fredag den 18. januar 2013

Varme ballerinaer til kolde fødder

Jeg ved godt, at der har været lidt stille på denne adresse et par dage.

Det gør vist ikke noget.

 

Jeg har været træt, uoplagt og ugidelig.

De dage skal der også være plads til.

Der er faktisk flere på vej af dem, kan jeg mærke, men jeg forsøger ihærdigt at holde dem væk fra min dør, for jeg har en masse, som jeg skal nå inden mandag.

Jeg skal nå en masse kedeligt arbejde. Arbejde, som skal gøres og som skal være færdigt og så er der jo ligesom ikke rigtig nogen vej udenom end at holde trætheden, uoplagtheden og ugideligheden stangen indtil mandag aften.

Nu bryder jeg stilheden en lillebitte smule bare for at lade dig vide, at jeg ikke helt har opgivet ævred endnu.

Midt imellem alt det kedelige pligt-arbejde har jeg dog haft tid til at strikke et par hjemmesko/filtede ballerinaer.

Måske også mere end et par faktisk, for det endte med hele 7 par og færdiggørelse af par, som har ligget og ventet på at komme en tur i vaskemaskinen for at blive mishandlet, så de krøb og filtrede.

Faktisk har de ventet tålmodig i over et helt år og de var faktisk allerede i brug før nytår, men latex-en kom altså først på i går.

3

Nu er det ikke fordi jeg render rundt med 2 hoveder, 1½ arm og 16 ben og tilsvarende fødder, at jeg endte med at stå med 8 par hjemmesko.

Det var heller ikke fordi at den opskrift, som Marianne har lagt ud til gratis ud til os, som beder om den, var den eneste opskrift jeg har, men ganske enkelt fordi jeg blev lidt forelsket i at strikke de sjove ballerinaer og grunden var også en lille smule fordi jeg ikke kunne skaffe gummimælk/formgummi/flydende latex.

Faktisk var min eftersøgning på latex på facebook ved at udvikle sig til en ren farce af sjove og underholdende kommentarer, som fik varmen op i kinderne og smilet frem på læberne, men endelig fik jeg fat på noget via en god ven i Nuuk, som kunne stikke det i hånden på en sød og behjælpelig kvinde, som derefter tog det med til mig.

Det var hundehunde dyrt: 58 kr for 100 ml. og grunden til at jeg ikke turde at bestille det via nettet var, at der står på flasken, at det ikke tåler frost (kunne jeg læse på den flaske, som jeg havde, hvor indholdet var blevet en størknet gummibold) og tænk, hvis det så fik frost i flyets lastrum og pengene var kastet ud til ingen verdens nytte.

Men frem kom mit latex, som blev smurt på sålerne af samtlige 8 par ballerina-hjemmesko.

4

Jeg har strikke ballerinaer i sumi-garn, som jeg har købt i Jysk og som var hele 10 kr billigere end drops eskimo (som koster ca 35 kr her i byen).

Nu har jeg hjemmesko både her hjem til og til hytten og måske een og anden i familien aftager.. Sara har ihvertfald valgt de lilla

5a

5

og de grå har jeg næsten gået til allerede.

6

6a

Pynten er nålefiltet på og det er bevidst at mønsteret er lidt tilfældigt og uens.

8

1

 

De røde er endnu ikke pyntet

2

og jeg overvejer noget med noget sælskind, men det haster ikke.. for nu har jeg kastet mig over en jakke-vest, som nok ender med ærmer, men som sagt har jeg pligt-arbejde, som skal laves inden mandag og tiden er knap til en masse arbejde, så den kommer nok til at holde weekend uden mig.

 

7

9 kommentarer:

  1. De er blevet rigtig flotte og med kreativ udsmykning...... Det må jeg vist også forsøger mig med..... mine er jo ganske kedelige i forhold;-)

    Det med bruge filtede pusser skaber afhængighed.

    Rigtig god fornøjelse med dine. Husk at medtage latex næste gang du er i DK.

    Knus

    SvarSlet
  2. De er blevet rigtig flotte og med kreativ udsmykning...... Det må jeg vist også forsøger mig med..... mine er jo ganske kedelige i forhold;-)

    Det med bruge filtede pusser skaber afhængighed.

    Rigtig god fornøjelse med dine. Husk at medtage latex næste gang du er i DK.

    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg forsøger at huske mig selv på at jeg skal skrive en seddel med alt, hvad jeg løbende kommer i tanke om, at jeg skal have købt, når jeg er i Danmark, men jeg glemmer det altid

      Slet
  3. De er blevet rigtig flotte og med kreativ udsmykning...... Det må jeg vist også forsøger mig med..... mine er jo ganske kedelige i forhold;-)

    Det med bruge filtede pusser skaber afhængighed.

    Rigtig god fornøjelse med dine. Husk at medtage latex næste gang du er i DK.

    Knus

    SvarSlet
  4. Wong Wai:
    "de grå MED KNAPPEN" har jeg næsten SLIDT op ;-)
    God dag til dig og dine.
    Ups: GOD week end til dig og dine :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. De er også fine og jeg håber at du havde en god weekend

      Slet
  5. De er da vildt fede. Hmmm. Måske et kommende projekt til mig også....

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er et overkommeligt og let projekt, så det er da bare at kaste sig ud i det :-)

      Slet
  6. hvor er de altså pyntet fint :)
    man bliver såååå afhængig af dem:)
    mange tak for linket
    knus♥

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding