fredag den 22. juni 2007
God weekend!
Igår aftes besluttede pigerne og Jan, at de ville ud og gå en tur i fjeldet. Jeg baksede med mit (møg-) strikketøj, så jeg valgte at blive hjemme. De havde en rigtig god tur. Det er Jan, der er fotografen til dette indlæg. De fandt en død ravn, og de havde set en fugle-rede med fem små æg i. Himlen var fantastisk flot og fjeldene spejlede sig flot i elven og søen. De nåede helt ud til "Benbrækkeren".
Lena ringede og fortalte, at Johannes havde bagt boller, og vi derfor var velkomne. MUMS. Klokken var 22.30, da vi kom over til dem, men vi har FERIE! Så klokken og tidspunktet tog ingen særligt højtideligt, og der er jo midnatssol døgnet rundt, så ....Om vi sover klokken 03 eller kl. 15 er lige vidt, medmindre vi skal handle i butikker. Idag har jeg ryddet ud i mit tøjskab med meget, meget hård hånd, og kørt det op i røde kors med det samme. jeg kender mig selv nok til at vide, at hvis det får lov at ligge herhjemme bare et døgn, kan jeg finde på at rode sækken igennem, og fiske noget af det frem igen, og ligge det tilbage i skabet. Dét er ikke meningen. Jeg sorterede efter devisen: det jeg ikke har brugt i over et ½ år, skal UD! Jeg trøstede mig lidt med, at så er der plads til noget nyt ;-) Jeg håber, at Jan følger trop og muger ud i sit tøjskab også, og måske endda køber nyt, når vi kommer til Danmark?! Noget, der måske endda er lidt spændende.. Hvis vejret er til det, sejler vi op i Jesper og Christines hytte og overnatter fra i morgen til søndag. Det bliver spændende.
Oi, achei teu blog pelo google tá bem interessante gostei desse post. Quando der dá uma passada pelo meu blog, é sobre camisetas personalizadas, mostra passo a passo como criar uma camiseta personalizada bem maneira. Até mais
SvarSlet