tirsdag den 31. december 2013

Som alle de andre og tak for året, som gik

Alle mine facebook-venner gør det, rigtig mange af de blogge, som jeg følger har gjort det, Dronningen gør det, statsministeren gør det og landstyreforkvinden gør det. Alle gør det.

Jeg føler også trang til at gøre det; se tilbage på året, der gik, finde højdepunkterne, takke for gode stunder og finde nye mål at jagte i det kommende år.

 

I året som gik, mistede jeg endnu en del af mig selv.

 

Ikke meget, men alligevel noget som var vigtig og som fyldte meget i min bevidsthed, men det vender jeg lige tilbage til lidt senere, for jeg vil lige, som Dronningen herself, opsummere ganske kort, hvad der har fyldt i mit liv dette år:

Det første halve år var Sara på efterskole i Horne og Laura var alene”barn” herhjemme, hvor hun passede sin skolegang på gymnasiet.

Jeg fik strikket, blogget og ikke mindst brugt mit kamera, noget mere end det sidste halve år af 2013.

 

I sommerferien var vi i Danmark, hvor Sara blev hentet hjem under mine vinger igen og vi kunne alle fire drage mod London i en uge, som vi nød og sugede energi ud af.

 

Sommerferien bød også på en svær kabale, hvor 4 selvstændige menneskers ønsker og behov så vidt muligt skulle opfyldes på ganske kort tid, men i det store hele blev det en god sommerferie i Danmark.

 

Da vi kom hjem til vores faste base, gik der tid og energi til at finde nye måder at være sammen på, alle fire.

Pigerne havde ikke levet fast sammen under samme tag i to år og et efterskoleophold har for begge piger udviklet dem til selvstændige unge kvinder, som kan og især, vil selv.

Det krævede nogle solide grovfile af os alle at få rundet de skarpe, spidse kanter, men det gik forholdsvis let og hurtigt at finde den fælles melodi, som skulle synges herhjemme.

 

Farfar var på besøg i sensommeren og selvom det var et kort besøg, nåede han at kunne konstatere at alt næsten var som det plejer.. næsten; for vi har jo igen, især dette efterår været afsted så ofte, som overhovedet muligt ind til vores lille, hyggelige hytte, som er der, hvor vi henter energi, glæde og ro.

Jan og jeg har gået mange, lange ture i fjeldet omkring hytten og rigtig mange øjeblikke, står stadig klart for mit indre øje og er med til at give glæde.

En stor del af november var Jan i Danmark på kursus og da han vendte hjem, drog jeg på en uges hyggetur i starten af december til Nuuk, hvor jeg besøgte min søster og hendes drenge (og mand). Tak for den dejlige uge, Dudi.

Det var en hyggelig og god uge i Nuuk, hvor mange barndoms-og ungdomsminder blev genopfrisket og jeg fik mødt veninder, som viste sig at være af den langtidsholdbare slags.

 

Nu rinder året lige om lidt ud og jeg synes selv, at jeg fik meget ud af året; både godt og skidt. Mest godt!

 

Jeg mistede en god del af mig selv, sagde jeg og inden jeg beklager (jubler) mig over det tabte , vil jeg spørge dig om du har læst bogen:

Kunsten at spise en elefant”?

Nu er der jo ikke så mange elefanter heroppe udover de imaginære elefanter, som tramper rundt inde i de skrøbelige glashuse, så da jeg læste bogen om, hvordan du sætter en hel elefant til livs, lavede jeg metaforerne i bogen lidt mere aktuelle for mit eget vedkommende og erstattede elefanten med en grønlandshval, for det var den følelse jeg havde af mig selv for præcis 2 år siden.

 

Jeg følte mig stor og klodset, som en hval højst sandsynligt også ville gøre det på land og jeg begyndte stille og roligt at smide lidt af mig selv væk.. af det ydre vel at mærke og i dag på årets sidste dag, har jeg mistet præcis 21,6 kg af mig selv.

Bid for bid.

 

Jeg er allerede gået i gang med en ny grønlandshval. Den er ikke så stor og voldsom, som den første og hvis sandheden skal frem, har jeg allerede i året, som gik taget mange lækre bidder af den.

Den lille hval er nemlig i modsætning til den første, jeg spiste, lækker, indbydende og fristende.

 

Den lille hval indeholder nye vaner, som jeg skal have indarbejdet.

De nye vaner er især:

-at holde fokus, da det, som jeg fokuserer på, bliver min virkelighed og jeg bestemmer selv, hvordan min virkelighed skal være

-mere motion af den gode slags, som helst foregår i frisk, energigivende luft

-at vedblive den mindre udgave af mig selv

-tale positivt til mig selv og vedkende de gode, stærke sider, som jeg også indeholder

og

som små snacks til hvalen, vil jeg hive mit kamera op af tasken noget oftere og udfordre kameraet noget mere.

 

Mine blogindlæg i dette år har været færre og kortere.

Indimellem mistede jeg lysten og energien.

Jeg syntes at de meste var sagt og skrevet og de fleste billeder, som kunne tages, var taget.

 

På årets sidste gåtur i dag,

1517685_10203039700057595_204904903_n

tænkte jeg mange tanker og nogle af dem blev til tanker omkring min blog. Den du sidder med lige nu.

 

Jeg nåede til vejs ende med tanken om, at bloggen stadig er en god dagbog/dagblog, som jeg kan bladre tilbage i og som gør, at jeg kan fastholde minder, oplevelser, tanker og følelser, -så energien og lysten til at skrive, skal findes frem fra dybet for min egen skyld.

 

 

 

2013 gav mig gode og uforglemmelige oplevelser, som jeg siger tak for.

Jeg vil gøre mit til, at 2014 vil blive ligeså godt som 2013 og helst bedre.

Tak for året som gik og kom godt ind i det nye år.

Jeg ønsker dig kærlighed, godt helbred, humør og positive tanker i det nye år.

1 kommentar:

  1. Tak for dit dejlige blog. Jeg læser det altid selv om jeg ikke kvitterer saa ofte. Jeg haaber du og din familie har det godt i det nye aar. Jeg glæder mig til at læse videre om livet i Sisimiut.
    Kærlig hilsen , Asdis i Island.

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding