Humørspredere

"Blomstrende jasminer så da jeg kyssede dig..." og dog! Jeg har af hensyn til smittefaren ikke kysset nogen i dag. Min mors farmor havde denne plante - en zefyr (efter at have søgt rundt på google, og ikke fundet noget om den, er jeg blevet i tvivl om den nu også hedder zefyr. Jeg søger videre, men hvis andre ved besked, så send gerne en mail eller kommentar), og min mor har så arvet den af sin farmor (hun er død for mange år siden) Min mors zefyr blomstrer ofte og gerne, og det er et ualmindeligt smukt syn, når den gør det. For et par år siden skulle jeg passe min mors planter, mens hun og min far var ude og rejse og jeg pillede forsigtigt et løg op (det siges at stjålne planter oftes trives bedre???) og minsandten om den ikke blomstrer med en enlig blomst. Smuk. Og min triste (påske?november?) kaktus har det også med at blomstre på de mærkeligste tidspunkter, men altid velkomment. Pigerne er modstræbende kørt til taekwon-do træning (de er trætte og trænger til forandring/ferie) og Jan er sammen med Jesper ved at ordne hundeplads, så jeg sidder herhjemme og snøfter, pudser næse, nyser, fryser og keder mig helt alene. Jeg har ikke været på arbejde idag, så det har været en lang dag, hvor jeg ikke har lavet andet end at ærgre mig over rodet, mens jeg læste en bog (en hel bog!) og ventede på lidt selskab. Og så er der sket noget befriende i går /idag. Hele byen har snakket om det i måneder, så jeg håber, at det denne gang, er 100% sikkert, så mange mange mennesker kan få fred i hjertet, ikke mindst de efterladte både familie og venner.