fredag den 18. august 2017

Gode regndråber

I går faldt regnen.

Faktisk startede den allerede natten til i går.
Den falder stadig og det er jeg faktisk glade for.
Først og fremmest håber jeg jo på at de forskellige brande, som stadig er i gang rundt omkring os, bliver slukket, men jorden er også knastør og trænger i den grad til vand.

Der er støvet og tørt og luften har kun godt af at blive fugtet,

Jeg håber at der bliver grønnere, her lige inden farverne slår over i de smukke, dybe og rødlige efterårsfarver, som jeg også holder så meget af.

Jeg forsøgte at fotografere dråberne, der faldt i går, men det er ikke så ligetil med en mobiltelefon.

Børnene i skolegården skulle naturligvis prøve dybden af vandpytterne af..



Og så vil jeg da forresten også lige vise dig dagen i gårs nødløsning:

jeg manglede en capo, da jeg skulle synge/spille en børnesang for mine elever og en tyk blyant og et par elastikker, blev løsningen.
Brugbart, men helst ville jeg have haft en rigtig capo


Og bare lige for at vise at det bedste kamera, du kan bruge, er det som du har på dig/mig selv, tog jeg et billede med min mobilaf denne kutter, som er på vej i havn (i forgårs)



2 kommentarer:

  1. Skønt I fik den regn, det er lidt uhyggeligt med de brande. Du har ret i at et godt kamera, giver så flotte billeder, men ofte ender man jo med billeder taget med mobiltelefonen, fordi det er den man lige har på sig ;-)

    SvarSlet
  2. Det var meget, meget tiltrængt med regnen. Nu har vi fået så meget, at det næsten er i overkanten, men du skal ikke høre mig klage, for det er da bedre end det knastørre vi havde i starten og indtil midten af august.

    SvarSlet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.