lidt af et kulturchok for mig at erfare, at der lå så mange begravet i gulvet, og jeg så bare gik ovenpå gravene. Det føltes på en eller anden måde blasfemisk, men jeg er jo ikke engang vant til hjemmefra, at kirkegården ligger klods op og ned af kirken...Det var anderleders. Bagefter tog vi videre ned til vikingeskibsmuseet og det var lige så spændende og interesant. Pigerne var som sædvanlig levende interesseret og oplevede det hele med hud og hår. Om aftenen hyggede vi os med kortspil og pigerne havde det dejligt med masser af fjant og fjas og adskillige latteranfald. Dejligt! Vi siger tak til Ebbe og Krista for nogle dejlige og uforglemmelige oplevelser/dage.
Imorgen flytter vi i sommerhus og bliver der de næste 14 dage. (Kan man fornemme, at det går godt med strikketøjet?? Jeg har endnu ikke lavet fejl, og har ingen planer om at klokke i det, men et er jo planlægning 7-8-13 og kryds fingre for mig! Det var nok farven på det første strikkeri der var galt ;-) Nu strikker jeg det nemlig i rødbrunt alpakka, og det går meget bedre!YES!!!)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.