søndag den 19. august 2012

Lækker søndag, som desværre fik en ende

Jo tak, jeg har haft en forrygende dejlig weekend.

Jeg sov så længe i går, at der var overhængende fare for, at jeg fik liggesår.

Af vane vågnede jeg lidt i 7, tjekkede min mail, tjekkede“findmedspotten”, som er en gps-enhed, som Johannes har om armen. Han var nemlig på rensdyr-jagt sammen med Jan.

Spotten sender næsten hele tiden og så kan vi på et kort på internettet se, hvor han (og Jan) er.

Kortet er ret detaljeret og udfra, hvor længe, de står stille, kan jeg næsten regne ud om de  har skudt rensdyr og se, hvornår de går hjem mod lejren igen. Jeg kan også se, hvis altså spotten er tændt, hvornår de sejler hjem og kan derfor sætte kaffen/maden over.

Dét er altså bare så smart og skulle det ulykkelige ske, at de blev væk, kan vi se, hvornår gps-en sidst har sendt og lokalisere dem. Der sidder også en SOS-knap på, som sender til en given mobiltelefon via en sms og en alarmcentral.

Det skal tilføjes, at de også har en gps med sig, som tegner deres rute op, så de kan følge deres eget spor tilbage. Johannes er politimand og han er meget påpasselig med at sikre sig og det skal du ikke høre mig klage over overhovedet.

Jeg vil købe en gps-spot til Jan også, men lige nu har de dem ikke i butikken, så det bliver nok over internettet, hvis ellers jeg kan finde et sted, som vil sende herop til Grønland.

Nå, men jeg faldt altså i søvn igen og sov lige til kl lidt i 11

De kom hjem i går eftermiddags med to rensdyr.

Det er dejligt at vide at fryseren nu indeholder kød til vinteren.

Kød fra et dyr, som er født i naturen, levet i naturen og som er nedlagt i naturen.

Et dyr, som har levet godt og frit.

fangst

Det er båret på ryggen over mange, mange, mange kilometer i uvejsomt terræn, så der bliver sat ekstra pris på kødet, når det skal spises.

mule

 

I formiddags kørte vi ud i lufthavnen for at give Lena og Johannes et kram.

 

Et lille farvel-kram.

De er på vej til Estland / Tallin, hvor Johannes skal deltage i verdensmesterskaberne i Taekwondo for veteraner og Lena sidder i Grønlands Taekwon-do forbunds bestyrelse, så hun skal også med.

 

Vi kunne godt have sparet os at køre i lufthavnen for de kom slet ikke afsted og kommer først afsted i morgen. Sådan er det at være rejsende i Grønland; hvis vejret eller teknikken driller, kan man ikke gøre så meget, men træls er det, hvis man skal videre til en anden destination og tiden er snert.

 

Vi kom dog afsted.

Vejret var ikke særligt spændende her i byen, hvor skyerne var tunge og grå.

Det småregnede og trist, men da vi rundede hjørnet ind til fjorden, var der en stribe af sol med varme i. Det varmede helt ind i marven og det føltes som om sjælen fik et langt kindkys af de kærlige.

bindertil

 

Jaja.. jeg ser lidt sur ud, men det er jeg bestemt ikke.

Måske lidt overrasket over, at blive fotograferet?

medgryderogpander

Der var så mange sortebær og der gik mere end 1 time inden jeg nåede helt op til hytten.

Jeg plukkede bær hele vejen op og da jeg nåede op til døren, havde Jan sat frokost frem til mig.

frokost

vandhenteren

 

Som jeg dog elsker at komme ind i hytten.

Det er hyggeligt.

køkken

Yndlingspladsen er og bliver sengen foran vinduet:

yndlingspladsen

Vi har helt med vilje og meget bevidst, bygget sengen så højt, at vi kan ligge i sengen og kigge ud af vinduet, holde øje med vind og vand, ind og udgående trafik, som der forøvrigt ikke er meget af og tage en blund, hvis det bliver for anstrengende, at se tidevandet skifte.

gardiner

Yndlingspladsen ved spisebordet er helt klart ved vinduet til venstre, for så kan man se ud på fjorden, men om aftenen/ved aftensmads-tid, står solen lige ind og prikker i øjnene.

Det har Lena gjort noget ved, for hun har syet et par gardiner til vinduet, der vender mod vest / nordvest og nu kan vi skærme af.

Vi havde gardierne med op i dag og gardinstangen havde vi skam også husket, hvorimod hægterne til gardinerne lå så fint herhjemme. Jeg fandt et par sikkerhedsnåle, som kom imidlertidigt i, så jeg kunne fortælle Lena, at længden passer perfekt.

Se selv!

Efter den langsomme, hyggelige frokost, tog jeg endnu en pose i lommen og gik ud for at plukke lidt flere sortebær.

morimarken

 

Der er mange i år og de er store, så der gik ikke så lang tid inden posen var fyldt.

Jan tog ned for at kigge lidt på ankrene,

ankre

som nu lå frit i det ekstra lave lavvand

1

og kom så op og underholdt mig, mens jeg plukkede / spiste sortebær.

bærplukkeren

S O M jeg dog blev fotograferet og jeg kan næsten ikke tillade mig at klage over det med alle de billeder, som jeg render rundt og tager af ham.

Sådan ser jeg så ud en søndag eftermiddag uden mascara på og med ro i sjælen.

udensmike

bærplukker

Jeg fik sådan omtrent 5 kg sortebær, en masse sol og masser af tiltrængt stilhed.

sortebær

Lige inden vi pakkede sammen igen, tog jeg ud og plukkede kvaner.

Det er mest almindeligt at plukke kvaner om foråret, men faktisk synes jeg at kvanerne dufter af meget mere, smager af endnu mere og er mere aromatiske på denne årstid, så der er plukket rigeligt, som er blevet eddike-syltet med masser af sukker og vanilie til vinterens stege og bøffer.

kvansamler

Kvanbladene er tørret og nulret til senere brug som krydderier til især fisk.

kvanblade

 

Jeg savner allerede at sidde op ad stenen og nyde livet i langsomt tempo med denne udsigt og ugen, der starter i morgen synes uendelig.

Hele 5 dage inden jeg kan komme afsted igen.

daseudsigten

Jeg er afhængig og jeg vil intet gøre for at komme ud af mit “misbrug”.

Det er skønt at sidde derude foran hytten og nyde luften, havets lyde, elvens brusen, fjeldets dufte og naturens egen lydkulisse.

modstrømstedet

Nogle af sortebærrene er kogt om til sød, klistret og tyk sortebær-sirup, som jeg forestiller mig, vil være god til hjemmelavet vanilie-flødeparfait rullet ind i en tynd pandekage og de syltede kvaner, skal som sagt være i ledtog med noget af det rensdyr-kød, som Jan har bragt til huse.

syltogsirup

17 kommentarer:

  1. hold da op kan godt forstå du er afhængig, man kan da ikke blive andet.

    SvarSlet
    Svar
    1. og det er en dejlig, fredelig afhængighed, som jeg absolut ikke vil søge hjælp til at komme af med... tværtimod

      Slet
  2. Håber jeg kan nå at plukke sortebær -når vi kommer hjem
    KH mor

    SvarSlet
    Svar
    1. du må jo tage et par poser under armen og begive dig ud og se om der er flere

      Slet
  3. Sidder lige i 30graders Varme og læser din blog. Jeg bliver helt blød i hjertet når jeg ser dine billeder fra jeres hytte og læser om din glæde ved at plukke bær og sylte til vinteren. Som barn læste jeg alle bøgerne om Det lille hus på prærien. Jeg tror man er ramt på hygge og hjemmegjort for livet, og nyder så meget alt det man selv kan fremstille og ruste sig til vinteren. Jeg håber den viden må gå videre til vores unger. Mit næste måler at jeg gerne vil. Prøve at lave garn af brændenæller. Jeg har læst om det,men kender ikke nogen jeg kan lærer det af, men jeg vil prøve mig frem.

    SvarSlet
    Svar
    1. det lyder som et spændende projekt med brændenælderne.. krydser fingre for, at det lykkedes for dig.
      Vores lille stille paradis er lykken og jeg nyder, at nyde det

      Slet
    2. Hej "Anonym".
      Det kan sagtens lade sig gøre at lave garn af brændenælder. Men det er et KÆMPE arbejde. Ved ikke lige om der foregår nogle workshops lige nu vdr det. Jeg prøvede det en dag, med Spindeforeningen´s gruppe her i det Sønderjydske. Tror bestemt ikke jeg bliver forfalden til det. Men nu er det prøvet :0) Men jeg kan godt følge dig i, det med hjemmegjort. Lige nu farver jeg med planter....
      Hilsen
      Susanne

      Slet
  4. Åhhh Dorthe..... Hvor ser det bare dejligt ud ved hytten. Vi må simpelthen afsted engang igen og så SE OG OPLEVE din hytte. Meeeen må vist lige spare noget op først *GG* Det var en ret dyr tur. Men RIG på oplevelser helt ind i sjælen.
    Fik ikke nogle sortebær med hjem - havde det ellers i tankerne. Vi vadede jo nærmest i dem hele tiden :0) Og rensdyrkød - uhmmmm lækkert!!
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sxxxxs, at det er så dyrt at rejse! Det glæder mig, at I fik nogle oplevelser med jer hjem. Jeg har strikke-krise, så jeg tør ikke engang at kigge på mit garn fra dig. Min leftie er fin, når den ligger på gulvet, men jeg kan ikke finde ud af, at bruge det og så kan det jo være fuldstændigt ligemeget. Et par kedelige strømper er på pindene, men det er ikke fordi jeg synes det er spor sjovt

      Slet
  5. sikke lækre sager:
    syltede kvaner og sortebær-sirup - hvor mon man finder en opskrift for syltede kvaner og for den tyktflydende sortebær-sirup?

    Har du overvejdet at benytte en bærplukker, når du plukker sortebær, eller måske syntes du at det er for besværligt at benytte sådan én? - eller måske kan den ikke opdrives mere? - eller?

    Efter at have set båden ligge på havbunden er jeg blevet lidt nysgerrig:
    mon I ankrer båden et andet sted når der er optræk til dåligt vejr?
    For når vandet er uroligt med bølgegang, vil det være hårdt for bunden af båden.
    Er ankrene i vandet for hele sejl-sesonen - eller tager i dem op hver gang, eller?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg nåede lige at tænke på, hvor du mon var.. du plejer, at være så flittig til at kommentere :-) (når jeg ikke får blogget er der nogen, der bliver utålmodige og når jeg ikke får en kommentar fra nogle af jer trofaste "kommentatorer" bliver jeg urolig: "er der sket jer noget" farer der igennem mit hoved)
      Nå, men det var opskrifterne:
      Jeg bruger som ledetråd (ikke slavisk)opskriften fra "Takanna", den grønlandske kogebog af Tupaarnaq Rosing Olsen til de syltede kvaner. Jeg er lidt en vanilie-freak, så jeg bruger rigtige vanilie-stænger, hvor jeg skraber kornene ud og koger bælgene med.

      Til siruppen bruger jeg 1:1 sukker og bær, som får lov at simre, mens jeg maser saften ud af bærrene.
      Når det har kogt i 10-20 minutter hælder jeg den tykke, klistrede og søde sirup gennem en sigte, mens jeg maser bærrerne endnu en gang.

      Det bliver tykkere, når det bliver koldt.

      Hvis det skal gå rigtig fint for sig kan jeg godt finde på, at hælde herligheden igennem sien igen, hvor jeg har foret sien med et stk. groftvævet stof (en gammel stofble, som naturligvis er blevet kogt)
      Jeg er meget glad for siruppen.
      Jeg er som sagt meget glad for vanilie og laver derfor tit en solid vanilieparfait (der er mange opskrifter derude på internettet, men jeg bruger den fra Politikkens bog om dessert)
      Og for nu at slå to fluer med et smæk, har jeg sidst jeg lavede sirup, gemt bær-skallerne og blandet dem op med færdigkøbt æblemos i glas.. det smager rigtig, rigtig godt på brød, som marmelade og så har man brugt hele bærret.. smart, hvis jeg selv skal sige det:-)
      Jeg har skam en bærplukker, men jeg synes, at der kommer så mange urenheder med, men den bliver da brugt i ny og næ.
      Man kan købe dem i Stark her i Sisimiut (kunne sidste år)

      Jollen ligger fint selv i dårligt vejr, der hvor den ligger, for der er fladt og lige og det er kun ganske kort tid, at der er så lavvande derinde. Jan har akkurat i går lavet en anden fortøjring, hvor den store sten på det nederste billede er blevet fast fortøjring til udhalet. Ankrene tog vi op sidste år og de kommer også op i år.


      Slet
    2. UPS - der fik du mig ;-)
      Jeg har skam fulgt din blog hver dag - 'siden tidernes morgen'
      Hvem kender ikke det, at man nogen gange uforvarende kommer til
      at 'holder lav profil' - uvist af hvilken grund/hvilke grunde...
      Måske er jeg kommet i 'ugidelig'-mode/lullet mig selv i en sådan
      tilstand at jeg bare nyder dine billeder og din nærværende måde at
      skrive på, uden at jeg har formået at tilkendegive at du aldrig
      skal bekymre dig om at skrive 'ud i den blå luft' - forstå mig ret.

      Tilbage til sagen:
      tak for svar - meget fyldestgørende.

      Jeg gad godt vide hvad sådan en bærplukker egentlig koster?
      Hvad gav du egentlig for sådan en 'fætter' sidste år?

      Jeg har set flere der bruger sådan en bærplukker, endda med et
      sjældent godt håndelag og endda næsten uden urenheder - de ganske
      få urenheder der kom i bær-spanden blev bare pustet væk og i få
      tilfælde verfet/pillet væk.
      Og det går faktisk 4-6 gange hurtigere for at fylde en 5 liters
      spand.

      Vedr. den store sten - jeg så lige for mig at den var selvskrevet
      til brug for at fastgøre en udhaler-snor, egentligt sjovt at for-
      skellige øjne fik set samme mulighed :-)

      Naggataatigut oqaannarfiuvoq; kalaalerlu ilikkaruni:
      Og ja, en gammel kending: æblemos med sortebær-rester SMAGER him-
      melsk - a wonderful taste of greenlandic summer...

      Slet
    3. Jeg kørte ud i Stark for at tjekke, hvad en bærplukker koster. Min er i metal og den som er i Stark er i plastik (virker OK) og koster under 100 dkk. Jeg foretrækker fingrene, da der kommer færre urenheder med, men når bærrene er så store som de er, gør det ikke noget, at plukke med fingrene, for det går stærkt.
      Hvis du får mulighed for det, burde du smage sortebær-siruppen på en god vanilie-is. Mums,siger jeg dig

      Slet
  6. hvad er det lige der sker med mit tastatur (tæsketur) i dag:
    overvejdet = overvejet
    dåligt = dårligt
    sesonen = sæsonen

    måske snarere:
    jeg må åbenbart være blevet noget sløset med korrektur-læsning INDEN jeg trykker på 'Udgiv'
    ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis du ikke havde skrevet og rettet dig selv, havde jeg ikke bemærket det :-) Jeg kan også tage mig selv i at have skrevet noget vås og nogen gange retter jeg det.. andre gange gider jeg bare ikke :-)

      Slet
  7. Søde Dorthe. Jeg synes Jans billeder af dig er fantastiske, og selv om jeg ikke har set dig "live" i over 25 år, så ville jeg kunne genkende dig øjeblikkeligt, hvis vi mødtes igen. Du har ikke forandret dig synderligt i de mange år. Jeg elsker at læse din skønne blog. Du har bare så meget sans for nærvær og natur.
    Knus fra Henriette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Henriette, det var sødt sagt og lige, hvad jeg havde brug for at høre i dag. Der er kommet furer og rynker pænt fordelt i hele ansigtet og på kroppen, men i det store hele, tror jeg nok, at jeg ligner mig selv.. ligesom du forøvrigt også gør. Jeg kan næsten høre din stemme, når jeg ser billeder af dig på fb eller din udmærkede blog, hvor du logger med lækre madopskrifter og får mig lyst til at holde bier og høns.

      Slet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding