søndag den 29. december 2013

License to love the day

Af flere grunde fik jeg ikke sovet mere end en time i nat. Jeg faldt i søvn efter at jeg havde marathon-læst til kl ca 02.30 og vågnede ved en lille, dum lyd en time efter og var så ellers lysvågen.

Øv øv øv.

Kender du det, at du ikke kan falde i søvn igen?

Jeg følte mig frisk og veludhvilet og havde ikke lige lyst til at sove, så bogen blev da bare fundet frem igen. Da kl var 07.07 stod jeg i hoveddøren og begav mig ud gåtur nr 2 indenfor et døgn.

Byen var fuldstændig og aldels stille.

Ikke et øje, ikke en sjæl og ikke en lyd..

Luften var, som renset for gårsdagens aktivet og føltes ny og ubrugt.

Jeg fik travet gaderne flade, fik renset hjernen og tilført blodet kold, frisk ilt, og da jeg trådte ind ad hoveddøren en time efter, var jeg klar til at sove et par timer.

Da jeg slog øjnene op for anden gang, var dagen badet i lys og luften kold og skarp og Jan og jeg var lynhurtige til at beslutte os for at tage sneskoene på og trave ud i fjeldet for at se efter ryper og denne gang var der gevinst.

5

6

Fem fine ryper kunne puttes i rygsækken

4

9

2

3

5

7

8

og vi kunne efter et par dejlige timer køre hjem til mine forældre, som bød på varm kaffe og kage.

Jeg krydser lige fingre for, at vejret i morgen, vil det samme som den ville i dag, for så vil jeg det samme i morgen, som jeg gjorde i dag.

Jeg håber, at du har haft en lige så dejlig dag, som jeg har haft.

P.S I nat stopper jeg ørerne til med mine silicone-propper og lader lyde være lyde og sover mig igennem natten uden forstyrrelser, tak!

1 kommentar:

  1. Smukke omgivelser og skønne billeder :-) netop disse solnedgangsfarver på himlen, har engang i tidernes morgen, inspireret mig til at strikke en trøje
    Godt Nytår Phine

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding