onsdag den 27. april 2016

Stadig liv i strikkepinden

Det, der med at få taget mig sammen til at få fotograferet den kjole, som jeg strikkede på pind 3 og som jeg blev færdig med for flere uger siden, er bare en tand for svær, åbenbart, så den kan jeg ikke vise, men jeg kan dokumentere at der stadig er liv i strikkepinden, ved at vise disse vanter, som jeg blev færdig med i forgårs.
De er til en af Jans kollegaer, så de er hæftet, vasket og afleveret.
Hun var heldigvis tilfreds med dem.







mandag den 25. april 2016

Min yngste

Hun er nu en køn, lille een, hende min trunteSara, min yngstepige, som bliver student om et par måneder.

20150425_0084

onsdag den 20. april 2016

At nyde uden at skulle yde

Sådan en tirsdag eftermiddag, hvor man får tidligt fri og hverken skal til møde eller andet forpligtigende, kan bruges til at køre ud i det blå på snescooter.

Sagen er den at jeg har købt en ny, brugt snescooter. 
Pengene var sparet sammen til et nyt kamera, men det kan lige pludseligt godt vente lidt endnu.
Den er lille, let og med indbygget køreglæde.
Der er  80 HK og 500 ccm. 
Den vejer 233kg og så føler jeg mig så meget mere hjemme på den end på noget andet jeg har prøvet. 
Lige pludseligt glæder jeg mig ikke så meget til sneen er væk, selvom jeg altså også glæder mig til at få jollen i vandet.
Men i dag var det tirsdag og eftermiddagen så indbydende ud og Jan var ikke svær at overtale,

 
så vi kørte ud i baghaven og nød solen, naturen, stilheden og især friheden.
Tak for tirsdag eftermiddage uden forpligtelser!




Den bagved er noget (meget) større. 
Modellen hedder Venture, men hos os hedder den bare Rita 



Et par timer efter er vejret slået om. Helt om. 


Godt at vi nåede at nyde en eftermiddag hvor vi ikke skulle yde

søndag den 17. april 2016

Smukke blomster og kontrastfarver

Jeg har sådan en magnetplade og nogle flade magnetstrimler.

De er vist oprindeligt lavet til folk, som syr korssting og sårn’, men den / de er rigtig gode at have, når man strikker mønstre/lace mm.

MIn kollega var i gang med et kæmpekæmpe stort sjal, hvor der var et hav af mønstre, som fyldte både den ene vej og den anden vej og endda på bagsiden.

Jeg mener, at hun sagde, at hun sluttede af med over 600 masker og det færdige sjal målte da også de imponerende 3 meter på det længste led.

Hun lånte min magnetplade. Faktisk tvang jeg hende næsten til det, for det var da ikke til at holde ud at se på at hun sad med en kæmpebunke post-it sedler for at holde styr på sine mønstre.

I denne uge kom hun så tilbage med min magnetplade.

Den har ikke været særligt savnet, for jeg har lavet alt muligt andet og har desuden en mindre een af slagsen som jeg sagtens kan nøjes med til små-strik.

Samtidig med at hun afleverede magnetpladen stak hun mig tre fine, lyserøde roser, som har stået på køkkenbordet og mindet mig om, at en lillebitte gestus fra din side, kan betyde rigtig meget for en anden.

Hun var så taknemlig og glad for at jeg havde lånt hende den; vist hende, at der overhovedet fandtes sådan et lille hjælpemiddel, så hun ville vise sin tak.

Jamen, det er da mig, som takker.

De fine, lyserøde roser, visnede lige så stille og samtidig med at de visnede, trådte lysegrønne farver frem i det lyserøde og komplimenterede så fint.

20150417_0006

20150417_0012

roser

 

En anden fin blomst, trådte ud af badet lige før. Håret var stadig vådt og uredt.

 

Hun har været ude og køre snescooter med en af sine venner i dag.

De har været rigtig mange afsted og de har været ude i rigtig, rigtig mange timer.

Hun har været ude i rigtig højfjeldssol.

20150417_0028

De har været ude på en gletcher, været over fjordisen og været omkring i højderne og ude i den hvide sne.

Det har givet kulør på den hud, som var fremme og bar. Det er ikke mange steder huden er bar heroppe på denne årstid, så når vi tager jakken af og halsen kommer frem af lagene af tøj, kan man rigtig se farveforskellene.

Hun har fået masser af sol i dag og næsen og kinderne er brune og fregnerne flokkes over næseryggen.

20150417_0029

Øjnene har fået glans og smilet har fået sødme, men energien er vist også brugt og jeg tror, at hun får sig en rigtig god nats søvn ovenpå al den friske luft og de mange oplevelser.

20150417_0033

Denne årstid er så skøn og så dejlig og skulle du nogensinde vinde i lotto, burde du pakke kufferten og købe en billet herop til på denne smukke årstid, hvor der næsten ingen frostgrader er og hvor solen står højt og længe på himlen.

Jeg elsker denne skønne årstid, hvor du kan gøre næsten, hvad du vil og hvor mulighederne er så mange og så forskellige.

 

Kan du have en rigtig god uge og husk at benytte dig af de muligheder, du nu har.

Dage, der svinder og tiden som skrumper

I fredags havde Silas fødselsdag.

Han fyldte 13 år. Teenager og alt, hvad der hører med.

Han er den yngste i fætter/kusine-flokken og er allerede snart en ung mand.

Tiden flyver, han gror, får skægstubbe og alt det der og inden vi ser os om, er han en voksen mand.

Jeg lyder som en gammel kone, hvad jeg ved Gud ikke er, men engang strakte tiden sig foran mig i en lang uendelighed.

Sommerferierne føltes meget længere, vinteren koldere og med mere sne, påskeferien bød på lange, kedelige dage, hvor dagene ingen  ende ville tage, men som tiden er gået, er den begyndt ikke bare at gå, men at spurte afsted.

Tiden strækker sig ikke længere for mig. Den kommer i små, korte bidder,- vel nærmest i stumper og stykker og sommerferien når jeg knap at opdage, før jeg er igang med en påskeferie, som de (hvem de end er) har kortet op og kortet af til at vare et splitsekund og nu er vinteren allerede forbi inden vi knap nåede at opdage, at det havde været koldt.

Silas blev jo nærmest født i går og han var rosinen i pølseenden af mine forældres børnebørn og nu er han teenager.

Min søster Dudi, Silas mor, er akkurat lige landet med flyveren fra Danmark i torsdags og det er for meget forlangt selv for en inkarneret kaffemiks-holder, at stable en kaffemik på benene dagen efter, at man er landet, så kaffen blev udskudt til i dag.

Jeg bagte to kager til kaffebordet, men jeg var bestemt ikke den eneste.13043378_10209372838022086_2982420759909656546_n

13055572_10209372836502048_5645844210984440269_n

Silas havde selv bagt nogle småkager, som smagte rigtigt godt, 12993412_10209372837662077_1386585249385867975_n

far Brian havde bagt sine hof-småkager

12994567_10209372836862057_5110804280588784948_n

og Dudi havde foruden at bage både boller og ølkage og andet, lavet en fin suppe, stegt noget rensdyr, lavet flødekartofler, blandet en salat og bagt nogle flutes til det hele.

12472626_10209372837182065_1032840866780639517_n

12987100_10209372837782080_5496761164036733053_n

12993354_10209372835982035_8400995106951238209_n

12993386_10209372838102088_1204940435659089608_n

12994493_10209372835662027_7520525391732090534_n

13010601_10209372838422096_1505245047063818100_n

 

Jeg var også inviteret til en anden kaffemik, så jeg drog videre til næste kaffe/mad/kage-orgie og da jeg kom hjem ved 15.30 tiden spændte Jan og jeg scooter-hjelmene på hovedet og kørte ud i det fri.

Vi kørte runt og kørte omkring og fik sol på kinder og næse.

Jeg er bare ikke særligt mege for at køre på is og slet ikke, hvis der er pletter eller vand på isen, så vi blev på landjorden, selvom alle vi hart talt med, har forsikret mig om, at isen stadig er sikker og god nok.

Inde i byen er sneen næsten væk.

Byen er ikke særligt pæn for øjeblikket, men inde i landet og i højderne, er sneen stadig forholdsvis både god og fin, så vi fik os en dejlig stille tur rundt i baglandet.

Panorama fra Qerrortusup majoriaa (“udsigten”)

12984018_10209373674963009_8957212507641997769_o

13000327_10209373674242991_8934804655346456220_n

 

Et kig ind i bunden af fjorden:

13010753_10209373674883007_7884569164670149975_n

Et kig ud af fjorden. Derude, langt derude ligger vores hytte, gemt bag en lille pynt.

13015346_10209373674122988_6036395638414092340_n

Panorama med bunden af fjorden (Kangerluarsuup tullia) med bunden til højre og et kig ud af fjorden til venstre.

Du kan klikke på billedet (som er taget med min mobil) og se det lidt tættere på

12983953_10209373676083037_2608730635905406455_o

Jeg vil ikke klage over dagen i dag, for den har været god, afslappende og givende, selvom den allerede er slut, borte og forbi ligesom alle de andre dage, som jeg i grunden heller ikke lige ved, hvor jeg blev af.

torsdag den 14. april 2016

Kom til

Sara skulle have hjælp til at slå masker op til et halsrør, som hun ville/skulle strikke til sin ven.. 

Øv, så kom jeg til at strikke hele 6 cm. 
Det var ikke meningen, men det der bløde, bløde moskusuld er altså bare for lækkert og uimodståeligt 

Fødselsdage

går fyldte min ældstefødte 29 år.
Han er på ferie i Danmark. Han har lejet en bil og er selv kørt fra København/Kastrup til Viborg.
I min lille verden er han jo stadig min lille dreng. 
Jeg ser ham for mit indre øje, som den lille, glade dreng, som sad i klapvognen og kommenterede alt, hvad han så.
Jeg ser ham som den lidt større dreng, der stort set aldrig stod af sin cykel.
Han cyklede sommer og vinter og hele tiden. 
Han var et utroligt nemt barn, som ikke krævede så meget. 
Han var glad og tilfreds.
Det tror jeg han stadig er i det store hele.
Jeg undrer mig over, hvor tiden blev af, men på den anden side, når jeg ser mig tilbage, ved jeg også at tiden blev brugt og at den blev brugt godt og fornuftigt.
I går fyldte han så 29 år og vi måtte drikke kaffe uden ham, men han var i vore tanker og vi glædede os over, at han var på vej ned til sin far for at blive fejret hos ham. 
Min søster Lena har fødselsesdag dagen før Simon og hun havde bagt fine, gode kager, som hun tog med op til vores forældre.
Min mir havde fundet det fine kaffestel frem og det blev kaffen jo bestemt ikke ringere af.
I morgen er det Silas fødselsdag. 
I april er der bunke-fødselsdage i vores familie. Det er dejligt for vi får smagt en dejlige kager og drikker kaffe i hinandens selskab.
Tillykke med din fødselsdag i går søde Simon.






mandag den 11. april 2016

Vinduesdramatik

Storm, regn og smuk solbortgang.

Mobilen måtte hives frem for at fotografere 


søndag den 10. april 2016

Søndagstidsfordriv og andet

Jeg fortalte dig vist, at jeg tabte mit kamera på isen, for et par uger siden?

Den røg ud af min taske og heldigvis var der et dæksel på objektivet, for ellers er jeg ret sikker på at glasset var gået i stykker.

Dækslet kunne ihvertfald ikke holde til det og da jeg om fredagen skulle fotografere for Arctic Circle Race ville kameraet ikke stille skarpt og hver andet billede var sort.

Jeg gjorde, hvad jeg kunne under de omstændigheder jeg nu stod i og gjorde mit bedste.

Gøre mit bedste, det forsøger jeg altid at gøre, men det er langt fra sjældent at jeg synes at det er godt nok.

Jeg stiller alt, alt for høje krav til mig selv og til mine evner og det sender mig tit og ofte ned i de der små-huller, som vi alle nogengange ryger i, men den weekend, var mine tanker om mine egne billeder, ikke særligt høje.

Heldigvis sagde en af de andre, der også tog billeder under Arctic Circle Race nogle pæne og konstruktive ting om mine billeder og jeg kunne så med et nyt syn på tingene, sortere og fravælge/tilvælge i mine billeder, som jeg så pludseligt kunne se noget i.

Man kan ikke se den store udvikling i billederne fra de mange, mange forgående år, men min selvtillid blev hevet op over nul og nu har jeg lagt lidt ekstra ind på ACR facebook, som alle uanset om man har en profil eller ej, kan gå ind og se.

Jeg har re-sat kameraet, pudset de dele, som nu kan pudses fri for støv og skidt uden at være nervøs og gået objektiverne efter.

Een af dagene vil jeg se om jeg kan finde ud af at opdatere softwaren i kameraet, men i dag prøvede jeg forskellige objektiver for at se om der var problemer og umiddelbart ser det ud til fungere.

 

Nu er weekenden slut.

I morgen starter hverdagen igen.

Atter en gang.

 

Denne weekend har vi hørt musik, musik og musik.

Rigtig meget forskellig slags musik og hvis vi orkede, er der musik i aften, men vi er mætte.

Mætte af nye indtryk både fra ACR og musik festivallen.

 

Begivenhederne ligger tæt og i år ligger de, for mit vedkommende lidt for tæt.

 

Jeg kan næsten ikke rumme det hele.

I fredags var vi til koncert ude på hotellet.

Laura og hendes band skulle spille og holdnuheltkæft, hvor de fyrede den af.

Det var så hammergodt og hele salen, som var stopfyldt med mennesker, kom i kog.

Der blev sunget med, der blev hoppet, der blev danset og der blev klappet og råbt om mere.

Meget, meget mere.

De fik banket en virkelig god feststemning igang i løbet af de første 3 toner og så kørte de den hele vejen hjem.

Andreas har skrevet dette. Han spiller bas i bandet Nanook (Jeg har opfordret dig før og gør det hellere end gerne igen: smut nu ud og køb deres musik) og så har han skrevet en afhandling om grønlandsk musik, så han ved hvad han skriver om.

Jeg er vild med det og hører det i mine høretelefoner i tide og utide og især når jeg powerwalker, løber eller på anden måde skal have en god og ordentlig lydkulisse til hvad jeg nu laver.

Du finder dem på iTunes og ellers kan du købe cd-er af dem) Jeg er vild med dem og jeg er ikke alene.

Men tilbage til Laura og hendes band.

De vader, nej svømmer altså i musikalsk succes og de store navne, som også deltager i musikfestivallen, roser Atsinnermiut, som Laura og hendes band hedder, til skyerne.

Nu lyder det lidt som om Laura er forsanger og alt det. 

Dét er hun ikke.

Hun synger nogen af deres sange, men det er hovedsageligt Apunnguaq, som synger, men hver især, er de vildt dygtige, og især taget deres alder taget i betragtning, men sammen er de altså suveræne.

Og nej, det siger jeg altså ikke kun fordi jeg er Lauras mor..

Nå, men det var så afprøvning af mit kamera og mine linser i dag vi kom fra.

 

En spændt Jan. Han var lige så spændt på om jeg kunne få kameraet til at fokusere og gerne skarpt

20150410_0004

20150410_0008

 

Katten var nysgerrig. Hvad havde jeg nu gang i?

Hvad var det for en lyd?

Hvad er det jeg sigter med?

20150410_0010

20150410_0017

20150410_0001

 

En tøjklemme på tørresnorren i regnvejret (regn!)

20150410_0021

20150410_0022

20150410_0023

 

Min orkidé, der blomstrer.

Den ene ud af 6. Jeg venter spændt på om de sidste 5 ikke skulle få lyst til at gøre den kunsten efter og blomstre med.

 

20150410_0027

20150410_0028

20150410_0033

En træt Laura i dag på Taseralik

 

 

20150410_0037

20150410_0043

 

En lige så træt musikfestival-arrangør:

20150410_0044