Sådanne søndage, som søndagen i dag skulle der bare være mange flere af: Vi sov længe, snakkede med farmor og farfar over skype, og var derefter ude og sejle sammen med Jesper. Altså i hver vores fartøjer! Vi skulle naturligvis ud og kikke til vores isfjeld, som har ligget på grund i efterhånden mange uger/måneder, og jeg kan hilse og sige, at det er flot! Her kommer Jesper sejlende imod os.. Vi sejlede ind til strømstedet og fangede nogle enkelte forkølede, halvdeprimerede små-torsk, som Jesper fik med hjem til sin gryde, da vi var inviteret over til min far og mor og spise lækker pinse-middag. Der var en fantastik flot halo-ring rundt om solen, og jeg synes da lige at I skal se det! "En halo er en lysende farvet ring omkring et himmellegeme. En halo kan opstå når solen eller månen lyser gennem et tyndt skylag som består af små iskrystaller. Haloer forekommer ofte sammen med bisole da de to fænomener har en del tilfælles." Fra http://da.wikipedia.org/wiki/Halo Og i TV-2 vejret skriver de således om haloringen:I dag har man ud over Venuspassagen, også kunne se en lysende ring rundt om Solen.
Fænomenet er egentlig ganske almindeligt og kaldes en 'Halo'. Ordet stammer fra græsk, hvor det betyder cirkel eller runding.
Hvordan dannes en 'Halo'?Hvis der højt oppe i atmosfæren - ofte i 8-10 km's højde, er et jævnt lag af tynde skyer - de såkaldte cirrus- eller cirrostratusskyer, så vil skyernes iskrystaller virke som bittesmå prismer, der bryder og reflekterer Solens lys på en måde så vi ser en smal lysende ring omkring Sol eller Måne.
Iskrystallerne i de høje skyer har 6 lige store sider og vinkelrette endeflader. Når lyset går gennem sådan en krystal afbøjes det med en vinkel på enten 22 eller 46°. Det danner en ring med en radius på enten 22 eller 46°. Det mest almindelige er 22°-haloer.
Bebuder ofte dårligt vejr. Haloer optræder ofte foran fronter, hvor man har det tynde højtliggende skydække, som kræves for, at man kan se haloen. Derfor siger man også, at når man ser en halo, så kan det være et varsel om, at der er regn på vej. ( http://vejret.tv2.dk/article.php/id-912066.html ) Jamen, så fandt vi ud af det!
Der var koldt og lidt råt, og som I sikkert kan fornemme er der masser af sne stadigvæk. Der er kun 5 dage til det er d.01. juni, men det føles overhovedet ikke sådan-øv! Det giver dog nogle flotte kontrastfarver i landskabet med sne, bare fjelde og hvad der ellers måtte titte op.
Selvom det har været en forholdsvis begivenhedsrig dag, er det lidt svært at finde passende ord for vores oplevelser, så I må nøjes at kikke på de af mig udvalgte billeder og lade billederne fortælle..
Hej.
SvarSletSikke da nogle flotte billeder! Det giver mig endnu mere lyst til at besøge Grønland. Du er rigtig god til at fotografere den flotte natur og din familie i den. Tak.
Hilsen Anette
dejlige billeder. jeg skal derop en dag, det er sikkert!
SvarSletkh.fra Island
Frida