søndag den 11. august 2013

Om at tænke tanker, om at være ikke-auditiv og forsøge at komme ind i vanen igen

Køkkenvinduet står åbent og jeg kan høre kirkeklokkerne ringe og det betyder, at det igen er søndag.

Det betyder også, at der er stille derude og at vinden blæser fra nord og blæser lyden af klokkerne op til os.

 

Måske fornemmer du, at jeg har svært ved at følge med?

 

Hverdagen har endnu ikke fundet sin form og sit leje og de sidste rester af vores hektiske ferieaktiviteter ruller stadig rundt i hverdagens hækbølger og skaber lidt uro i den hverdag, som har svært ved at indfinde sig.

 

Både Jan og jeg startede på arbejdet i onsdags og min arbejdsplads lagde ud med at holde på mig fra 08.00 til kl.16.00 med få og korte pauser.

 

Dét er så hvad det er.

 

Hvad der virkelig trækker tænder ud hos mig er, at jeg skal sidde stille så længe og lytte.

Høre efter.

Dét er jeg ikke specielt god til.

Jeg kan sagtens sidde stille og høre at nogen taler og taler og taler, men der er ikke meget, som sætter sig fast inde bag ørerne, hvis jeg ikke får mulighed for at omsætte det hørte til noget konkret.

Jeg strikker, mens jeg lytter og det gør at jeg faktisk bedre kan koncentrere mig om det, som bliver sagt og, hvis man kan sige det på den måde: strikker det “sagte ord” ind i maskerne, men der er en del, som opfatter det at strikke til møder, som at man så ikke kan høre efter eller at man ikke koncentrerer sig og så er det at jeg har en konflikt: skal jeg please dem, som ihærdigt forsøger at få mig til at smide strikkepinden i tasken eller skal jeg strikke videre og rent faktisk fatte,hvad der bliver sagt.

Vi har alle forskellige læringsstile og jeg er ikke særligt auditivt anlagt og bliver hurtig rastløs, når jeg bare skal lytte.

De første tre dage på arbejdet var udlagt til kursus og de næste to dage bliver også lidt udfordrende for mit vedkommende mht til at sidde stille, men der er lidt flere aktiviteter at lade hjernen vikle sig rundt om og på onsdag kommer eleverne.

Jeg glæder mig faktisk til at se eleverne og for mit vedkommende er der rigtig mange nye og dem glæder jeg mig til at lære at kende og til at lære noget.

På henholdsvis onsdag og torsdag starter Sara og Laura også på gymnasiet.

Laura i 2.g og Sara i 1.g.

Det vil givetvis også få hverdagen tilbage på skinnerne.

Nu lyder det måske som om, at jeg hungrer efter at få hverdagen tilbage?

At jeg ikke bryder mig om at have ferie?

Jeg elsker at have ferie og have muligheden for at tilrettelægge min dag, som jeg vil, gå i seng, når det passer mig, stå op, når det passer mig og gøre som jeg lyster, men denne sommer har været ualmindelig hektisk og der har været pligter, gøremål og aktiviteter hele tiden, så jeg ikke nåede at opleve een af de der dage, hvor tiden føltes som om den bare gik i stå, trak i langdrag og hvor hjertet faldt til ro i en dyb og lang meditativ rytme.

 

Jeg satser stærkt på at få een af de dage i løbet af efteråret oppe i hytten.

 

Jeg satser hårdt og overbevist om, at Jan og jeg når at være alene, være sammen og være to en hel weekend, hvor vi kan holde hånd og trække vejret synkront; for det har vi ikke rigtig haft mulighed for i alt det hektiske og jeg ved, at en enkelt weekend kan gøre en hel sommer, så jeg krydser fortsat fingre og tror på det!

 

Jo!

Og så har jeg tænkt virkeligt meget over nogle ting.

Faktisk har det optaget mig så meget, at jeg næsten ikke har haft tid til at tænke på andet. Det har fyldt på både godt og ondt.

Jeg ved hvilke 2-4 ting, som udløste tankevirksomheden og jeg har valgt at stoppe op og få tankerne tænkt inden jeg fortsatte.

Mens vi var i Danmark/England blev vi kontaktet af folk, som nærmest insisterede på at se os, spise med os, være sammen med os og vores samvær med de mennesker var givende, sjovt, dejligt, underholdende og opbyggende for venskabet.

Faktisk måtte vi jo planlægge og have kalendere frem adskillige gange for at få tingene til at hænge nogenlunde sammen og det satte virkelig mange tanker igang at komme tilbage og komme hjem: ikke en eneste har kontaktet os herhjemme.

Hvis jeg ville tale med nogen, har jeg skullet kontakte folk på den ene eller anden måde, men det føles lidt som om at dem vi kender herhjemme har nok i sig selv/ikke gider kontakt med os og der er så der tanken sneg sig ind på mig, om jeg ganske enkelt bare skulle lade de kontakter løbe ud i sandet?

Der er nogen “venskaber” som tilsyneladende efterhånden kun blev båret oppe af, at vi/jeg havde nogen ydelser/ting, som den anden kunne bruge og hvor gensidigheden er blevet væk…

 

Når den ene part (de) ikke gider og den anden part (mig) ihærdigt forsøger at fastholde og bibeholde, sker der en skævvridning, en uligevægt og faktisk føler jeg lidt en uværdighed, som jeg helst vil være foruden.

Jeg tror ikke på tesen om, at man for alt i verden skal beholde venskaber/forhold.

 

Alt har sin tid.

 

Noget er langtidsholdbart, hvorimod andet er letfordærveligt, men det har vakt rigtigt mange tanker hos mig, som har ført mig ud i mange retninger, men der er vel perioder i alles liv, hvor de tanker dukker op og fører selvransagelse, udvælgelser, fravælgelser og andre valg med sig.

Jeg har de sidste 10-15 år udviklet mit pleaser-gen til overstørrelse og det er vist på tide at få det barberet ned til almindelig, normal størrelse igen og lære at give for mange ligegyldige ting/mennesker fokus og energi.

 

Der er blevet tænkt mange store og små tanker, som du nok kan fornemme.

Tanker om at have to teenage-piger under samme tag igen, nye roller i hjemmet og udenfor hjemmet og måske har de tanker også været med til at æde af overskuddet, så jeg har været fraværende, men lige så stille er lysten til at være både her og andre steder ved at indfinde sig igen i takt med at tankerne er blevet vendt rundt, op og ned og undersøgt.

Giver det mon mening?

Der har mellem tankerne været tid til alt muligt og det lyder måske som om det er trist og tungt det hele, men det er det bestemt ikke.

Det er godt og givende og jeg glædes over livet i al dens mangfoldighed på grund af og til trods for..

 

De sidste par uger har budt på alt mellem himmel og jord.

Noget er blevet fotodokumenteret, men det meste er bare oplevet og næsten glemt igen og så er vi tilbage i, at jeg helst skal kunne se for at huske.

Jan har været på Præstefjeldet med sommerferiegæsten,

IMG_4220_5335

IMG_4222_5337IMG_4223_5338

IMG_4224_5339

IMG_4225_5340IMG_4226_5341

IMG_4228_5343IMG_4229_5344

IMG_4230_5345

IMG_4231_5346IMG_4232_5347

IMG_4237_5352IMG_4238_5353

IMG_4241_5356

IMG_4243_5358

 

han har været inde i 2.fjord til åbent hus (hytte) hos een af vores venner, som fyldte 70 år, mens jeg sad på mit arbejde og gjorde mit bedste med at lytte

IMG_4255_5322

IMG_4257_5324

IMG_4261_5328

har været på endnu en godt givende rensdyrjagt med Sara

IMG_4273_5313

IMG_4275_5315

og jeg har hjulpet Sara med at indrette værelse, (gad vide om du kan se denne instagramvideo, som hun har lagt op?)

http://instagram.com/p/chSmIfvz96/

forsøgt at få styr på hjemmet, vi har været i hytten en overnatning, været ude og sejle og og og..

Nu forsøger jeg at komme i vane igen med at dokumentere, for så husker jeg bedre og jeg vil jo gerne huske og det må være motivation nok for at komme i vane.

DSC_7293_5543

 

P.S. Jeg har nu hele 3 (4) stk. strik, som jeg mangler at få vist dig. Øv, men lige om lidt…!

12 kommentarer:

  1. Kære Dorthe
    Ja jeg vil svare dig på nogle af de spørgsmål du kaster ud, angående dit strikketøj, du skal endelig ikke lægge det, for du har det nok som mig, at du er meget visuel, og derfor ikke en god lytter hvis du ikke har noget i hænderne. jeg har været ansat i folkeskolen i 32 år, og jeg strikkede altid til møder, det var så også mig der kunne huske, hvad der var sagt. jeg var engang til en forelæsning hos Jytte Jordal tror jeg hun hed, en af guruerne i 70-80. Hun kom ned til mig og sagde, du skal aldrig lade de andre bestemme om du skal strikke, når du skal lytte. For jeg ser at det har du brug for.
    Derfor har jeg altid strikket imens, jeg har også taget noter samtidig, hvis det er nødvendig.

    Så det omkring venskaber, der er venskaber der rinder ud, men også nogle, hvor det er den ene part der er den udfarende.
    Vores ældste venner (50 år), her var det os der havde nok i os selv en overgang, og hvor er jeg glad for, at de var dem der blev med kontakten. Det har vi takket dem for mange gange, i dag har vi en tæt kontakt igen. Det selv om det er nogle vi aldrig ville blive venner med i dag, vi er langt fra hinanden politisk og meget andet, men vi har det sjovt når vi er sammen. og har jo en historie sammen, der også er dejlig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det der med at lade andre bestemme, det kan jeg til tider være alt for god til, kun for at gøre andre glade og det gælder i mange sammenhænge, men jeg er igang med at øve mig i at tænke: " pyt!"
      mht gamle venskaber, så trænger jeg til at de andre også tager initiativ og forsøger at være dem, som viser interesse. Ved at vise interesse, viser man jo at man vil hinanden og jeg kan jo så ikke lade være med at tænke, at netop de ikke er interesseret. Det er lidt en svær een, for det handler jo også om vaner og omgangsformer, for jo: jeg værdsætter også at have en god, lang historie med folk

      Slet
  2. Øøh - det jeg ville skrive har garnløkken allerede skrevet. :-) En generalforsamling i Randers Taxa er hård kost for en som mig, der ikke er helt gode venner med tal og budgetter. Formanden plejer at komme med en alenlang beretning så strikketøjet sørger for at jeg holder focus hvor det skal være og ikke flyve på langfart ud i det blå.
    Venner kommer og går. Dem i Danmark har så kort tid til at snakke og være sammen med Jer inden I smutter hjem igen så de hiver i Jer så snart de har chancen. Dem hjemme kan jo vente til i morgen eller i overmorgen. Og så går tiden jo. Glæder mig til at se strik :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har sikker meget ret i det der med at vente og vente og vente og lige pludseligt er der ikke mere at komme efter

      Slet
  3. Enig :-) Synes også, at det er i perioder alle de tanker kommer og uha, hvor kan det bare trække tænder ud!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har trukket mange tænder ud, men der er vokset nogle nye frem. De skal passe og plejes. Måske de ryger en dag, men lige nu og lige her, er det dem, som virker

      Slet

  4. Kom til at tænke på, hvor mange af dine kollegaer sidder og tegner ~ kruseduller og lign., ruller og nulrer papirer etc. etc. under div. møder ... ?
    Der er flere kloge, som i bøger og afhandlinger har beskrevet hvad det gør ved et menneske at være kreativ, mens det må sidde på sin flade del. ( og så er der dem som får folk op af stolene, ved at der skal laves forskellige gymnastiske øvelser, så de ikke falder hen eller i søvn )
    Hvor mange sidder ikke og læser sms'er eller selv sms'er under møder ?
    Hmmm.

    Selv sidder jeg og laver origami eller tegner forskellig ( ønske ) mønstre til strik eller patchwork.

    Fortsæt du bare med at strikke, for du får mere gavn ud af dine møder med det.

    Hilsen fra Bente ( DK )

    SvarSlet
    Svar
    1. Eller spiller spil på mobilen..eller læser nyheder på deres tablet?

      Slet
  5. Åh hvor jeg kender det der med at holde fokus til møder. Jeg strikker også, for ellers kruseduller jeg eller i værste fald begynder jeg at nikke med hovedet og er lige ved at falde i søvn. Næ, man skal have et strikketøj i hænderne, for så kan man meget bedre koncentrere sig. Der er sgu´ da heller ingen elever der kan sidde en hel dag og lytte til lærerne, og det forventes da heldigvis heller ikke længere af dem. Pas nu på dig selv og værn om dine stille stunder. Hvor ville jeg gerne have set dig igen efter alle disse år, men jeg vidste jo godt at du havde forrygende travlt mens du var i DK. Men hvis du kommer herned igen og har god til må du meget gerne komme og besøge os i det fynske.

    SvarSlet
    Svar
    1. jeg vil have det i baghovedet.. at der kan drikkes kaffe hos dig, hvis jeg kommer til Fyn og tak for tilbuddet

      Slet
  6. Åhhh Dorthe, jeg strikker også gerne til møder osv. Men kender også dette, at der er nogen der tror man ikke hører efter. Hvis jeg ikke strikker er jeg ved at falde ned af stolen - jeg får uro i kroppen og er det om aftenen er jeg ved at skvatte ned, fordi mine øjne klapper i. MEN strikker jeg, holder jeg fokus :-) Mit arbejde gør jo, at der er gang i den fra tidlig morgen og jeg sidder ikke meget stille. Og så er det skrækkeligt at blive bænket f.x. en hel dag på et kursus.
    At have travlt sommeren igennem og ikke have en time til at tænke en "tom" tanke og gøre hvad man vil - sådanne har sommeren også været her. Nydambådens kommende søsætning på LØRDAG den 17/8 har krævet min ferie - der har været utrolig meget der skulle klargøres og så kommer der lige det og lige det.... Og vupti - ferien er væk. Men vi har selv bestemt det !
    Og..... det er jo også noget vi kan li´:-)
    Nu har vi besluttet os for at gøre alvor af vores "snak" omkring vikingetiden, så forhåbentlig er vi med, sådanne rigtigt( har jo altid haft interesse i vikingetiden)til næste år, og jeg er allerede i gang med at spinde til en selekjole jeg skal væve. Forberedelserne har været længe undervejs, men nu er det alvor.

    Jeg er spændt på dine strikkerier - her strikkes uldundertrøjer i stakkevis, moskusvanter og halsedisser :-) åhhh jeg nyder den lækre uld!!

    Glæder mig ALTID over billederne fra Sisimiut :-)
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige om lidt, Susanne, kommer der billeder af bluserne, for jeg fik lokket Sara til at fotografere

      Slet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.