fredag den 16. februar 2018

Hytte-inspektion 

Vi var en kort tur i hytten i søndags. 

Det var megakoldt og fordi det har blæst så meget og sneet så lidt, er der næsten ingen sne.

Det er faktisk lidt et problem, især på fjord-isen, hvor snescooteren flere gange var ved at køre varm (ikke motoren, som er selv automatisk slår over i luftafkøling, når sne-afkølingen ikke slår til) men skinner og meder og hvad der ellers er, begyndte at lugte varmt, så Sara og jeg blev nødt til at stoppe op et par gange midt ude på isen.

Sara er ellers ikke meget for at køre på hav-is og har noget der kan minde om en mindre fobi med det, men hun klarede det super.

Sara sad bag på min snescooter og hendes kæreste sad bag på Jans.

Dudi, min søster og Brian kørte med os og vi havde en hyggelig eftermiddag 

Der gik en lille time inden hytten var bare lidt varm.

Billederne har Brian taget.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.