onsdag den 30. august 2017

Regnvejr

Jeg ønskede mig masser af regn forleden, så alle de der store naturbrande, der var omkring os, kunne blive slukket.

Jeg skal da lige love for, at jeg har fået mit ønske opfyldt.
Det har i den grad regnet og især i hår aftes og i nat har det styrtet ned.

Vejret er tungt, gråt, mørkt og en anelse trist, men det giver de mest fantastiske og dramatiske himler (kan man sige det?)

Det er svært at fotografere, men selvfølgelig skal det prøves, selvom forsøget kun blev gjort med min mobiltelefon.



Min oldgamle og næsten møre HH-rwgnjakke er fundet frem og så går jeg nu og tænker at nu må det sådan seg gerne stoppe med at regne, men man kan vel også blive for krævende.

søndag den 27. august 2017

At blive ladet op og falde ned

Vi kom afsted så hurtigt, som vi overhovedet komme det, i fredags.

Aldrig har man set nogen komme ud af døren, som os i fredags.

Der var en kraftig nordenvind og der var små, hvide tænder på de meget friske bølger, men lige så snart vi havde rundet hjørnet, var det mere fornuftigt og det var bare en fryd at lægge til og gå op i hytten, hvor alt åndede fred og idyl.

Nøj,hvor sov jeg bare godt.

Helt vildt godt, faktisk og jeg ville ønske at jeg kunne tage i hytten og sove hver aften.

Ligeså snart vi kommer i hytten, følger vi den naturlige døgnrytme. Vi har jo hverken radio, tv eller internet.

Vi har lige akkurat kunstigt lys fra et par enkelte lamper, hvor vi får strøm fra en enkelt, lille solcelle, som min far satte op for et par år siden og selvom jeg var lidt skeptisk i starten, er jeg rigtig glad for det.

Vi har en olielampe, som giver et udmærket lys, men de små 12V lamper er bare gode, når jeg skal strikke eller vi lægger og læser bøger i sengen.

At ligge derinde, sent om aftenen og læse i gode bøger eller bare i lette ugeblade i den dybeste stilhed, hvor kun havets stille skubben til kysten eller elevens brusen kan høres svagt.

Hvis jeg ikke havde nogen forpligtelser af nogen art, ville jeg kunne blive derinde i meget, meget lang tid.

Jeg er vant til at være alene og kan underholde mig selv, endog rigtig godt og som så mange andre heroppe, er jeg ikke bange for at være alene ude i naturen.

Jeg har endnu ikke oplevet noget, som har givet mig anledning til at være bange, så indtil da, føler jeg kun glæde og indre ro, når jeg er ude i stilheden.

Heroppe er der noget nær et fælles folketraume, hvor man bliver lidt/meget bange for at være alene ude i den store, vilde natur, hvor man gennem fortællinger, overleveringer og fortsatte historiefortællinger beretter om fjeldgængere, genfærd og alskens mystik og de mest hærdede anti-overtroiske, føler sig alligevel en anelse usikre og utrygge, når de står alene derude.

Når man følger døgnets rytme og går i seng, når det bliver mørkt og vågner når der bliver lyst, så vågner man altså meget tidligt.. endnu og Jan og jeg snørede støvlerne og gik op i fjeldet, for at se nye udsigter.

Vi har heldigvis fået fyldt fryseren med masser af kød og mangler måske kun et par torsk eller tre til vinteren, så vi kan nyde sensommeren uden stress og jag.

Det giver god anledning til lange gåture op i fjeldet, hvor vi kan se nye fjeldtoppe og udforske vores baghave.

Vi gik og samlede glasflasker, glasskår og forskelligt affald op.

Vinterens snescooterkørere har efterladt spor i form af tabte ting og når sneen smelter dukker det jo op igen.

Vinden har båret let og flyvsk plastik med sig og det blev samlet op.

Især glas og flaskebunde kan virke som lupper og antænde tørt græs og lyng og det skal vi ihvertfald ikke nyde noget af, så det er bare om at gøre et eller andet og det mindste vi kan gøre er at samle op.

Vores lommer og rygsækken blev brugt som imidlertidig skraldespande.

Vi så masser af forskellige dyr.

Vi så bla.a harer

IMG_8183

og vi så ryper

IMG_8195

IMG_8200

og vi så gæs,

IMG_8170

men det mest spændende vi fandt var dog denne radiosonde:

Da vi kom hjem, googlede vi naturligvis og vi fandt ret hurtigt ud af, at det er en vejrballon.

Jeg har søgt og søgt, for at prøve at finde ud af, hvorfra den mon er opsendt, men det er ikke sådan ligetil, men jeg har fundet ud af, at der bliver opsendt vejrballoner fra bl.a Aasiaat, Qaanaaq, Narsarsuaq og fra Østgrønland bliver de sendt op fra Illoqqortoormiut, Tasiilaq og Danmarkshavn.

Det var ihvertfald spændende og det satte mange fantasier igang.

Det har været en dejlig, dejlig weekend.

IMG_8270

Mine skuldre faldt stille på plads og tics og andre irriterende ting, forsvandt.

Hjertet faldt i en naturlig, rolig rytme og vejrtrækningen blev langsom og dyb.

Vi har sovet, når det passede os og vi har spist, når vi var sultne og vi har især gået lange ture både lørdag og i formiddag og selvom jeg ikke kan prale af at have en god kondition, så nåede jeg da op på høje fjeldtoppe,

IMG_8194

IMG_8193

hvor udsigterne var gode og rakte vidt.

Den første nattefrost laver fine, små krystaller på planterne og såsnart solen titter frem, tøer de op og bliver små glimtende dråber, som ligner en million små diamanter på jorden.

IMG_8229

IMG_8218

IMG_8213

IMG_8273

Jeg ved ikke rigtig om bærrerne når at vokse sig større.

Der er mange sortebær og mange blåbær og meget, meget snart vil jeg ud og plukke en pose eller to til en kage og lidt marmelade.

IMG_8203IMG_8221

Tak for en dejlig weekend.

fredag den 25. august 2017

At få styr på sine frustrationer

Der er nogen, der hårdnakket  påstår, at man bliver stærkere af modgang.


Der er nogen, som mener, at hvad der ikke slår dig ihjel, styrker dig.

Jeg må sige, at sådan har jeg det, desværre, ikke for tiden.

Kan du huske at vi for 2 år siden skulle renovere vore hus?

Vi rendte ind i det ene problem efter det andet og mange gange lå problemerne oveni hinanden uden anden tilknytning til hinanden end at de ville lægge sig på vores skuldre.

Jeg var syg oveni.

Faktisk havde jeg det det meget, meget skidt og jeg er overbevist om, at alle vores problemer med renoveringen ikke gjorde noget godt for mit helbred.

Jeg blev indlagt med et blodtryk på 210 og mit hoved var ved at eksplodere af smerter og jeg blev undersøgt for både hjerneblødninger og blodpropper.

Jeg blev sendt videre til Dronning Ingrids Hospital i Nuuk og blev undersøgt fra inderst til yderst. 

Husrenoveringen blev mere eller mindre sat i bero, da vi blev færdig med den ene etage.

Jeg fik det langsomt bedre og især da jeg nærmest ved en tilfældighed fik taget en blodprøve for D vitaminmangel og  oveni fik gået  en masse lange gåture fik jeg blodtrykket ned på næsten normal.

Jeg tager mine hovedpiner alvorligt. Når jeg har hovedpine tjekker jeg mit blodtryk og Jan bliver sat til at massere mine skuldre og jeg under mig selv en morfar. 
Heldigvis er det hverken hver eller hveranden dag at hovedpinen er der, for jeg husker at tage vitaminer, slappe af og afspænde (delvist).

Når jeg render ind problemer, kan jeg dog mærke at gamle lig og nøgne skeletter vælter frem og er med til at et enkelt problem får selskab af flere. 
De er med til at puste nye problemer større og mere kraftfulde end de i virkeligheden er.

Jeg bliver væltet delvist af pinden igen og igen og kun fordi jeg har god støtte hjemme, bliver jeg siddende og får ryddet lidt ud og op i mit lig-/skeletskab.

I går kunne vi ikke starte vores splinternye påhængsmotor, som har været tændt i under 45 minutter.

Jeg trængte til at komme ud og få blæst alle mine tics og trækninger i ansigtet væk. Jeps, for jeg har været lettere stresset og sovet for lidt og så får man altså massive trækninger i ansigtsmuskulaturen og så virkede den nye, dyre maskine bare ikke.
Det satte altså bare noget i gang derinde, som jeg så måtte tænke over.
Vi fik med hjælp fra en mekaniker startet motoren; dog uden det blev ordnet rigtig og kom op i hytten, hvor jeg faldt i en dødlignende søvn.
Den var bare tiltrængt.

Jeg fik drømt kaotiske, mærkelige drømme, men da jeg vågnede efter en times tid, var trækningerne og ticsene væk og der kunne sættes ord på frustrationen.

Jeg føler mig ikke stærkere af modgang.

Jeg føler mig ikke styrket af hvad jeg har overlevet, men jeg har lært at passe bedre på mig selv, så jeg faktisk overlever, så måske ad omveje bliver vi stærkere og bliver styrket; vi der kortvarigt knækker sammen og bøjer i stormen?







tirsdag den 22. august 2017

At blomstre i andre potter

Jeg har lige akkurat afsluttet samtale med Laura.

Hun går rundt i Århus og venter på at komme i gang med sin skole.

Det var svært for hende at tage tilløb til at forlade den trygge rede og det var svært at sætte af og flyve afsted og jeg tror at det er svært at lande for hende endnu, men jeg ved, at det bliver lettere for hende.

Vi har jo alle stået akkurat samme sted, som hun står lige nu.

Det der sted du ved, hvor alting er fremmed, nyt og meget anderledes, hvor man ikke rigtig kender nogen og dem man kender, vil man i grunden ikke belemre alt for meget eller køre for store veksler på.

Allermest har jeg lyst til at rende efter hende, samle hende op og proppe hende tilbage til den lille, hyggelige rede, men både hun og lillesøster er fyldt 20 (og 21) og måske skal jeg lære, at holde en anelse afstand og ikke hønepylre alt for meget.

Hun planlagde at hun ville skrive dagbog fra dag 1 af, når hun kom til Danmark, men jeg ved ikke om hun får det gjort.

Det kunne være sjovt, underholdende, lærerigt og interessant at læse om hendes første tid i Århus om et par måneder og endnu mere om et par år.

Læse om hendes tanker, følelser, oplevelser og indtryk, men måske der er for mange tanker, følelser, oplevelser og indtryk, som vælter rundt i hinanden til at hun kan holde styr på dem?

Én, som aldrig flytter hjemmefra er katten.

Den, bor her og er en fast del af hjemmet. Hverken mere eller mindre.

Jeg øvede mig med mit objektiv i går.

Et objektiv, som jeg har købt brugt af en ven og jeg skulle lige øve mig lidt i at bruge det.

asasassen

Jeg håber, at jeg bliver helt fortroligt med objektivet.

Det fungerer lidt anderledes end mit gamle macro-objektiv, så du får nok en masse macrobilleder at se den kommende tid.

Jeg havde knap fået fotograferet katten og den døde lillebitte myg i vindueskarmen,

_SNG0475

_SNG0478

_SNG0480

_SNG0485

da en bekendt spurgte om jeg ville over og se de blomster som hun havde sået i foråret.

_SNG0551

_SNG0545

_SNG0525 - Kopi

     _SNG0545 

_SNG0528

_SNG0546

_SNG0516

Jo, det ville jeg gerne og selvfølgelig tog jeg kameraet med.

_SNG0515

_SNG0522

_SNG0546

_SNG0524

_SNG0523

Det var imponerende at se alle de blomster, som hun havde formået at få til at gro.

Lige om lidt bliver de rykket op med rod.

Det bliver Laura dog ikke.

Hun er kun imidlertidigt omplantet for at kunne gro og blomstre og folde sig helt ud.

Jeg håber og tror, krydser fingre og tæer for, at hun falder til i Århus, møder en masse spændende mennesker.

Hvis du løber ind i hende i Århus, så giv hende et smil, et kram og et kærligt blik og hils hende fra mig.

<3

Nem at imponere

Jeg kan gå fuldstændigt i stå, når himlen forvandler sig til et smukt scenarie lige inden mørket falder på.


Midnatssolen har for længst givet op og vi har mørke nætter, men det bliver først rigtigt mørkt omkring kl 23.

I går aftes var jeg ovre hos een, som gerne ville vise mig sine blomster.
Hun har et lille slags drivhus ved sit hjem og hvert år sår hun en masse sommerblomster.
De stod ikke i fuldt flor, da jeg var der i går aftes.
Faktisk sang de på sidste vers og hun ville lige vise mig dem, inden hun rykkede dem allesammen op.


Hun havde haft de største og smukkeste solsikker og der stod en enkelt endnu i jord med et blomsterhoved så stort som en lille håndbold.
De andre var vokset  hende over hovedet, så dem havde hun klippet ned og sat blomsterne i vand.
Der havde de så stået i næsten 14 dage og været fine.

Altså jeg kan knap få en kaktus til at overleve hjemme hos mig, så jeg er jo nem at imponere, hvad det angår.

Jeg er nu også nem at imponere, hvad smukke himler angår og du skal da også lige se min aftenhimmel fra i går.

Blomsterne, fra min bekendts udestue/drivhus får du også at se lidt senere, når jeg får pillet billederne ud af mit kamera.




mandag den 21. august 2017

At være trængende efter at komme ud

I dag skinner solen. Igen, men det gør såmænd ikke så meget, for de har fået styr på de mange forskellige brande, der er i området.


Det regnede altså også vildt meget og jeg ved, at man i andre lande er rimeligt træt af alt det vand, som er faldet i løbet af sommeren.

Heroppe er der ikke faldet regn nok og jorden var knastør, så der var ikke meget, der skulle til at antænde landet.

Der dufter af efterår.

Luften har fået en snert af skarphed over sig.

Der faldt en masse sne på fjejldtoppene og sneen ligger der endnu.
DMI har lovet os mere varme og mere regn, så mon ikke at sneen forsvinder?

Udover det meget vand, der faldt, blæste det også rigtigt så vi ikke kunne komme ud og sejle. 
Det kunne vi måske nok have gjort, men med en ny påhængsmotor, som vi ikke har sejlet med, andet end 45 minutter og som vi ikke kender helt endnu, valgte vi at blive hjemme.

Det huer mig overhovedet ikke og jeg træner til at komme ud i naturen.
Måske der bliver vejr til det en af eftermiddagene?



fredag den 18. august 2017

Når man er gammeldags og gerne vil have et rigtigt tastatur

Jeg har lige akkurat investeret i et trådløst tastatur, så jeg kan skrive fra min mobil lidt lettere og ved du hvad...Det er faktisk total smart.

Jeg har en iPad både hjemme og een på arbejdet og jeg kan forestille mig, hvor meget lettere det bliver, især på arbejds-iPadden at skrive fx dokumenter og lignende.
Og så det at jeg tænker. Hvorfor gjorde jeg ikke det noget før?? Nå, men bedre sent end aldrig.

Jeg sætter et gammelt billede ind af en solnedgang.
De er så smukke og fine på denne årstid, men de seneste dage, har der bare været gråt i gråt på grund af regnen, som vi er glade for.



Gode regndråber

I går faldt regnen.

Faktisk startede den allerede natten til i går.
Den falder stadig og det er jeg faktisk glade for.
Først og fremmest håber jeg jo på at de forskellige brande, som stadig er i gang rundt omkring os, bliver slukket, men jorden er også knastør og trænger i den grad til vand.

Der er støvet og tørt og luften har kun godt af at blive fugtet,

Jeg håber at der bliver grønnere, her lige inden farverne slår over i de smukke, dybe og rødlige efterårsfarver, som jeg også holder så meget af.

Jeg forsøgte at fotografere dråberne, der faldt i går, men det er ikke så ligetil med en mobiltelefon.

Børnene i skolegården skulle naturligvis prøve dybden af vandpytterne af..



Og så vil jeg da forresten også lige vise dig dagen i gårs nødløsning:

jeg manglede en capo, da jeg skulle synge/spille en børnesang for mine elever og en tyk blyant og et par elastikker, blev løsningen.
Brugbart, men helst ville jeg have haft en rigtig capo


Og bare lige for at vise at det bedste kamera, du kan bruge, er det som du har på dig/mig selv, tog jeg et billede med min mobilaf denne kutter, som er på vej i havn (i forgårs)



Dette års favorit-boller

Jeg har ikke kunnet finde nogen som helst steder, hvor det står skrevet, at hvedemel er sundt og jeg kan godt lide nybagt brød.

Jeg har forsøgt med grove meltyper og med masser af kerner, men jeg synes altså at det er dejligt med en bolle eller et brød, lavet på hvedemel.
Ikke hver dag og ikke hele tiden, men nogen gange.

En god, varm kop te en aften med en nybagt bolle med en god, mild ost og så er jeg faktisk glad.


Min famile er ret glade for mine boller.

Normalt laver jeg dem bare uden opskrift og blander det i, som jeg nu lige synes og hvad jeg har i skufferne, men de sidste par gange, har jeg forsøgt at gøre det samme, som jeg gjorde foregående gang.

I går skrev jeg ned og gjorde ved og så glemte jeg gudhjælpemig at salte dejen, men hvis jeg nu siger at jeg plejer at bruge ca 1 spsk fint salt så har jeg jo faktisk det hele med.

Det jeg har brugt de sidste par gange er:
3 1/2 dl havregryn
2 dl hørfrø
3 spsk chiafrø
1 dl græskarkerner (normalt bruger jeg ca det dobbelte, men jeg havde ikke flere)
2 dl solsikkekerner
4 mål (af den medfølgende ske) HUSK
1 dl olie (jeg bruger oftest olivenolie)
1 spsk honning
1 spsk fint salt

Jeg hælder det hele op i min køkkenmaskines skål.














Jeg koger ca 7 dl vand, som jeg hælder over blandingen og så rører jeg grundigt rundt.

Jeg lader det køle ned, mens jeg indimellem rører rundt.

Når det er kølet næsten ned, hælder jeg 3 dl yoghurt naturel over og røre rundt og det skulle gerne have nået en temperatur nu, hvor jeg kan tilsætte gær.

Jeg har altid tørgær i huset.

Dels fordi det er nemmere, men også fordi vi ikke altid har rigtig gær i byen.

Jeg måler aldrig mel op, men du skal bruge omkring 1 kg mel. 
Nogen gange har jeg brugt rugmel og nogen gange har jeg blandet, men i går brugte jeg ganske almindeligt hvedemel.

Jeg sætter skålen i min maskine og lader den røre mens jeg tilsætter mel lidt ad gangen indtil dejen er nogenlunde fast.

Det er en ordentlig portion og min dej kan nogengange lige akkurat ikke være der, så jeg halverer den og ælter dej i ad to gange.. altså har to klumper dej, som bliver tilsat mel hver for sig.

Jeg kunne jo halvere ingredienserne, men  jeg ved af erfaring, at alle bollerne bliver spist ret hurtigt, så jeg kan lige så godt lave denne store portion fra starten af.

Det kan godt tage lidt tid at ælte al det dej.

Jeg slutter altid af med at hælde dejen ud på et meldrysset bord, for jeg kan bedst lide, at den har været igennem mine hænder inden jeg sætter den til hævning,

Den skal hæve i mindst 1 time.


Når dejen er hævet, slår jeg den lidt ned og former den til ca 16-17 meget store boller og vi spiser dem både med pålæg, som kuvertbrød og til madpakken.


De får lov til at hæve lidt igen, men oftest er vi nået til et punkt nu, hvor vi ikke kan vente, så de får som regel kun lov til at stå i 1/2 time, men længere hæve-tid gør det faktisk lidt bedre og lidt mere luftige.

De kommer i ovnen og står ca 15-20 minutter.
Jeg tager som regel ikke tid, men holder øje med dem og banker lidt på dem for at høre om de er blevet hule.
Når de lyder hule, er de gennembagte og færdige.

Jeg er ikke særligt god til at lave mad, men jeg kan da lave udmærket hverdagsmad.
Jeg er heller ikke særligt god til at følge en opskrift eller til at overholde instruktioner, for jeg skal altid lige prøve noget nyt og noget andet, men nu har jeg skrevet op, hvad jeg har brugt og gjort, når jeg har bagt min families favoritbiler.

(Skærebrædtet/smørrebrødet købte jeg i sommer i Hals. Der er en lille forretning, som sælger disse fede, flotte stykker træ. Jeg kunne have købt mig mere fattig end jeg allerede er, men jeg besindede mig og nøjedes med dette fine stykke træ. 


Det gør den daglige madpakke-smøring både hyggeligere og mere fornøjeligt)