torsdag den 22. november 2012

Mens vi bliver raske

Jeg kom op af sengen, op på benene, op og stå i morges og hen på arbejde.

Jeg er ikke helt frisk, men hænger da sammen. Nødtørftigt.

Der er kun 4 skemalagte timer, som skal tilbagelægges i dag og resten kan jeg klare hjemmefra.

 

Der var den mest betagende himmel i formiddags og heldigvis havde jeg Jans kamera i tasken, så jeg kunne forsøge, at fange de fine farver, som himlen bød dagen velkommen med.

 

Jan har afløst min plads i sengen.

Han har meldt sig syg og fraværende på sit arbejde og er sølle.

Lige så sølle, som jeg var i mandags, tirsdags og i går.

Han kommer heller ikke til foto i aften på aftenskolen og der er nok at ærgre sig over, når man lægger i sengen og er skidt.

Jeg håber bare, at han kommer hurtigt på højkant igen, for det er altså ikke sjovt at lægge derinde under dynen, fordi man ikke kan andet. Sengen og dynen skal være et sted man glæder sig til og ikke et sted man er lænket til og så håber jeg, at himlem viser sig fra sammen side som i formiddags, når han kommer på benene.

foranminihallen

ukalilik

qiviarfik

 

modsyd

mildehimmel

2 kommentarer:

  1. Ej, hvor ser det godt ud. Jeg elsker at se dine flotte billeder.
    Kh. Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Fru Larsen.. det var ganske pænt i virkeligheden og billederne yder ikke virkeligheden særligt meget retfærdighed, men fornemmelsen af det, er der

      Slet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.