søndag den 5. august 2012

Afsked med sommergæsterne

I går tog farfars venner afsted med skib mod Ilulissat.

Jeg håber og tror, at de har haft nogle gode dage her i Sisimiut.

Vi har ihvertfald nydt deres selskab og man skal lede længe og langt, hvis man vil finde sødere og flinkere mennesker.

Jan havde dem og farfar med ud og sejle i sin båd i onsdags.

42år

De var ude og fiske

henning

og de havde da også fanget en del torsk, men det store samtaleemne var nu mere den 12,7 kg. store havkat, som farfar fangede.

havkat

je

Uuuh, godt, at jeg ikke var med.

Jeg hader at fange havkatte, for jeg synes altså, at de er så uhyggelige.

De ligger og snapper efter alt og alle og lever så længe efter, at man har hevet dem ombord.

Jeg gør som regel alt for at de hopper af krogen igen, hvis jeg ser, at jeg er ved at hive sådan en krabat op, men jeg mindes stadig med gru den store havkat, som jeg fangede akkurat samme sted, som den farfar fangede i onsdags.

I onsdags var jeg ikke med.

Det regnede

bagduggederuder

og jeg trængte til at blive læggende i min seng lidt længere, nyde stilheden og måske rydde lidt af og op.

Der gik ikke mange timer,før jeg dog startede jollen og sejlede ind og kiggede til dem og da var regnen også stilnet af. Jeg nød den friske luft, de store vidder og friheden ude på det åbne hav og ikke mindst Lena, som hoppede ombord i min jolle, da jeg mødte dem derude.

I går drog farfars venner dog ud på havet i en noget større båd

modilu

og her måtte man ikke have sine våben hos sig. Eller.. der er spørgsmålstegn efter, så hvordan det skal forståes?? Jeg vælger dog at tro, at de har taget fejl af ! og ? ?

afl

På grønlandsk står der at man skal aflevere sine skydevåben og på dansk, som du kan se, våben.

Jeg tror ikke, at farfars venner medbragte andre våben end neglefilen, så de kunne hurtigt få deres kahyt/køje anvist

herskalviovernatte

og jeg håber, at de er nået godt frem og nyder Ilulissat, som er anderledes end Sisimiut.

1 kommentar:

  1. Jamen, det er altid forrygende med dejlige gæster. Skønne billeder af både gæster og DEN STORE FISKER! - Nyd de gode dage, der er tilbage i ferien. Knus Faster K.

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding