Jeg synes det tog en krig at strikke denne sweater til min yngste, men hvis jeg tænker lidt efter tog den vist ikke længere tid end alle andre sweatre.
Som den ligger der på det varme badeværelsesgulv og lige bliver helt tør (helt uden et håndklæde under sig) så ser den ikke videre fin ud, men jeg lover dig, at den er ok, når den kommer på.
Garnet var tungt. Der stod godt nok at det var 100% uld, men det føltes tungt og glat, så jeg tror at det er behandlet, men det skal nu ikke få mig til at sige, at det færdige resultat ikke er godt nok. Den er blød og kradser ikke det mindste, men som sagt blev den indimellem lidt for tung at sidde med for mine hænder.
Modellen er købt som strikkekit i Knithouse, som desværre ikke sender til Grønland, så jeg fik den sendt til Laura i Århus, som så tog den med op til mig.
Der er desværre rigtig mange firmaer, som ikke vil sende til Grønland og ud af de få, som så gerne vil, er der rigtig mange, som tager sig meget, meget godt betalt for ulejligheden og alene en forsendelse kan sagtens koste 400 kr, så det er lidt begrænset, hvad jeg køber over nettet, selvom der er ufatteligt mange fristelser.
Heldigvis kan man købe garn heroppe også og da jeg var færdig med Saras sweater, købte jeg to nøgler garn og strikkede en hue.
Jeg ignorere uden blusel de ufærdige projekter, som ligger i min kurv.
Måske strikker jeg videre på dem, måske ikke.
Strik skal være sjovt og det var faktisk sjovt at strikke denne hue med øreklapper.
Den tog under 3 timer at strikke på pind 4 og opskriften var gratis på Ravelry.
Jan og jeg nåede også ud til fjorden i går.
Vejret var lidt til den kedelige side og der var næsten ingen konturer i landskabet og meget af sneen var blæst væk i fredagens østen-kuling/storm. Temperaturen er sneget sig næsten op på 0, så den resterende sne er hård og glat.
Her til formiddag, lige inden lyset brød helt igennem, fik vi den smukkeste himmel. Intens i farver.
Det varede kun et kort øjeblik, men sikke et smukt syn.