fredag den 28. februar 2020

Ørnekiggeri

Dagene flyver afsted og det er allerede fredag igen.
Mens jeg befinder mig i en af de første dage i ugen, så synes jeg at det føles uendeligt, men alligevel bliver jeg lidt overrasket over, hvor tit det så igen er fredag.

I dag fik jeg en besked fra min guddatter at hendes datter (min datters guddatter) gerne ville besøge mig.
For ikke så lang tid siden, mødte jeg hende i Brugsen og på et slitsekund fik vi arrangeret at hun skulle besøge mig.
Det var hyggeligt og det havde åbenbart også været hyggeligt for hende, for hun ville gerne besøge mig idag.
Jeg var lynhurtig ude af døren på skolen for at hente hende.

Vi kørte ned om havnen for at se om man kunne se ørnen og den sad og pudsede fjer på taget af et hus.
Vi sad i bilen og kikkede på den og mens vi sad der og kikkede på den store fugl, blev vi enige om at vi ville på kulturhusets cafe og drikke te.
Altså bortset fra at hun hellere ville have en smoothie.



Vi sad og hyggede og fik vendt rigtigt mange vigtige ting her i livet, -både om hvorfor nogle plukker øjenbryn, mobning i skolen, grå hår og om det er bedre at gå i strømpebukser end bare at have strømper på.
Vi snakkede om ål i sokker, om hvorfor det føles som om hjernen fryser til is når man får en kold smoothie og om klassekammerater, der nogen gange var trælse.

Jan fik fri og ville gerne være en del af selskabet og vi besluttede at han også skulle se ørnen, der sad oven på det gule hus tag og kørte afsted.





Fuglen var fløjet, men vi fik øje på den og så hvor den satte sig og kørte op og fandt den.
Vi fandt kameraet frem og vi hyggede os med at vi kunne komme så utroligt tæt på den inden den spredte sit enorme vingefang og lettede igen.



Det er en hyggelig start på weekenden at Nukaaka, mit gudbarn, som er gudmor for min datter, som igen er gudmor for hendes datter, vil tilbringe eftermiddagen sammen med mig.


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.