mandag den 14. august 2017

Watercross Sisimiut 2017

I går blev den allerførste grønlandske watercross konkurrence afholdt her i Sisimiut.

Jeg vidste ikke, hvad watercross var, men det er nu et fænomen, som har stået på i rigtig mange år.

Hvert eneste forår, lige når Spejdersøen er i opbrud, skal de unge mennesker lige prøve at køre over vandet.

(og lidt flere ældre indlæg her)

Det går altid galt.

Altid.

Men de får altid, altid deres scootere op igen.

Her i går var det dog under helt andre forhold, for i går havde snescooterforeningen indhentet tilladelse til at køre på Spejdersøen både fra kommunen, politiet og hos naboerne.

Arrangementet var annonceret i ugeavisen SivdleK og der kom rigtig mange mennesker ned og kiggede på det.

Nu tænker du måske på brændstof og forurening og ferskvand, ænderne, larmen og hvad har vi…

Når de går i stå og det gjorde de alle på nær en scooter og synker ned i søen, så kan de faktisk bunde.

Søen er ikke dybere end at de, hvis de står på deres scooter, der for der er allerdybest, så kan de stadig bunde. '

Hele scooteren er tapet til, så der ikke kan komme vand ind og jeg har virkelig zoomet tæt og kigget, men har ikke nogen steder set at der skulle komme hverken brændstof eller olie. Der kommer sikkert lidt, men de har jo tapet dem ind så de næsten er hermetisk lukkede og når der ikke kan komme noget ind, kan der vel ikke komme noget ud.

Jo!

Det forurener med udstødningen, men er det mon værre end de mange biler, som kører forbi? Jeg ved det ikke.

Ænderne flød rundt og så ikke synderligt generede ud af al aktiviteten.

_SNG0220

De har jo vinger og kan flyve væk og de ænder, der stadig er for små, lagde sig ind til kysten og guffede andemad.

_SNG0314

Jo!

Der var en forfærdelig støjforurening, men den varede kun i 4 timer og så var det overstået.

_SNG0317

Jeg bifalder at arrangementet foregår under ordnede forhold, hvor kørerne har redningsveste på og hvor der er gummibåde

_SNG0390

ude i søen til at hjælpe op og være parat ifald, der skulle ske andet eller mere end at de synker, istedet for at de kører efter kl 20 fx. hvor folk med småbørn gerne vil have fred eller andre mennesker ønsker ro.

_SNG0099-2

Altså.. jeg ser nogle gode fotomotiver og er altid een af de første til at drøne ned og forsøge at fange dem med kameraet, men det gør jeg jo med næsten alt.

_SNG0186-2

Min facebook er lige nu oversvømmet med enten meget negative ytringer om arrangementet eller meninger om, hvor fedt/sjovt/sejt arrangement var.

_SNG0140-2

Jeg nøjedes med at oprette et album med 56 billeder, som er blevet delt rigtig, rigtig mange gange.

_SNG0151-2_SNG0119-1

_SNG0123

_SNG0310

Det bliver for overvældende at lægge alle billederne op her, så jeg nøjes med at vise et par stykker.

_SNG0294

_SNG0293-1

Ved du forøvrigt hvor jeg kan lægge større billedmapper ud, hvis jeg vil vise dig flere end disse.

Det skal helst være gratis og det skal være, hvor billederne bliver præsenteret nogenlunde?

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.