lørdag den 28. maj 2016

Lenas gode idé: Sarfannguaq

Jeg mødte min lillesøster Lena i går foran posthuset.

Det gør jeg såmænd ofte.

Faktisk følges vi tit over på posthuset for at tjekke postboksen og det sker ikke sjældent at det er efter at vi først har drukket noget kaffe på Sømandshjemmet sammen, men i går mødte jeg hende da jeg skulle over og hente en pakke på posthuset i min postboks.

Hun spurgte om vi ikke skulle tage ind til Sarfannguit  (tryk på linket, hvis du vil vide mere om Sarfannguit)

Øøh, jo det ville jeg da vist gerne, men jeg ville også gerne vide, hvorfor vi skulle tage ind til Sarfannguit?

Vi kender ikke rigtig nogen derinde og der er ikke så forfærdeligt meget at give sig til. Der er ikke nogen café og butikken er jo lillebitte, men Lena syntes, at vi skulle tage derind, for der var masser at se på og kaffen kunne vi medbringe selv og i butikken lavede de altså den bedste rugbrød i hele kongeriget nærmest og udover rugbrødet, havde de tit nogle anderledes varer, som man ikke kunne finde her i byen og så var jeg jo overbevist om, at en tur omkring Sarfannguit var et must.

Jan var med på ideen, da jeg forelagde ham den i går aftes og så var det jo bare at aftale, hvad tid vi skulle afsted.

Lena ringede til vores mor for at høre om hun også ville på eventyr i Sarfannguit og det ville hun gerne.

I formiddags da kaffen var drukket, vejret var tjekket og alt så fint og godt ud, kørte vi ned til jollen og mødtes med Lena og Johannes.

De havde ringet til min mors mosters datterdatter/barnebarn og spurgt om hun ikke også ville med.

Solen stod højt på himlen,- for den står højt på himlen på alle tider af døgnet, hvis den er fremme, på denne årstid og Amerloq-fjorden var stort set blank.

Amerloq er den fjord, som ligger syd for byen og bygden Sarfannguaq ligger så inde i bunden af fjorden.

Vi ankom og gik nærmest direkte op i butikken; Jeg, meget nysgerrig for at se om Lena havde ret og ved du hvad? Det havde hun!

Jeg fandt nogle trykknapper, som jeg mangler og jeg fandt noget tape med sådan noget sandpapir-noget på som gør bunden lidt mere skridsikker og jeg fandt nogle potter med jord og frø til at så basilikum og timian og nogle flere småting, som jeg ikke mente at jeg kunne leve uden.

Da indkøbene var gjort ville vi se os lidt om, men mens vi andre handlede var min mors mosters barnebarn blevet indviteret til kaffemik og vi skulle med, men først ville vi op og se kirkegården, hvor min mors bedstemor Lydia ligger begravet og vi ville også se udsigten til Ikertooq oppe fra toppen.

Kirkegården ligger næsten helt oppe på toppen af fjeldet og det kan jo virke lidt spøjst, men det er jo nok fordi, at der ikke er så mange andre plane steder og for at undgår, at den bliver “oversvømmet” om foråret, når sneen smelter, men uanset, hvad kom vi derop og nød udsigten til den næste fjord sydover og så tog vi til kaffemik.

Der var ikke mange mennesker at se nogen steder, men vejret var jo godt, så de var måske taget enten til byen / Sisimiut eller taget ud og fiske?

Vi havde en fantastisk dag og nu sidder vi faktisk og overvejer om vi skal drage afsted igen, men denne gang nordpå og ind til vores hytte for at lægge udhalet ud og se til, at alt er som det skal være. Måske, måske først i morgen tidlig.

Billederne smider jeg ind i en stor bunke og jeg håber, at du kan fornemme den gode, hyggelige, rolige og stille stemning, som herskede?

20150528_0002

20150528_0004

20150528_0008

20150528_0012

20150528_0016

20150528_0020

20150528_0022

20150528_0026

20150528_0038

20150528_0040

20150528_0044

20150528_0045

20150528_0049

20150528_0051

20150528_0053

20150528_0055

20150528_0058

20150528_0060

20150528_0063

20150528_0066

20150528_0071

20150528_0073

Og så tog jeg også nogle billeder med min mobiltelefon:

FullSizeRender (7)

Johannes var også glad for udsigten til Ikertooq.

 

IMG_5704

IMG_5705

 

FullSizeRender (9)

Dette er lige inden vil sejler i havn hjemme. Læg mærke til hvor meget sne, der stadig er her, hvorimod der næsten ingen sne var i Sarfannguaq.

FullSizeRender (8)

IMG_5715

Nu vil jeg glæde mig til næste gang Lena får en god idé, for denne her var altså en af de meget bedre.

1 kommentar:

  1. Min moster og hendes mand som boede inde i Sarfannguit, adopterede en pige, der som voksen fik en lille pige, hvor jeg var med til fødslen, da hun kom til byen for at føde. Og denne lille pige er nu en voksen kvinde med mand og søn, hvis søn om et par uger får sin studentereksamen. Vi kalder hende stadigvæk "Luutias lille nuunu" selvom hun er opkaldt efter min mor, Kristina. Tusind tak for en dejlig tur.
    KH mor

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding