mandag den 10. december 2012

Lyst til lys

Som jeg synes, at der er mørkt for tiden, men om sølle 14 dage vender det hele og så går vi mod lysere tider igen.

Hvis jeg selv kunne bestemme, sov jeg det meste af tiden og stod kun op for at spise og gå på toilet. Jeg ville tulle rundt i tykke sokker under endnu varmere hjemmesko.

Jeg skulle ligge i sengen og læse spændende bøger og på natbordet skulle der stå en varm kop kakao.

Jan skulle ligge lige ved siden af mig, parat til at klø mig på ryggen, vende mig, hvis der var fare for liggesår og til at passe på mig, når jeg faldt i søvn.

Nå, men lyset begynder at tiltage igen om små 14 dage og så stiger aktivitetsniveauet igen.

 

Min krans over sofabordet er blevet dullet op med guld-kugler og ser julet ud.

overbordet

I det mørke hjørne ved trappen, har jeg stoppet nogle grene i en vase og sat en lyskæde i grenene til at lyse lidt op

ihjørnet

og et stykke drivtømmer, som drev rundt i havet og som jeg fiskede op, har fået boret nogle huller i sig til fyrfadslysestager og agerer nu lysestage på badeværelset.

simpel

Lidt har også ret og jeg stopper lidt ind i alle hjørnerne, så det tilsammen giver rigeligt.

 

Det hjælper også lidt at Sara næsten er på vej.

Hun kommer på juleferie og jeg glæder mig så meget til at se hende, holde hende i mine arme, kysse hendes kinder og have hende omkring mig.

Jeg har ikke set hende siden starten af august udover de få gange vi har skypet.

Det er altså længe at være væk fra sin mindste pige.

Jeg savner hende usigeligt og de sidste ti dage må gerne gå mere end almindeligt hurtigt.

Der skal fyldes aktiviteter ind alle vegne, så ventetiden ikke bliver for lang og så må tiden forøvrigt gerne gå mere end almindeligt i stå, når hun kommer, for hun er her ikke så længe.

Hun har foto som fag på Horneefterskole og jeg kan se, at de hygger sig med at tage billeder.

Prøv lige at kigge lidt på dette link og se en dejlig kyssemund, som er blevet fotograferet, fx.

Eller prøv at se disse to dejlige mennesker ved at trykke på dette link, eller dette.

Nå, men hun har sendt mig nogle billeder, som jeg gerne må vise dig og umiddelbart synes jeg, at det ser ud som om, at hun hygger sig

4

 

3

1 kommentar:

  1. Hej Dorthe
    Jeg følger din blog, og nyder især de skønne billeder. Billederne af julelysene der glimter som stjerner er vildt godt, kunne du røbe hvilken indstilling du har brugt? .....og formodentlig også stativ?
    Dejlige døtre du har og flot hvor de klarer sig :-)
    KH Lone

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding