lørdag den 1. august 2020

At skabe minder #2 Assaqutaq

I løbet af sommeren, tog vi en hurtig beslutning om at vi kunne sejle ind til Assaqutaq og spise aftensmad.
Vi besluttede hurtigt at aftensmaden sagtens kunne bestå af en købt sandwich og en medbragt kande te, en rulle kiks og en sodavand.
Det vigtigste var at komme ud og opleve noget.
Vi ville benytte muligheden for at være sammen og for at opleve noget af sommeren.

Der var tåget noget af tiden og der var lidt køligt, men det var utroligt hyggeligt.
Jeg er ikke så god til højder og da jeg ovenikøbet heller ikke kan svømme, var det meget grænseoverskridende at gå over broen inden i Assaqutaq.
Ikke at jeg behøvede, men da jeg så den, besluttede jeg at jeg ville overskride een af mine egne små grænser.

Mine knæ rystede og mit hjerte hamrede voldsomt, mine hænder svedte og jeg tænkte forfærdelige tanker rigtig mange gange mens jeg meget, meget langsomt og helt krampagtigt krabbede mig over hængebroen.. først frem og så tilbage.


























Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.