lørdag den 14. marts 2015

To sweatre

“Endelig” kan jeg sige.

“Endelig færdig”

Jeg har kæmpet en kamp og hvorfor det i det hele taget udviklede sig til at være en kamp, kan jeg ikke sige, hvorfor, for opskriften var nogenlunde og designet lige at gå til.

Der var ingen nye teknikker at forholde sig til og jeg strikkede endda på min yndlingsstrikkepindestørrelse 3, men jeg gjorde næsten alt for at undgå at komme til at skulle strikke på den og måske skyldtes det, at garnet havde med at splitte/dele sig i to og at det hele blev lidt for tungt til sidst??

DSC_5448_2738

Bieserne,

DSC_5450_2740som jeg overhovedet ikke kan lide at strikke, var jo hurtigt strikket færdig, men nu er den færdig og sendt i retning af min veninde i Nuuk, som skulle have den.

 

DSC_5446_2736

Den er strikket i ren alpakka og er lækker, blød og varm.

DSC_5442_2732

Jeg håber, at den holder facon, men det kan jeg høre om, når der er gået et stykke tid.

 

For ikke at miste min strikkeglæde har jeg strikket alt muligt ved siden af den grå og jeg har blandt andet strikket min julegave fra svigerfar.

Jeg fik et strikkekit fra Hjelholt og sweateren var hurtigt færdig.

Garnet er voldsomt lækkert og designet med alle de små fine detaljer er bare en yderligere lækkerheds-faktor, som gør at jeg stort set ikke har haft andet på siden sidste uge, hvor jeg blev færdig med den.

DSC_5451_2741

Ingen rib-kant, men en lækker afrundet i-cord på alle kanter

DSC_5453_2743

DSC_5455_2745

og et mønster, som ikke larmer for meget i nogle fine afdæmpede farver

DSC_5454_2744

DSC_5457_2747

Nogen vil måske mene at den kradser, men jeg er meget lidt sart, hvad uld angår, så jeg har en tynd t-shirt på indenunder og glæder mig over, at den er så dejlig varm.

 

Jeg var alene hjemme, så jeg kunne ikke rigtig få et billede af den blå sweater med indhold og den grå er ca 2-3 størrelser for stor til mig..

 

 

Tusind tak for julegaven, farfar/svigerfar

4 kommentarer:

  1. De er meget flotte begge to og nu kan du kaste dig over et nyt projekt :)
    Ulla

    SvarSlet
  2. Dorthe, jeg har lige rørt ved den blå sweater i en garnbutik i Ringkøbing, er mere og mere overbevist om at jeg skal starte bilen og igen køre en tur til Ringkøbing - som forøvrigt er en meget hyggelig by!

    SvarSlet
  3. Hold da op hvor er de flotte! Jeg har tre store trøjer på pindene, men strikker også på karklude for ikke at smelte helt. Nåååe ja, og så burde jeg strikke babytøj til en ny lille Mormors Dreng der kommer til maj 😃

    SvarSlet
  4. Utrolig smukke bluser begge to. Jeg er så imponeret over alle dine evner,
    og din store vilje og krav til dig selv.
    Håber din veninde bliver glad.
    hilsen bedste.

    SvarSlet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.