fredag den 18. august 2017

Når man er gammeldags og gerne vil have et rigtigt tastatur

Jeg har lige akkurat investeret i et trådløst tastatur, så jeg kan skrive fra min mobil lidt lettere og ved du hvad...Det er faktisk total smart.

Jeg har en iPad både hjemme og een på arbejdet og jeg kan forestille mig, hvor meget lettere det bliver, især på arbejds-iPadden at skrive fx dokumenter og lignende.
Og så det at jeg tænker. Hvorfor gjorde jeg ikke det noget før?? Nå, men bedre sent end aldrig.

Jeg sætter et gammelt billede ind af en solnedgang.
De er så smukke og fine på denne årstid, men de seneste dage, har der bare været gråt i gråt på grund af regnen, som vi er glade for.



Gode regndråber

I går faldt regnen.

Faktisk startede den allerede natten til i går.
Den falder stadig og det er jeg faktisk glade for.
Først og fremmest håber jeg jo på at de forskellige brande, som stadig er i gang rundt omkring os, bliver slukket, men jorden er også knastør og trænger i den grad til vand.

Der er støvet og tørt og luften har kun godt af at blive fugtet,

Jeg håber at der bliver grønnere, her lige inden farverne slår over i de smukke, dybe og rødlige efterårsfarver, som jeg også holder så meget af.

Jeg forsøgte at fotografere dråberne, der faldt i går, men det er ikke så ligetil med en mobiltelefon.

Børnene i skolegården skulle naturligvis prøve dybden af vandpytterne af..



Og så vil jeg da forresten også lige vise dig dagen i gårs nødløsning:

jeg manglede en capo, da jeg skulle synge/spille en børnesang for mine elever og en tyk blyant og et par elastikker, blev løsningen.
Brugbart, men helst ville jeg have haft en rigtig capo


Og bare lige for at vise at det bedste kamera, du kan bruge, er det som du har på dig/mig selv, tog jeg et billede med min mobilaf denne kutter, som er på vej i havn (i forgårs)



Dette års favorit-boller

Jeg har ikke kunnet finde nogen som helst steder, hvor det står skrevet, at hvedemel er sundt og jeg kan godt lide nybagt brød.

Jeg har forsøgt med grove meltyper og med masser af kerner, men jeg synes altså at det er dejligt med en bolle eller et brød, lavet på hvedemel.
Ikke hver dag og ikke hele tiden, men nogen gange.

En god, varm kop te en aften med en nybagt bolle med en god, mild ost og så er jeg faktisk glad.


Min famile er ret glade for mine boller.

Normalt laver jeg dem bare uden opskrift og blander det i, som jeg nu lige synes og hvad jeg har i skufferne, men de sidste par gange, har jeg forsøgt at gøre det samme, som jeg gjorde foregående gang.

I går skrev jeg ned og gjorde ved og så glemte jeg gudhjælpemig at salte dejen, men hvis jeg nu siger at jeg plejer at bruge ca 1 spsk fint salt så har jeg jo faktisk det hele med.

Det jeg har brugt de sidste par gange er:
3 1/2 dl havregryn
2 dl hørfrø
3 spsk chiafrø
1 dl græskarkerner (normalt bruger jeg ca det dobbelte, men jeg havde ikke flere)
2 dl solsikkekerner
4 mål (af den medfølgende ske) HUSK
1 dl olie (jeg bruger oftest olivenolie)
1 spsk honning
1 spsk fint salt

Jeg hælder det hele op i min køkkenmaskines skål.














Jeg koger ca 7 dl vand, som jeg hælder over blandingen og så rører jeg grundigt rundt.

Jeg lader det køle ned, mens jeg indimellem rører rundt.

Når det er kølet næsten ned, hælder jeg 3 dl yoghurt naturel over og røre rundt og det skulle gerne have nået en temperatur nu, hvor jeg kan tilsætte gær.

Jeg har altid tørgær i huset.

Dels fordi det er nemmere, men også fordi vi ikke altid har rigtig gær i byen.

Jeg måler aldrig mel op, men du skal bruge omkring 1 kg mel. 
Nogen gange har jeg brugt rugmel og nogen gange har jeg blandet, men i går brugte jeg ganske almindeligt hvedemel.

Jeg sætter skålen i min maskine og lader den røre mens jeg tilsætter mel lidt ad gangen indtil dejen er nogenlunde fast.

Det er en ordentlig portion og min dej kan nogengange lige akkurat ikke være der, så jeg halverer den og ælter dej i ad to gange.. altså har to klumper dej, som bliver tilsat mel hver for sig.

Jeg kunne jo halvere ingredienserne, men  jeg ved af erfaring, at alle bollerne bliver spist ret hurtigt, så jeg kan lige så godt lave denne store portion fra starten af.

Det kan godt tage lidt tid at ælte al det dej.

Jeg slutter altid af med at hælde dejen ud på et meldrysset bord, for jeg kan bedst lide, at den har været igennem mine hænder inden jeg sætter den til hævning,

Den skal hæve i mindst 1 time.


Når dejen er hævet, slår jeg den lidt ned og former den til ca 16-17 meget store boller og vi spiser dem både med pålæg, som kuvertbrød og til madpakken.


De får lov til at hæve lidt igen, men oftest er vi nået til et punkt nu, hvor vi ikke kan vente, så de får som regel kun lov til at stå i 1/2 time, men længere hæve-tid gør det faktisk lidt bedre og lidt mere luftige.

De kommer i ovnen og står ca 15-20 minutter.
Jeg tager som regel ikke tid, men holder øje med dem og banker lidt på dem for at høre om de er blevet hule.
Når de lyder hule, er de gennembagte og færdige.

Jeg er ikke særligt god til at lave mad, men jeg kan da lave udmærket hverdagsmad.
Jeg er heller ikke særligt god til at følge en opskrift eller til at overholde instruktioner, for jeg skal altid lige prøve noget nyt og noget andet, men nu har jeg skrevet op, hvad jeg har brugt og gjort, når jeg har bagt min families favoritbiler.

(Skærebrædtet/smørrebrødet købte jeg i sommer i Hals. Der er en lille forretning, som sælger disse fede, flotte stykker træ. Jeg kunne have købt mig mere fattig end jeg allerede er, men jeg besindede mig og nøjedes med dette fine stykke træ. 


Det gør den daglige madpakke-smøring både hyggeligere og mere fornøjeligt)

onsdag den 16. august 2017

At ønske sig regn (og måske et nyt objektiv)

Tågen ligger tæt og tykt overalt.

Den er tung af væde og fugt.

Vi kunne godt tænke os en ordentlig regnskylle til at mindske og begrænse de naturbrande, der omkring i landet.

Især branden nord for os, siges at være stor og omfattende, men de lidt mindre brande kunne bestemt også trænge til at få noget vand og tågen, som godt nok er våd og klam batter absolut ingen steder i disse sammenhænge.

Der er blevet lovet os lidt regn torsdag, fredag og lørdag

byvejr verdensvejr 4234 Sisimiut, Grønland

og den knastørre jord trænger rigtig meget.

Jan tog afsted i går lige efter Laura lettede med flyveren.

Han sejlede ind i fjorden med en af sine kollegaer for at gå lidt på rensdyrjagt.

De havde heldet med sig og kom hjem allerede først på eftermiddagen i dag.

Billederne er fra en helt anden gang, hvor Jan og jeg var på jagt og fik et par rensdyr.

blodstænk

dievorter

IMG_8116

IMG_8120

IMG_8129

vipper

Jeg havde et motiv i tankerne, men mit macroobjektiv passer ikke helt så godt sammen med mit (næsten) nye kamera, så det blev ikke helt som jeg havde forestillet mig.

Niviarsiaq, hedder den bredbladede gederams, på grønlandsk. Det betyder ung pige/ugift pige (ung kvinde).

Byen vrimler med dem for tiden og jeg synes den er så fin og smuk. Det nytter ikke rigtig at plukke den og sætte den i vase, for den holder ikke så længe i vasen, så enten skal man lade den stå og nyde den, der hvor den er og-/eller tage et billede af den og nyde billedet af den.

Jeg lod de mange stå og plukkede en lille bitte en og fotograferede den.

Det må kunne gøre det!

_SNG0427

_SNG0438

_SNG0443

_SNG0446

_SNG0449

_SNG0453

_SNG0458

Nu ligger Jan og små-blunder i sofaen og jeg vil sætte mig med Lauras sweater og prøve at komme et par omgange rundt i den.

tirsdag den 15. august 2017

Egoistiske tårer, om vingerne kan bære og om at slå sig selv for panden

Som, jeg har slået mig selv for panden i dag.

Jeg læste engang et eller andet sted, at det svarede lidt til at give sig selv det hvide snit.. sådan udvendigt eller ihvertfald, at det slag man gav sig selv, svarede til at man fik et mini-hvidt-snit.

At når man slog sig selv for panden eller bankede hovedet mod en mur, hvad nogen fx. meget ophidsede personer kan finde på at gøre, så var det en naturlig reaktion, så man faldt til ro..-agtig.

Du kan sikkert godt høre, at jeg er helt vildt langt ude i hampen med, hvad jeg har læst.

Det er nok læst med det ene øje lukket og med det ordblinde blik slået til og så passer det garanteret ikke alligevel og det er måske noget, som jeg bare har vredet rundt i min egen mærkelige hjerne og opfundet i et øjeblik, hvor jeg trængte til en forklaring på, hvorfor nogen mennesker slår sig selv for panden eller banker hovedet mod en væg, når de er fortvivlede, ophidsede eller fuldstændigt ude af balance.

Det passer faktisk heller ikke at jeg slog mig selv for panden.

Ikke sådan fysisk, men i tankerne gjorden jeg altså.

Det havde jeg nemlig slet ikke tid til.

Jeg havde nemlig så travlt med at tørre de der dumme tårer væk, som blev ved med at fylde mine øjne og som silede varme og salte ned ad mine kinder.'

Hvorfor?

Jamen, det var jo i dag, at Laura rejste til Århus.

Jeg fældede ikke en eneste tårer, da hun stod og tog afsked med alle sine venner ude i lufthavnen.

Jeg ville så gerne have haft hende lidt for mig selv. Njaa.. lidt mere end lidt.

De sidste mange, mange uger har hun haft så travlt med at indspille, redigere, ordne og være med til hende og hendes bands kommende indspilning/cd, at jeg stort set ikke har set hende.

Hun har også haft travlt med at mødes med alle sine mange venner endnu en gang og lave et eller andet for sidste gang inden den store afrejse,s å jeg savnede hende faktisk allerede inden hun overhovedet var taget afsted.

Jeg holdt pænt masken og tårerne da hun tog afsked og da jeg gav hende farvel-krammet og jeg holdt så pænt på smilet, da hun gik ombord på flyveren, men hjertet sank dybere og dybere ned i et sort hul og så foreslog jeg Jan og Sara, som naturligvis også var med ude i lufthavnen, at vi kørte de der få meter op på parkeringspladsen og vinkede derfra.

Jeg sendte Laura en sms, mens hun sad inde i flyveren og hun fik vist et glimt af os, da vi stod der.

Heldigvis så hun ikke at jeg stod og stortudede, snotten løb og mascaren flød, for i virkeligheden var det vel ret egoistisk at jeg stod der og flæbede!

Jeg ved jo, at hun kommer til at klare sig og at hun allerede har venner i Århus.

Jeg ved, at hun er rustet og at hun går en spændende tid i møde.

Hun møder nye venner og hun får noget faglig udfordring.

Hendes horisont udvider sig og hun vil vokse.

Hvis sandheden skal frem og det skal den ikke nødvendigvis, men kommer det så alligevel nu, så tudede jeg jo over mig selv.

Jeg tudede over, at jeg ikke rigtig fik nok af hende.

At jeg gerne ville have haft hende i noget længere tid, at jeg gerne ville have nydt hendes tilstedeværelse lidt mere.

Jeg tilstår blankt og ærligt.

Det er bare bedst, når mine unger er inden for rækkevidde og at de kan komme hjem under mine vinger og få trøst, når de har behov og trænger.. synes jeg, men min fornuft, som måske sidder lige bag pandelappen og som jeg måske burde slå lidt til lige nu, ved jo, at mine unger skal videre, lære at stå på egne ben og at de skal leve deres egne liv.

Ja, ja jeg ved det godt, men lad mig nu bare lige tude lidt for mig selv og over mig selv.

_SNG0420

Og hvad skal fluen til for?

_SNG0413

Ikke for noget.

Den slog jeg ihjel fordi den summede i min vindueskarm og jeg havde altså bare overhovedet ikke overskud til at høre på det.

Da den så lå der og var død, fik jeg ondt af den også og for at retfærdige mit drab på en uskyldig, fotograferede jeg dens smukke vinger og følte mig lige så mast som den.

_SNG0418

Nu har katten gudhjælpemig ædt fluen, så jeg kan ligeså godt sætte mig over i sofaen og strikke på Lauras kommende sweater, mens jeg tænker videre over, om det der med at slå sig for panden, har en dokumenteret effekt, om det nytter noget eller om det bare er noget, som jeg har fundet på.

_SNG0410

mandag den 14. august 2017

Watercross Sisimiut 2017

I går blev den allerførste grønlandske watercross konkurrence afholdt her i Sisimiut.

Jeg vidste ikke, hvad watercross var, men det er nu et fænomen, som har stået på i rigtig mange år.

Hvert eneste forår, lige når Spejdersøen er i opbrud, skal de unge mennesker lige prøve at køre over vandet.

(og lidt flere ældre indlæg her)

Det går altid galt.

Altid.

Men de får altid, altid deres scootere op igen.

Her i går var det dog under helt andre forhold, for i går havde snescooterforeningen indhentet tilladelse til at køre på Spejdersøen både fra kommunen, politiet og hos naboerne.

Arrangementet var annonceret i ugeavisen SivdleK og der kom rigtig mange mennesker ned og kiggede på det.

Nu tænker du måske på brændstof og forurening og ferskvand, ænderne, larmen og hvad har vi…

Når de går i stå og det gjorde de alle på nær en scooter og synker ned i søen, så kan de faktisk bunde.

Søen er ikke dybere end at de, hvis de står på deres scooter, der for der er allerdybest, så kan de stadig bunde. '

Hele scooteren er tapet til, så der ikke kan komme vand ind og jeg har virkelig zoomet tæt og kigget, men har ikke nogen steder set at der skulle komme hverken brændstof eller olie. Der kommer sikkert lidt, men de har jo tapet dem ind så de næsten er hermetisk lukkede og når der ikke kan komme noget ind, kan der vel ikke komme noget ud.

Jo!

Det forurener med udstødningen, men er det mon værre end de mange biler, som kører forbi? Jeg ved det ikke.

Ænderne flød rundt og så ikke synderligt generede ud af al aktiviteten.

_SNG0220

De har jo vinger og kan flyve væk og de ænder, der stadig er for små, lagde sig ind til kysten og guffede andemad.

_SNG0314

Jo!

Der var en forfærdelig støjforurening, men den varede kun i 4 timer og så var det overstået.

_SNG0317

Jeg bifalder at arrangementet foregår under ordnede forhold, hvor kørerne har redningsveste på og hvor der er gummibåde

_SNG0390

ude i søen til at hjælpe op og være parat ifald, der skulle ske andet eller mere end at de synker, istedet for at de kører efter kl 20 fx. hvor folk med småbørn gerne vil have fred eller andre mennesker ønsker ro.

_SNG0099-2

Altså.. jeg ser nogle gode fotomotiver og er altid een af de første til at drøne ned og forsøge at fange dem med kameraet, men det gør jeg jo med næsten alt.

_SNG0186-2

Min facebook er lige nu oversvømmet med enten meget negative ytringer om arrangementet eller meninger om, hvor fedt/sjovt/sejt arrangement var.

_SNG0140-2

Jeg nøjedes med at oprette et album med 56 billeder, som er blevet delt rigtig, rigtig mange gange.

_SNG0151-2_SNG0119-1

_SNG0123

_SNG0310

Det bliver for overvældende at lægge alle billederne op her, så jeg nøjes med at vise et par stykker.

_SNG0294

_SNG0293-1

Ved du forøvrigt hvor jeg kan lægge større billedmapper ud, hvis jeg vil vise dig flere end disse.

Det skal helst være gratis og det skal være, hvor billederne bliver præsenteret nogenlunde?