Idag hentede vi Silas og Daniel fra børnehave, og tog sammen med dem op på biblioteket. De hyggede sig som altid på biblioteket, og jeg fandt den nye bog af Herbjørg Wassmo, som jeg vil glæde mig til at læse.
Jeg har (så vidt jeg ved) læst alt, hvad hun har skrevet, men den nye bog har anmelderne sablet ned, og givet meget dårlig omtale, så jeg er spændt på, om jeg er enige med dem i deres kritik?!
Jeg fik også lånt det nye "Ingelise" og er lidt spændt på om der er nogen opskrifter, der kan friste mig ud over kanten af blokeringen?
Drengene spiste også pirogger med rensdyrfars-fyld sammen med os, og det var hyggeligt. Sara og Silas pjattede en del, og var synligt glade for at se hinanden igen efter tre uger. Daniel fik et par af Saras gamle solbriller, som hun ikke kan passe mere, og dem insisterede han naturligvis at have på mens han spiste.
Lige nu er jeg igang med at færdiggøre strømper, som jeg desværre ikke havde mere garn til, så den anden strømpe må se anderledes ud end den første! Som I måske kan fornemme ud af vinduet sner og regner det skiftevis og for at det ikke skal være løgn, er det koldt og råt, så man kun har lyst til at lægge under sin dyne og varme sig. ØV! Og de kommende dage har de ikke lovet noget bedre, så det lidt svært at bevare optimismen og håbet om varm sommer. Det eneste, der lige nu kan glæde mig er at myggene endnu ikke er tøet op i de frosne søer-HA! Men udover vejret udenfor mit køkkenvindue, må I da også gerne lægge mærke til, at jeg har plantet min sølle rester af min samling af kaktusser om, så jeg igen har en kaktusfarm/-karm. (Se en anden samling her eller her)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.