er du der?
onsdag den 30. november 2011
tirsdag den 29. november 2011
Bibliotekets dekorationer og frossen dug på ruder
Det har været en ualmindelig lang dag.
Og for øvrigt også koldt.
Hele –12 grader med en bidende vind, som ikke gjorde kulden varmere i farten.
Først almindelig undervisning fra 08.00-13.40, hvor de sidste to timer foregik på medborgerhuset, hvor mine elever skulle have noget seksual-undervisning og så tilbage igen på skolen, hvor jeg skulle til trinmøde.
Vinduerne i lokalet, som vi holdt møde i er dobbelt-ruder.. vel engang termo-ruder?
I dag var der frosset dug (?) mellem glassene og taget med makro, ser det sådan her ud:
Lyset i øverst, er genskin fra loftsbelysningen og der var mørkt udenfor og det gav det hele et sjovt og anderledes udtryk, som jeg blev nødt til at fotografere
Da mødet sluttede kl 16, styrtede jeg afsted for at komme på biblioteket.
Hvert år laver jeg nemlig deres juledekorationer og normalt plejer det at være om lørdagen før 1. søndag i advent, men i lørdags, da jeg kom op på biblioteket, havde de glemt, at købe lysene til dekorationerne og så er hele ideen jo ligesom lidt vissen.
Jeg nåede ikke derop i går pga. travlhed, altså min travlhed, men i dag nåede jeg det og det var som sædvanligt hyggeligt.
Jeg får ikke en øre for det, men jeg bruger biblioteket meget, meget flittigt.
Jeg bilder mig selv ind, at hvis jeg gør noget godt for andre, vil jeg blive behandlet derefter.. senere- eller mine gode intentioner vil forgrene sig en smule ud til andre?
Nogen gange skal man bare gøre noget godt og uselvisk og om ikke andet gør jeg det ihvertfald een gang om året, når jeg laver juledekorationerne til biblioteket
Farver og pynt til bibliotekets juledekorationer har jeg ikke valgt og jeg ville måske ikke have valgt netop de farver selv, men det er spændende, udfordrende og sjovt, at lave en “bunden” opgave på den måde.
Måske har du lagt mærke til at jeg har lavet en liste over alle de bøger, som jeg indtil nu har læst i år?
Skønlitterære bøger.
Den står i venstre side på bloggen lidt længere nede sammen med færdiggjort strik for 2011.
Vores bibliotekt er, byens størrelse taget i betragtning et godt og solidt bibliotek, hvor enhver burde kunne få stillet sin læselyst.
Der ligger aviser og tidskrifter
og der er børnebøger, som kan læses i børnehøjde
med selskab af kendte personligheder
Der er hyggeligt
og især om foråret kan man være heldig, at der i et glas med vand på skranken står aflæggere af deres planter, som man må få.. gratis, kvit og frit.
Skulle man få lyst til at surfe lidt på internettet, er der også mulighed for at låne en stationær computer.. altså i en time.. ikke at tage med hjem
Nu kan de andre lånere ihvertfald også mærke at det er en anelse jul, hvis de skulle have lyst til at mærke det og personalet synes forhåbentligt, at det er lige så hyggeligt, som jeg synes.
En snoning på toppen og besøg af en webstrikker
Har jeg fortalt dig, at jeg havde besøg af en webstrikker i sidste uge?
Webstrik er et forum for strikkere og jeg har og har haft meget, meget stor glæde og nytte af webstrikkerne.
Har der været et spørgsmål, et problem eller en mindre krise af strikke-relateret karakter, har jeg altid kunnet få hjælp og vejledning hos webstrikkerne.
Webstrikkerne arrangerer hvert efterår en kæmpestor strikkefestival og jeg har trawlet alle deres blogge igennem for at nyde deres billeder, som altid, altid oser langt væk af strik, hygge og fristelser i form af garn, opskrifter og nye design .. og ikke mindst inspiration.
Jeg har aldrig deltaget i en strikkefestival.. ikke engang en strik-in eller strikkecafé, men jeg har mødt to webstrikkere, som også har blog, i en sommerferie for efterhånden alt for mange år siden.
I min sommerferie 2008 mødte jeg nemlig Mette, som udover at have inviteret mig, også havde inviteret Laila.
Det var rigtig, rigtig hyggeligt og det var dejligt, at få sat ansigt på nogle navne, som optræder i webstrik-gruppen.
I sidste uge havde jeg så mulighed for at møde Jane, som p.t er i Kangerlussuaq. Hun skulle heldigvis en lille tur herud til Sisimiut og de af jer, som ikke ved det, så er det ikke sådan, at man bare lige tager en tur rundt i Grønland.
Det er dyrt, at rejse internt i Grønland og den bette tur fra Kangerlussuaq til Sisimiut, der i luftlinie er en strækning på ca 160 km. koster omkring 1800 kr (tur-retur).
Jeg havde nogle dejlige, hyggelige timer sammen med Jane og vi var en tur i byens eneste garn-forretning, hvor jeg købte noget garn til en hue, som jeg havde søgt hjælp til hos webstrikkerne. (jeg kunne ikke finde opskriften på nettet).
Jane havde taget en bog med, som hun viste mig og jeg blev så fristet, at jeg, straks hun gik, bestilte et eksemplar til mig selv, som nu er på vej med posten.
Tusind tak for besøget og din tid, Jane.
Mens jeg venter på bogen, kunne jeg passende strikke den hue, som jeg købte garn til og den ligger nu færdig og klar til at blive vasket.
Farven er mere lilla end på billedet.
Jeg strikkede den ikke så lang, som opskriften foreskriver og det fortryder jeg en anelse lige nu, men jeg bilder mig ind, at den bliver lidt længere, lidt blødere og lidt mere “slasket” (på den gode-måde-slasket), når den har fået lidt vand og sæbe.
Den er strikket på p.3½ og der er brugt 87 gram Karisma fra Drops og jeg tror sørme, at jeg vil strikke een mere, selvom jeg ved, at jeg ikke kommer til at gå med dem selv.
De første 75 huer går allerede rundt her i byen, for den er meget, meget populær og alle som kan noget med en strikkepind og et nøgle garn, har strikket den og jeg er den kedelige type (vil nogen sikkert mene), at uniformering af enhver art, hører militæret, brandkorpset og søværnet til
Denne gang vil jeg strikke den i noget andet garn og lidt længere.. bare for at prøve
søndag den 27. november 2011
Alpehue langt fra Alperne
Jeg får også strikket lidt i ny og næ..
Ikke alverden, for halvdelen bliver jo som sædvanligt trævlet op og strikket om.
Eller lagt væk.
Jeg var næsten og lige ved at trævle denne alpehue op også, for et eller andet har jeg misforstået med “cirklen” i midten.
Min er skæv, selvom jeg forsøgte at sy den fint og lige sammen.
Der er blevet brugt 93 gram ganske almindeligt strømpegarn fra Brugsens hylder og pind nr 3½.
Opskriften er ikke længere tilgængelig, men var at finde her (http://www.gavstrik.dk/opskrifter/alpehue.pdf )
Til gengæld kan du finde en rigtig flot udgave her og farverne er lige præcis nogle jeg godt kunne tænke mig at svøbe mit hoved ind i.
Min udgave af alpehuen kommer i gavekassen og så må jeg jo håbe, at nogen jeg kender, der har fødselsdag eller lignende har lyst til at eje en alpehue i netop de farver. (Den mørke er en meget mørk lilla, der er brugt hvid og beige)
Juledekorationer (2011)
Siden i går har jeg lavet juledekorationer.
Hele 7 af slagsen.
Det er en smule hårdt for hænderne, for jeg bruger enebærgrene og de stikker jo som een i helv..
Jeg har lavet to hjem til os og hvis du ikke kan ane det på billedet, kan jeg fortælle, at de er ret store.
Denne står ovre i hjørnet på det runde bord og lyser op i et mørkt hjørne.
Og dette kalenderlys står på køkkenbordet
Jeg har lavet to til min mor også. De er mindst lige så store som mine egne.
Lena har også fået to og ydermere en dekoration til hendes kontor på skolen.
Enebærgrenene samlede jeg, da jeg var i Narsarsuaq, hvor der var 5 timers ventetid på at komme videre til Nuuk. Jeg købte en af Airgreenlands store sportstasker, som jeg fyldte op med enebærgrene og jeg kunne sagtens, sagtens se mig selv hente en stor taske fyldt med enebær-grene hvert år, hvis nogen gad at sponsorere, tihi..
De sidste tre har jeg endnu ikke fotograferet, men mon ikke det bliver gjort een af dagene?
Den sidste dekoration, som jeg lavede blev lavet med klokken som hujende tilskuer, for jeg ville gerne ned og se byens juletræ blive tændt.
I år er byens juletræ så fint og flot i modsætning til forrige års træer, som mildest sagt har været grimme
I år ankom julemanden ikke på sine gå-ben, men svævede i en line over byens unger med sin sæk (altså julesæk) svævende efter sig.. Byens brave, dygtige brandmænd havde vist arrangeret og havde line i julemanden, så sikkerheden var i orden.. sjovt og anderledes og gjorde hele turen ned til juletræstændingen til en oplevelse.
Øvelser
Kameraets autofokus stiller ikke helt skarpt og det gør mine øjne forresten heller ikke mere.. men der var lige et par billeder, som jeg ville tjekke fra i forgårs.
Jeg ville gerne have fotograferet den hue, som jeg blev færdig med i fredags, men jeg synes, at det er svært at fotografere sig selv, så jeg må lige vente til Sara får fri fra sit arbejde og har tid til at forevige den.. Jan vil ikke sidde model til den og det vil du kunne forstå, når du ser den.
Jeg vil gerne lige vise dig, hvordan jeg ser ud, uden hue og når jeg skal agere model for Sara så vil du have større forståelse for, hvorfor jeg stædigt bliver siddende bag kameraet og ikke foran
Og selvom Sara er meget, meget dygtig med et kamera, syn’s jeg nu også, at hun er så fantastisk foran kameraet:
Unikke, smukke kuglepenne
Prøv lige at se her..
Min far har været igang med at lave nye kuglepenne.
Han fik skaffet noget moskus-oksehorn.
Der er hele 7 nye kuglepenne.
Han bliver bare dygtigere og dygtigere til at lave de helt unikke, smukke og enestående kuglepenne.
Der findes ikke een, som er magen til.
Unikke og uden mage.
Havde jeg ikke allerede fået een af min fars kuglepenne til min 45 års fødselsdag, vidste jeg godt, hvad jeg ville ønske mig.
Mine billeder yder slet, slet ikke kuglepennene retfærdighed og skulle du være interesseret i at købe een af dem og har du mulighed for at komme forbi, burde du lige se dem først.
… ja, for han har nemlig tænkt sig at sælge dem.
Jeg ved ikke om, jeg ville kunne skille mig af med dem, hvis det var mig, som havde lavet dem, men nu har du ihvertfald muligheden at komme til at eje een af dem.
I sagens natur findes der kun een af hver slags, idet de er håndlavede og lavet af natur-materiale: moskus-horn.
Jeg ved, at prisen kommer til at ligge på mellem 650-800 kr., hvilket jeg synes er latterligt lavt, når jeg har set, hvad butikkerne ellers tager for dem (minimum 1200 kr.) og jeg ved også, at han også sender ud af landet.
Er du interesseret, kan du sende mig en mail ( dortheivalo @ greennet. gl ) uden mellemrum
( Du skal ikke vente alt for længe med at beslutte dig, for de plejer, at gå som varmt brød)
Men prøv at se og jeg har også lagt billederne ind her
P.S: For en ordens skyld: det er først-til-mølle-princippet og når betalingen er registreret, afsendes kuglepennen til dig.
Min mail-adresse er dortheivalo @ greennet.gl (uden mellemrum)
fredag den 25. november 2011
Lege-børn
Det er nogle meget, meget lange dage vi holder os for tiden, men vi når det vigtigste og det er er være sammen.
Sara og jeg nåede endda at lege lidt med kameraet til aften:
Der er mange flere i kameraet, men indtil videre er det her mit yndlings-billede fra i dag:
Og Sara fik naturligvis også lov til at fotografere mig, men dem skal hun selv have lov at “fremkalde”..
Især jeg er blevet for doven med mit kamera og det skal der altså laves lidt om på.. hvis man ikke øver sig, bliver man jo som bekendt ikke bedre
tirsdag den 22. november 2011
Hvad får du tiden til at gå med, Dorthe? Eller lys forude!
684 masker.. jeg mangler stadig 6 omgange.
Mine hænder er ømme, mine skuldre er ømme og min tålmodighed med de mange, mange masker er øm.
Lige om lidt, om 6 omgange kan jeg lukke af. Der er lys forude!
Men ellers har jeg det da fint i mørket, her hvor det kun bliver mørkere og mørkere og mørkere.. men om en måned vender lyset og så bliver det lysere og lysere og lysere igen..
… og 3 timer og en vask efter, ligger det røde julemysterium nu til tørre. Jeg er spændt på det færdige resultat
søndag den 20. november 2011
Med eller uden glidende overgang
Nu har vi jo ikke Louis Nielsen inden for rækkevidde og hvis vi havde, havde jeg måske stadig valgt den samme løsning.
Og bare rolig.. det er kun når jeg sidder og strikker herhjemme og fjernsynet også skal passes, at denne gode, brugbare og ganske billige løsning bruges