fredag den 28. marts 2014

Størrelses-frustrationer

Er det bare mig eller er strikkeopskrifternes størrelser større end  tøj man køber i al almindelighed??
Jeg er blevet færdig med en cardigan, som jeg har lovet at jeg vil vise frem..
Det vil jeg få gjort i løbet af weekenden.
Jeg har lavet både strikkeprøve og jeg skal komme efter dig og strikkede derfor en str. S.
Jeg gik en hel pindestørrelse ned og alligevel er det færdig resultat stort og ikke, hvad jeg forstår ved en str. S.
Et andet irritationsmoment, udover at størrelsen ikke var, hvad jeg forventede, var at garnet trak vildt skævt og min strikkeprøve fx., som skulle forestille at være en kvadrat mere havde form som en rombe..
Jeg fik cardiganen trukket nogenlunde i facon, da den blev færdig og blev vasket.
Den blev med knappenåle og hårde ord sat på plads og er såmænd fin nu, bortset fra at den altså mere er en str. M/L

Jeg er gået i gang med "trøje med biser" af Charlotte Hjelholt med garn fra Dansk Pelsuld og strikker str. S og med en ½ pind mindre end opskriften foreskriver og alligevel virker bærestykket, som jeg meget snart er færdig med alt for stor til mig.
Når jeg køber færdigt tøj bruger jeg ca str. S eller M alt efter model/design og pasform.

Jeg er lidt frustreret over det strik, som jeg er i gang med, for jeg ville gerne at det færdige resultat ikke hang en udaset, brugt og træt klud på mig og især da jeg har erfaring med at strik bliver lidt løsere med tiden..

I virkeligheden bør jeg trævle op, slå meget færre masker om eller undlade at tage så mange ud efterhånden, men da jeg jo ikke har nogen erfaring med den aktuelle opskrift, strikker jeg frustreret videre og tænker, at jeg måske kan vaske hårdt og "forkert" for at få det krympet lidt, men forstår du hvad jeg mener....?

1 kommentar:

  1. Nej hvor ærgerligt. Min erfaring er at nogle strikdesignere strikker stort og andre strikker alt for kort. Hvis du har lavet strikkeprøve ville jeg for eftertiden i dit sted prøve at finde ud af hvor stor din yndlingstrøje er og så gange op. Så har du maskeantallet og kan så derudfra beregne hvilken størrelse du skal have. Jeg har også erfaring for at nogle strikprøveangivelser er helt hen i vejret. Jeg skulle engang strikke en trøje og der var angivet p nr 3½ og jeg måtte ned i p nr 2 for at få den ønskede størrelse og jeg er en erfaren rotte, så prøv den anden metode. Den virker for mig, der i forvejen ikke kan passe nogen som helst trøjer da jeg har en 5 cm længere ryg end normalen.

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding