Pludselig idag kommer Jan i tanke om, at der er tilbud på et bord med 6 stole og inden vi har set os om, og uden overhovedet at have prøvet stolene, er vi ejere af et stort spisebord med 6 stole. Der er 2 tillægsplader til bordet, så der kan ihvertfald sidde 10 mennesker omkring det.. Så kan der holdes kaffemik! Nu kender jeg teknikken, hvis jeg skal have Jan til at købe nye møbler: Et par minutter før lukketid, hvor han i forvejen er stresset ;-) Jan og Jesper samlede stolene og det var der en masse morskab ud af, når de fik vendt tingene lidt forkert osv. Sæderne på stolene er koksgrå, og passer ikke rigtig ind i sammenhængen, men dem betrækker jeg om enten i 6 forskellige (varme jord-) farver eller i hvid!? For en ordens skyld vil jeg da lige tilføje, at vi tit har snakket om, at vores gamle spisebord var for ulækkert. Lakken var nærmest smeltet af og vi skulle have en dug på hele tiden, og jeg hader at stryge duge! Ellers er dagen gået med hundrede millioner småting, der skulle klares, og allerbedst! Vi har hentet vores billetter, så nu mangler vi kun at pakke kufferten. Vi glæder os til at se familien i Danmark, og til at se noget andet ( i dén rækkefølge!) Gem lidt godt vejr til os i Danmark!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.