lørdag den 2. marts 2013

Mændenes hundeslædevæddeløb Sisimiut 2013 og forår uanset vind og vejr

Okay, så lad mig dog indrømme det i al stilhed:

 

Jeg har haft en mindre blog-blokering.

 

 

Jeg syntes lige pludseligt ikke at det var særligt sjovt at skulle bruge tid på bloggen. Overhovedet.

Ved jeg, om der er nogen derude, som læser det, som jeg bruger tid på?

Ved jeg, om der er nogen derude, som interesserer sig for, hvad jeg lægger på bloggen?

Ved jeg, om der er nogen derude, som vil savne bloggen, hvis jeg bare holdt op?

 

 

Min søster, som endda ser mig så tit, klagede lidt over den manglende opdatering og Sara i Horne spurgte, hvorfor der ikke skete noget på bloggen, men jeg indrømmer at jeg ikke gad, orkede eller havde lyst.

 

 

Det skal naturligvis også tilføjes at jeg har travlt med en masse andre ting, som tager tid og så må jeg jo prioritere og det gjorde jeg så.

 

 

Jeg er i fuld speedy-gang med et babysvøb til min barndomsveninde, som skal være mormor om lidt, ja faktisk indenfor et par uger og min strikkepinde gløder, for jeg laver jo lidt fejl, som gør at jeg bliver nødt til at starte forfra, mens jeg læser opskrift uden at kunne memorere, bander uden at der sker noget, samtidig med at en masse barndomsminder bliver strikket ind i maskerne og jeg mindes.

Det er ikke så tit, at jeg ser min barndomsveninde, men så er det at jeg er glad for facebook, hvor vi kan kommunikere; – en chatbesked, en kommentar og beskeder.

Det er dejligt at vide at hun er der og hver gang jeg har haft brug for hende udover en skriftlig anmærkning, påmindelse eller andet udover hvad der kan sendes over internettet, har hun stået der for mig.

Jeg smed alt andet jeg havde i hænderne, styrtede ned og købte garn og slog masker op, da hun spurgte mig om jeg gad at strikke babysvøbet. Selvfølgelig gider jeg det, når det er hende. Altid og til hver en tid, for hun har gidet så mange andre ting for mig og selvom hun ikke lige havde gidet, så tror jeg nok at strikkepindene var fundet frem alligevel.

Vi kender ikke hinandens hverdagsliv i detaljer, men overordet og grund-essensen i hinandens liv har vi pulsen på og det er så rart at have et livsvidne og een, som man kan samle minder med.

 

 

Jeg har ikke været meget ude.. der er hundekoldt, så jeg stiger nødigt ud af bilen, men i dag tog jeg mig sammen og pakkede mig ind i uld i lag og mens Jan fik startet snescooteren op, fandt jeg kameraet frem og kørte ud og så mændenes hundeslædevæddeløb ude i terrænet.

På een eller anden måde føler jeg lidt at foråret satte ind lige nøjagtig i dag, da jeg steg ud af bilen. I dag!

Det har jeg besluttet, for solen skinnede og snescooteren kom hostende, spruttende i gang og himlen var blå.

Basta, så er det altså forår uanset om det er koldt eller ej.

 

Jeg garanterer dig at det var koldt.

koldt

Koldt med koldt på og lidt mere til; for udover at der var koldt, så blæste der en smule og lige nok til at kulden blev toppet en tand op.

Nu skal det jo heller ikke lyde alt for tænderklaprende for det var faktisk kun min næsetip og mine fingerspidser, der frøs for resten var jo pakken ind i uld i lag og solen skinnede fra en blå himmel.

 

 

Jeg tog en masse billeder og dem lægger jeg bare ind hulter til bulter.

Måske du kan mærke den krystalklare og rene luft?

Måske du kan  mærke kulden nappe dig i næsetippen? Og måske du kan fornemme den dejlige stemning, der var ude på sporet, hvor væddeløbet blev afholdt.

Væddeløbet var iøvrigt et udtagningsvæddeløb, hvor de første, der kom i mål, har kvalificeret sig til “grønlandsmesterskaberne” i hundeslædevæddeløb.

De ligger ikke i kronologisk orden, men mon ikke det går?

123456891011121314151617181920

Vinderens kæreste, som blev 30 år i går og som forøvrigt er min kollega. Hun var naturligvis glad og stolt, da hendes kæreste, som den første kunne skimtes i det fjerne.

21

 

22

 

242526

20 kommentarer:

  1. Skønne billeder, og bliv endelig ved med at skrive når du har lyst. Jeg elsker at læse din blog, men man skal skrive af lyst og ikke af tvang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Henriette. Du har ret i, at man skal skrive af lyst og ikke mindst have noget at skrive om :-)

      Slet
  2. Tror vi er mange der elsker din blog. Tror vi alle ved du har fuldtidsjob. Tror ví alle kan vente en dag eller to på nyt. Tror vi alle er vilde med dine billeder. Gode billeder ud over det sædvanlige - altid! Også selv om vi ikkE kommenterer hver dag/ gang. Husk - det er aldeles lovligt IKKE at informere hele cyperspace om din gøren og laden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Taxastrikker. Det er langt, langt fra alt, hvad jeg foretager mig, som jeg lægger ud og nogen dage synes jeg bare ikke at der er noget vedkommende (for mig) at lægge ud og når der bliver for stille, kan jeg komme helt i tvivl om, om der overhovedet er nogen på den anden side af skærmen, udover min søster :-)

      Slet
  3. Der er ikke noget skønnere end en tur på nettet de tidlige morgener før arbejdstid, når der er nyt fra Grønland i form af skøn tekst og smukke billeder, så bliv endelig ved, når du har tid og lyst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lene. Som jeg skrev til taxastrikkeren, så kan jeg komme i tvivl om, om der er nogen på den anden side og det er jo sjovere, når man ved at der er nogen at vise billederne til, selvom jeg oftest bruger bloggen som en slags dagbog.

      Slet
  4. Kære Dorthe
    Bliv endelig ved med at blogge. Jeg nyder at læse hvert et blogindlæg og hvert et billede - både dem af den grønlandske natur, familien, dyr og ikke mindst strik.
    Og nu glæder jeg mig til at se dit babysvøb og høre mere om det.
    Hilsen Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Mine strikkepinde gløder omkring babysvøbet, for jeg vil så gerne være færdig inden barnet bliver født. Jeg håber at den lille venter bare lidt endnu og jeg lover, at vise det frem.. faktisk uanset om I vil se det eller ej :-)

      Slet
  5. Kjære Dorthe
    Jeg har fulgt bloggen din over lengre tid, og synes den er helt fantastisk!
    Dine fotografier fra grønlandsk natur og dagligliv er helt utrolige, og jeg gleder meg til å lese om dine håndarbeidsprosjekter, så jeg håper du fortsetter å blogge når det passer for deg! :)
    Med vennlig hilsen Laila (Norge)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er vild med Norge, hvor vi holdt en uges ferie for et par år siden, så jeg bliver altid lidt ekstra glad, når jeg får en kommentar fra Norge.. måske det er lidt barnligt, men sådan er jeg altså også. Tak for din fine kommentar og jeg fortsætter naturligvis, men som jeg skrev, kan jeg komme helt i tvivl om, om der er nogen på den anden side af skærmen og om der overhovedet er nogen, som læser med.

      Slet
  6. Jeg nyder at klikke ind på din blogg og følge med i din færden. Nyder dine super flotte billeder fra dit flotte land og de iagttagelser du gør i både Grønland, Danmark og hvor du og dine ellers rejser hen. Kan godt lide, når du farer til tastaturet og ytrer dine meninger. Selvfølgelig skal du kun gøre det, når du selv synes, at lysten er til det.Det skal ikke være en sur tjans, dem er der nok i dagligdagen.God søndag fra Nina i Vallensbæk

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er lidt påpasselig med at fare til tastaturet (brokkebloggen), for jeg har erfaret at jeg kan støde nogen og gøre ked af det, men en sjælden gang kommer trangen og så skriver jeg som jeg lyster :-) Tak for dine opløftende ord

      Slet
  7. Flotte billeder! - som altid.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Michael for at tage dig tid til at kommentere og ikke mindst for "rosen"

      Slet
  8. Jeg kan godt forstå dine tanker og de spørgsmål du stiller dig selv. Derfor skal du bare vide at jeg nyder din blog, jeg elsker alle billederne og at høre om livets gang i grønland.......også selvom jeg ikke kommenterer hver gang, følger jeg dig flittigt. Tak for din indsats og for en super dejlig blog.

    SvarSlet
  9. Én af de første ting om morgen jeg foretager mig er at gå ind på dortheivalo.blogspot.com, det samme om aftenen, og hvis der ikke lige er et nyt indlæg, så surfes der ALTID inden jeg går i seng.
    ALTID interessante og se-værdige billeder krydret med god tekst.
    Desværre er vi ALT for mange læsere af din blog, som ikke formår at komme med kommentar.
    Og når jeg endelig selv kommenterer noget kan jeg til tider komme med lidt for krakilse og skarpe kommentarer - som du dette til trods tager fint og med oprejst pande.

    SvarSlet
    Svar
    1. :-) og går der for lang tid mellem dine kommentarer Fuglemand, så begynder jeg at bekymre mig om om du har det godt eller om du er "faldet fra".. og det helt uden at vide, hvem du er :-)Jeg regner altid med og forventer altid at folk vil mig det bedste, så jeg opfatter ikke dine kommentarer som krakilske eller skarpe på den dårlige måde. Hav en god aften og jeg kan sige, at jeg ikke udgiver i aften, da jeg har vildt travlt med et babysvøb til min veninde, der bliver aanaa een af de nærmeste dage og jeg er bagud

      Slet
  10. Tak endnu engang for nogle helt fantastisk smukke billeder. Jeg nyder at se dine billeder, som er så klare og skarpe, og jeg synes du er meget dygtig med dit kamera. Jeg er ikke på Blogger hver dag, men når jeg er, smutter jeg altid ind på Dortheivalo (er det dit navn? spørger en dum Dansker;-)). Man skal selvfølgelig kun blogge, når man har lyst, jeg holder også nogle gevaldige pauser ind imellem når jeg ikke helt er i humør til det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mona for den buket roser, som jeg straks tog til mig :-) Vi vokser og glædes alle over ros og anerkendelse.

      Jeg hedder Dorthe Ivalo, men er siden 5-6. kl blevet kaldt Dorthe-ivalo på skolen, da der var både en Dorthe og en Ivalo i forvejen.
      Hjemme bliver jeg bare kaldt Dorthe, men jeg underskriver mig stadig Dortheivalo overalt

      Slet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.