søndag den 1. april 2018

Musik-festival i Sisimiut /Arctic Sounds

De sidste to dage har det været overskyet og vejret har været lidt tungt.

Vi har sagtens kunne været ude, men har ikke været det. Eller jo, Jan tog ud og løb sig en tur på langrendsskiene, mens jeg bare sad hjemme og ærgrede mig over mig selv og min manglende lyst og energi til at tage nogen steder hen.

Kender du også de der dage, som man ikke rigtig kan redegøre for? Man kan ikke rigtig fortælle, hvad man har lavet, udover at man ikke rigtig har lavet noget som helst og sådan en dag havde jeg så altså i går.

I forgårs derimod, fik jeg taget mig sammen til både at støvsuge og rydde lidt op i huset.

Det lignede en ødelæggelse overalt, men jeg fik, sammen med Jan stavlet op, ryddet væk og tørret af og det hjalp gevaldigt.

Det hjalp lidt på virkelysten, at der kom en kunstner, som skulle spille og indspilles/video-optages hjemme hos os og at husmor-forfængeligheden kom op i mig.

Der er vel ikke så mange, som vil vise deres rod og deres snavsede hjem frem, så vi tog det værste og gjorde det en smule præsentabelt.

I går aftes hankede jeg op i mig selv.

Jeg har meldt mig som frivillig fotograf til Arctic Sounds festival, så jeg ladede mine kamera-batterier op og pakkede tasken og drog afsted sammen med Jan.

Har jeg forresten fortalt at Laura er hjemme fra Århus for at hjælpe til med festivallen?

Nå, men det er hun altså og jeg er så glad for at se hende komme op i køkkenet om formiddagen, sige godmorgen til hende, kunne give hende et kys og et kram og vide at hun er inden for rækkevidde.

Under festivallen har hun haft travlt og der er megameget bud efter hende hele tiden. Hun har travlt, men det er så dejligt at få et glimt af hende rundt omkring i byen og især her hjemme.

Hun og hendes band skulle spille i går. Det var ikke helt planlagt og derfor planlagt i sidste øjeblik, men for fandendanok, hvor de trykkede den af ude på det lillebitte værthus i nat.

Der var stuvende fuldt og folk stod som sild i en tønde.

Bandet fik banket en stemning op i løbet af en splitsekund og så gyngede hele værtshuset. Folk var helt oppe og køre.

Musikken bragede igennem og for mig føltes det som højdepunktet på hele festivallen.

De burde have haft en stor scene med lys og bedre lyd.

De skulle have haft røgmaskinen og givet plads til dans og store armbevægelse, men de tog en lille scene og trykkede den så meget af, at man glemte tid og sted.

De viste at musik kan gøre det hele alene og at man ikke behøver andet end lige musikken.

Hvis der kun havde været mig og ikke andre og ingen til at se det, havde jeg grædt af stolthed over, ikke bare min datter, men over at der er unge, som kan og vil.

Da Jan og jeg meget sent i nat forlod værtshuset, kunne vi høre folk snakke om musikken, om den stemning, som musikken havde bragt og om bandet, som lige havde spillet og om deres dygtighed og vi tog hinanden under armen og var så stolte at det måtte kunne ses i natte-mørket.

I morges var der latter og opstemt snak, da de kom hjem.

Laura og hendes venner slipper ikke hinanden sådan lige, så der er altid en eller flere ekstra sovende og spisende hos os.

Jeg nyder at de tager deres venner med hjem og at vennerne føler sig så meget hjemme hos os. Der bliver lavet kaffe og der bliver ligget i sofaen.

Der bliver spillet musik og der er hyggelig stille-tid. Og så grines der lidt igen.

Der er i det hele taget meget latter i vores hjem, frembragt af de unge.

Lige nu er det Laura og hendes venner, der bringer latteren hjem. I hverdagene er det Sara og Max, som griner og er glade.

Mit hjerte svulmer af glæde for hvert et smil og hvert et grin.

Jeg sidder stille og nyder det.

Det virker så sorgløst og let. Så livgivende og så lovende.

Jeg forsøger at gemme det hele, så det kan nydes igen og igen.

De eneste billeder, som ikke rigtig blev taget, var dem, hvor Laura og bandet spillede.

Der var ikke, hverken fysisk eller psykis plads til at mit kamera, mens de spillede, så du må nøjes de andre, som jeg tog.

Der er flere billeder fra festivallen at se her

_SNG5380_SNG5433_SNG5507_SNG5595_SNG5626

Flikr,  (tryk på linket/ ordet, så kommer du automatisk ind på siden) kan du se både mine og de andre fotograferes billeder. Jeg er lidt ked af, at du ikke kan høre musikken, men hvis du kommer til næste år, kan du jo høre det i virkeligheden

_SNG5129_SNG5209_SNG5306

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.