Vi kom igennem julen uden at nogen skulle køres i ambulance til udpumpning, selvom det indimellem føltes som, i hvertfald jeg godt kunne have trængt til det.
Våben-hvile-aftaler, som dog bliver brudt med jævne mellemrum.
Jeg har læst i dameblade, på nettet og forskellige andre steder, at man bliver bedre til at acceptere sig selv jo ældre man bliver og jeg har talt alvorligt med mig selv, men vanens magt er stor og jeg falder i og genoptager med små mellemrum den indre krig.
Nu har jeg så overlevet julen og glemt alt om den der indre krig.
Jeg har ædt og jeg har spist sammen med familien og den efterfølgende motion, der skulle brænde de hundredetusindevis af jule-kalorier af, har jeg fuldstændig og aldeles forsømt og nu er der udbrudt en indre krig igen.
Stop og hold våbenhvile, siger jeg bare!
Ret fokus over på noget andet og mere konstruktivt.
Tænk positivt og mere kærligt.
Jeg ved ikke med din jul, men min jul handler desværre meget om mad. Jeg er inviteret og er gæst og sådan er det for rigtigt mange.
Når man er gæst, vil man (jeg) jo ikke sidde og bare glo tørt på den mad, som værtinden ( i det her tilfælde) igennem uger har tilberedt.
Jeg forsøger at passe på, holde igen og nøjes, men så går det galt og det er jo dejligt og alting smager jo godt og af mere.
Nu sidder jeg så her den 27. december og tænker tilbage, græmmes en smule over mig selv.
Jeg holder våbenhvile med mig selv i dag.
Jeg orker sgu ikke mere krig.. hverken med mig selv eller med andre.
Laura kom d. 18. december. Simon kom d. 20 december og som rosinen i pølseenden kom Sara d. 22. december.
Deres ankomster med fly var uden forsinkelser og de ankom alle til den planlagte tid.
Jeg har glædet mig i en grad, som er helt urimelig for dem.
Laura skulle aflerevere sin bacheloropgave om fredagen så de første dage gik med at genlæse, korrekturlæse, tvivle, grue, sætte kommaer, rette afsnit, tvivle, grue, få mor til at læse, få far til at læse, genlæse for til sidst bare at trykke på SEND.
Sara var til eksamen lige inden hun rejste herop og hun skal til eksamen igen d. 03/01, så hun er, som hun plejer, meget disciplineret og struktureret.
Jeg er fuld af beundring for at hun, mens vi andre drikker en ekstra kop kaffe, ligger og læser et afsnit mere i vores skønlitteratur, ser en ligegyldig udsendelse i fjernsynet, knokler og læser til eksamen.
Vi prøver virkelig, virkelig at tage hensyn, men vi glæder os lige så meget som hun gør til det er overstået.
Simon sover længe.. siger han. Han tuller omkring, slapper af og besøger familie.
Heldigvis har begge piger haft tid og overskud til at tage med Jan ud og køre en hundeslædetur hver.
Laura kørte med mig en tur på snescooter ud til Qerrortusup majoriaa juledag, hvor lyset som sædvanligt (det har været ualmindeligt godt vejr hele julen) var et fantastisk lys, som slet ikke kommer til sin ret på billederne
Lige om lidt kører hun endnu en tur med sin far på hundeslæde, mens lillesøster læser videre og jeg igen anstrenger mig for at holde den indre fred intakt.
