torsdag den 28. september 2017

Når tid bliver et mysterium

Jeg går konstant og sukker efter weekend, men jeg husker dog at glæde mig over hverdagen, selvom jeg synes der er ualmindelig lidt af den også.

Dagene går vanvittigt stærkt og jeg undres, for jeg mindes altså ikke at det gik så hurtigt før.

Før i tiden havde jeg tid til meget mere og jeg fik meget mere ud af det lidt tid, som jeg havde.

Hvad mon forskellen er?

Jeg har spekuleret meget over det, for jeg ville så gerne have mere ud af dagene end jeg har nu.

Når jeg tænker tilbage, havde jeg små børn, flere undervisningstimer og gik endda til aftenskole og alligevel nåede jeg både at læse bøger, strikke, fotografere meget mere og prøve nye ting.

Nu har jeg et voksent barn boende hjemme, har færre timer, går ikke til noget, læser stort set ikke og fotograferer kun en sjælden gang og alligevel føler jeg at jeg har mindre tid end jeg havde dengang.

Jeg er nok ikke den eneste, der har det sådan.

Jeg prøver at planlægge tiden lidt bedre ved at have en stor kinabog, hvor jeg laver prioriteringslister og krydser af og jeg skal give dig, men lige meget hjælper det. MIn tid er knap og den forsvinder som dug for solen hele tiden.

Jeg har dog strikket en fin, grøn bluse i denne uge og jeg har da også formået at fotografere lidt med kameraet og efter arbejdstid har vi hele eftermiddagen slagtet og ordnet et stort, stort rensdyr.

Nu er der mørkt udenfor.

Aftensmaden blev lavet og spist meget, meget sent og mine fødder er trætte af at stå op så lang tid og mit hoved kører langsomt for ind imellem at gå helt i tomgang.

Men det ændrer nu  ikke ved, at jeg glæder mig til i morgen eftermiddag, hvor jeg kan smække benene op og sige goddag til en ny weekend, hvor vi forhåbentligt skal ud i naturen og nyde den friske luft.

I den forgangne weekend lå jeg lidt på den frosne jord og fotograferede bittesmå planter,

_SNG1533_SNG1537_SNG1539_SNG1544_SNG1546

blade

_SNG1534 

og bær_SNG1541_SNG1546

som alle snart er dækket af sne og is.

I dag valgte jeg bare at gentage min fotografering af kutteren, som sank i vinter og som blev slæbt ind i Ulkebugten i sommer, hvor den stadig lægger og pynter/skæmmer.

_SNG1578_SNG1592

Jeg er glad for at jeg fik taget billederne af hytten, fjorden og af nordlyset i weekenden og håber, at jeg får mulighed for at tage nogle flere denne weekend

_SNG1529

2 kommentarer:

  1. Kender det med tiden, så godt jeg også lavede et lille indlæg herom for nyligt. For ja hvad sker der siden den ikke slå til længere?

    SvarSlet
  2. Jeg undrer mig ihvertfald, men man siger jo, at jo mere travlt man har, jo mere når man, men om det er rigtigt vil jeg nu lade stå usagt hen

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding