lørdag den 3. september 2016

Nul-stillet og klar til brug

Bryder du dig ikke om at se på billeder af døde dyr, skal du springe dette indlæg over, som indeholder billeder af vores rensdyrjagt.

Fortalte jeg dig, at jeg har været på lejrskole?

Jo, det gjorde jeg vist?

Da jeg var på lejrskole, valgte jeg frivilligt at sove i mit eget telt om natten.

Mine to mandlige kollegaer og en mandlig fanger, samt de 9 unge drenge (mellem 13-15 år) burde ikke lide den tort, at skulle se mig halvnøgen, som det sidste inden de faldt i søvn og måske er jeg også lidt for blufærdig til at dele synes af nøgen hud med andre end dem, som jeg lige selv synes.

Det gik skam også fint, bortset fra at det var hundekoldt den sidste aften. De andre aftener var det bare koldt.

Jeg reviderede min kuldeoplevelse af min sidste lejrskolenat i nat, da jeg lå i telt med Jan og en af hans kollegaer, for dér var der altså rigtigt koldt.

Jeg havde lange uld-underbukser på, en langærmet uld-undertrøje og et par tykke uld-sokker på, men jeg sov elendigt og dårligt, for jeg frøs, –især om mine fødder og så sover man altså bare ikke særligt godt.

Nu drejede det sig heldigvis kun om een nat og det var jeg jo godt klar over, så jeg bed klaprende tænderne i og beklagede mig kun moderat tidligt i morges.

Det var koldt at stå op, men der gik ikke lang tid inden jeg så rigeligt fik varmen.

Jeg er ikke særligt god til at gå opad når det er i fjeldet og slet ikke når underlaget er svampet og blødt at gå i.

Heldigvis foregik opstigningen i et tempo, hvor jeg ikke blev knoklet helt i stykker og da vi først var oppe i højderne, gik det bedre.

Vi gik og nød solen, der stod op, den friske luft, den dybe stilhed og det storslåede syn af naturen, som har pakket sig ind i efterårsfarver.

Luften er skarp og smager langt væk af kommende vinter.

Jeg klager ikke.

Tværtimod, nyder jeg årstidernes meget markante skiften.

Det er ekstremt afveklende og alle årstider byder på deres og har deres helt egen charme.

Jo ældre jeg bliver, jo mere sætter jeg pris på den markante forskel, der er på årstiderne og forsøger at nyde øjeblikkene, når de er der.

I morges nød jeg virkeligt naturen. Nød farverne. Nød luftens skarphed og nød, at jeg havde friheden til at nyde.

Nu var vi jo gået op i fjeldet for at se om vi kunne finde rensdyr.

Vi spiser såvidt muligt kød, som vi selv har nedlagt, så ved vi at det har levet i frihed og vi ved, hvordan det er blevet slået ihjel. Vi ved også at det 100% økologiske kødet, efter slagtning, ikke er tilsat mærkelige ting og det er jo ret rart at vide, når man står og laver mad.

Jeg er på ingensomhelst måde fanatisk, men når det nu er fedt at gå på jagt og man selv kan hjembringe kød, som har levet vildt/ i frihed, så er det bare en anden tilfredsstillelse.

Vi spiser indimellem “købe-kød”, men det giver en anden oplevelse, når vi om morgenen kan tage en pose kød/fisk op, som vi selv har fanget og i morges var vi endnu engang heldige, at skyde et rensdyr.

I går, da jeg stod og pakkede til vores tur, stod jeg med kameraet og vejede for og imod at tage det med og lagde det så tilbage igen.

Jeg tænkte at jeg kunne tage et enkelt billede eller to med min mobiltelefon og det fortrød jeg en lille smule i morges.

Når jeg ser jagtbilleder på facebook og tro mig; Der er rigtig, rigtig mange af mine venner på facebook, som lægger rensdyr-/moskus-jagtbilleder op for tiden, hvor der er jagtsæson på dem og de er stort set altid ens: en jæger, står bag geviret og smiler til fotografen og jo større gevir, jo større smil og ja, selvfølgelig har jeg da også taget nogle af de billeder, men i morges fik jeg lyst til at gøre noget andet og så fortrød jeg lidt at jeg ikke havde medbragt et rigtig kamera.

En rigtig flot simle (et rensdyr, der har født en kalv) uden gevir, men med et ualmindeligt fint hoved, blev nedlagt med et fint og meget velplaceret skud.

Mens Jan og hans kollega slagtede dyret tog jeg billeder.

Jans kollega ville gerne have en serie billeder af selve slagtningen til sine venner, der bor i et andet land og som har svært ved at forestille sig, hvordan det foregår og hvis du er lidt i tvivl også, kan jeg fortælle dig, at man går nogen gange i flere timer i ujævnt og hårdt terræn og når et dyr, så bliver nedlagt, slagtes det på stedet og bæres så tilbage til båden/lejren på ryggen i enten rygstativ eller en pandebånd.

Du kan læse lidt om rensdyrjagt og om rensdyr i denne fine lille folder (side 16)

Kan man sige at det er taljen??

Det er det bløde, bløde stykke lige under ribbene, lige før bagbenene/bagkroppen.

 

blødpels

Dievorter.

Der var ingen mælk.

dievorter

Luftrøret:

luftrøret

Skudhullet:

skudhullet

ånde

Jeg slap for at bære andet end mit eget gevær, min kikkert og en lille rygsæk, så jeg gik og plukkede de store, modne sortebær og blåbær, sakkede bagud og nød livet.

Nu er vi hjemme igen.

Hver eneste fiber i min krop er fyldt med naturen fra i går og i dag. Jeg føler at det stressede sind, blev nul-stillet og at jeg er klar til at møde hverdagen igen.

Jeg håber, at din lørdag har været lige så fin og dejlig.

3 kommentarer:

  1. Dejligt når naturen kan give os noget, bare vi husker også selv at give noget til naturen. Dine billeder er ikke makabre (staves det korrekt?) De er skarpe trods de er taget med mobilkamera. Det må have været en dejlig tur.

    SvarSlet
  2. Dejligt når naturen kan give os noget, bare vi husker også selv at give noget til naturen. Dine billeder er ikke makabre (staves det korrekt?) De er skarpe trods de er taget med mobilkamera. Det må have været en dejlig tur.

    SvarSlet
  3. Tak for kikket :o) Tænker det har været en skøn og dejlig tur. Iøvrigt også et velbekomme.

    Hilsen fra Bente ( DK )

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding