Hverdags-glimt fra Sisimiut i Grønland
Iben har til en vis grad ret, men hvor er jeg dog bare træt af den evindelige, ensidige journalistik, som fokuserer med kun et øje.
Vi er mere end bare socialt skrald, tømmermænd og dårlige liv.
Læs artiklen her, hvis du vil vide, hvad jeg taler om og jeg er da lidt nysgerrig efter at vide, hvad DU mener.
Indsendt af Dortheivalo kl. 14.28.00
Velkommen og TAK fordi du kikkede forbi!Denne blog vil indholde lidt om
alt hvad der rører sig i mit liv: hverdagsbeskrivelser, og stemningsbilleder fra mit meget almindelige, -men
gode liv. Den vil hovedsageligt fungere som en dagb(l)og, en scrapb(l)og og som erindrings/-mindeb(l)og. Det er altid hyggeligt at få en hilsen, så hvis du har lyst, må du
gerne sende mig en. Har du også ris eller (især) ros, så er du også velkommen
til at sende mig et par ord på denne mailadresse: dortheivaloljensen @ gmail.com
Jeg kan godt forstå, du bliver ked af det og vred! Men som du selv skriver, har hun til dels ret. Og som jeg læser artiklen, giver den udtryk for stor bekymring for især alle de unge, der ikke får mange chancer pga deres dårlige sociale forhold (hvad de så skyldes).
SvarSletJeg kunne godt ønske, at skribenten også skrev om de velfungerende unge og om sunde familier.
Men det er jo de sørgelige skæbner, der springer i øjnene og giver stor bekymring og sorg.
Der er tit folk, der har spurgt mig, om jeg ikke gerne vil besøge Grønland igen? Jeg tør ikke! Allerede for de mange år siden (1961-1973) oplevede vi sørgelige ting, og jeg ved desværre, at det ikke er blevet bedre. Hvorfor? Jeg har ikke noget svar, men statistikkerne, som omtales, og eksemplerne ER skræmmende.
Du skulle invitere hende til at komme og opleve det skønne liv, som du og din familie i flere generationer lever.
Jeg elsker minderne om naturen, det enkle liv, vi levede, med tid til familien og vennerne - og jeg ville elske at opleve Grønland igen! Men jeg ville blive så ked af at se de ting, som hun skriver om.
Kærlig hilsen, Hanne i Erritsø.
der er noget selvopfyldelsens profeti over artiklen - for dén der har en hammer i hånden er ALTING søm...
SvarSletUagtet at der er sandheder i artiklen, er det langt fra den virkelige virkelighed i dagens Grønland.
Når man maler ved at sjaske maling på lærredet, så skal man ligeleds huske at der også findes andre former for malerier, nogle er malet med grove pensler, nogle med mårhårspensler, nogle med oliemaling, nogle med akrylmaling, nogle med sarte farver, nogle med pangfarver og jeg skal komme efter dig.
For lige at vende tilbage til udtrykket: for dén der har en hammer i hånden er ALTING søm, kommer det vel an på øjnene der ser!? - skraldemanden ser 'kun' affald foran sig, en mekaniker ser 'alle' de dårlige køretøjer på sin vej, en socialrådgiver ser 'kun' menneskenes manglende sociale kompetancer, politibetjenten ser 'kun' på folks kriminelle handlinger osv. osv.
Selvom der er flere sandheder i artiklen, er der MANGE andre virkeligheder i dagens Grønland.
Og dermed masser af andre sandheder, som skribenten slet ikke forholder sig til.
Målet med sådan en artikel er vel at opnå et relevant niveau af selverkendelse i dagens Grønland!?
Den ensidige måde artiklen offer-liggørerer en hel befolkning, afstedkommer vel bare en fastlåsning af det skribenten ellers forsøger at gøre noget ved...
Mig bekendt er der ellers virkelig mange der passer mere end virkeligt godt på deres børn, og deres nære, og dertil opfører sig lige så civiliseret som i Danmark, og udviser pli for hinanden også dem der gæster landet, om disse er såkaldte døgnfluer/sommerfugle eller er i landet i en menneskealder...
Ja, for den der har en hammer i hånden, er ALTING søm, og DERFOR skal alt hamres i bund, uanset HVAD, om de fleste så er skruer eller endda er bolte med møtrikker etc. - hvis det er sådan et makværk af et håndværk som skribenten formår at udvirke, siger jeg 'tak for kaffe' - formodentlig er der unødvendig for MANGE der får kaffen galt i halsen...
Når sådanne skribenter IKKE formår også at skrive om alt det andet, og ikke perspektiverer det derved, er der vel ingen der flytter sig en tøddel, selvom det ville være på sin plads at man kom nærmere selve roden på problemet med de trods ALT for mange misrøgtede børn, for er der mere end 1 barn, der er misrøgtet, så er der mere end 1 for mange - ja, 1, 2, 3... MANGE.
Mon ikke 80/20 reglen kunne indgå her?! - såfremt det er 15-20% af HELE Grønlands børn, der misrøgtes, er det vel IKKE énsbetydende med at ALLE børn i Grønland misrøgtes... for dén der har en hammer i hånden, er ALTING...