onsdag den 17. oktober 2012

Venner

En lille dreng, som akkurat er begyndt i min afdeling, men som ikke er min elev, kom stormende ind i mit klasseværelse i dag og ville vise mig, hvad han havde lært.

Han kunne genkende bogstaverne og fortælle mig,hvordan de lød (det fonetiske alfabet) og da jeg roste ham, sprang han op i skødet af mig og gav mig det største, kærligste og mest inderlige kram jeg længe har fået.

Havde jeg ikke været på arbejde, havde jeg knebet en tåre.

 

Han har siden første dag, sagt, at vi er venner og har skullet holde eller hen og røre ved mig, men i dag var altså mere end almindeligt og min dag kan ikke ødelægges.

Hvordan jeg har gjort mig fortjent til hans hengivenhed, vil jeg lade være med at tænke på, men bare nyde at børn som bliver stemplet som vanskelige, urolige eller på anden måde ikke hold eller gangbare i en almindelig klasse, kan ændre så meget adfærd, når de får lidt ekstra. (af mine dygtige og meget engagerede kollegaer)

Hele seancen tog under ti minutter, men virkningen har holdt hele dagen.

4 kommentarer:

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.