torsdag den 13. februar 2020

Flere ørne

Jeg har bestilt tid til lægen og kan komme til d. 24. februar med min hånd.
Det er lidt lang tid at vente, men sådan er det.

Lægen kan højst sandsynligt ikke gøre noget ved den, men måske kan han/hun give mig et svar på, hvorfor det gør så ondt og hvor længe det skal blive ved med at gøre ondt.. måske skal det gøre ondt resten af mit liv, men så vil det være godt at få det at vide.

Jeg vil rigtig gerne have noget at forholde mig til, for det tærer lidt på kræfterne at have ondt og et eller andet sted, så synes jeg jo, at jeg tog min del af smerte, da jeg havde så forbandet ondt i hovedet.
Nu er det jo "heldigvis" kun en finger og ikke et helt hoved, men jeg bruger jo mine hænder rigtig, rigtig meget og når man tager hænderne op ad lommen, kan man komme galt afsted.. hvad jeg så ret så ofte gør.
Øv.

Det strammer indeni og det gør ondt alle mulige steder omkring de nerver,  som blev skåret over.
Min pegefinger kan ikke rigtig strækkes helt og den kan ikke bukkes helt sammen heller.
Jeg kan det meste med hånden og endnu bedre, så kan jeg faktisk strikke.
Ikke sådan en hel aften, men et par omgange og med mange pauser og det er jo bedre end ingenting.

Jeg lader lidt som ingenting det meste af tiden, men når jeg så bliver træt, mister jeg pusten  og ømmer mig.


I løbet af weekenden vil jeg ud og se om jeg kan køre snescooter.
Jeg skal jo kunne bremse og det gør man jo med sin venstre hånd.

Jeg var et smut nede ved hundene i dag, da Jan kom hjem fra sin slædetur og der kunne jeg mærke, at jeg manglede kræfterne i min venstre hånd og at jeg var lidt for forsigtig.
Når foråret rigtig sætter ind og dagene bliver lidt varmere, vil jeg jo utroligt gerne med ud og køre hundeslæde med Jan og da skal min hånd jo gerne være i orden.

To af hundene tog lige en rask lille slåskamp og fik bidt små-huller i hinanden.
Heldigvis ikke noget alvorligt og kun småskrammer.



Lige i dag frøs det hele 20 kolde minusgrader og man blev lynhurtigt kold, hvis man ikke holdt sig i bevægelse.

Da vi havde kørt Jans slædegæster hjem i bilen, kørte vi en tur ned til havnen, hvor der sad en havørn på et hustag.
Det er en meget ung ørn, tror jeg.
Der er ret mange ørne omkring byen for tiden.
De er enormt store, når de kommer flyvende med langsomme, dybe vingeslag og ravnene, som ellers også er nogle store fugle, ligner små unger ved siden af den store ørn.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.