mandag den 23. juli 2012

Mens jeg lytter

Mens jeg hører radioavis, kan jeg ligeså godt vise dig resten af billederne fra formiddagen/frokosttid:

 

Under vores trappe er de 4 gråsisken-unger ved at gøre sig parat til at forlade reden.

Der er trangt og de ligger og klumper sammen. Der må være en ulidelig varme nede i den meget godt isolerede rede, men måske der skal være den varme for at de kan vokse og gro i den fart, som de gør?

Jeg spekulerer lidt i om gråsiskenmor mon vil forsøge at sætte rekord og lægge 3. kuld æg inden sommeren er ovre eller om hun mon holder her?

De første 6 unger kunne vi følge fra den første kvist til reden blev lagt, æggene blev ruget ud og til de dunede klumper lettede og forlod barndomshjemmet.

Det er 2. år der bliver lavet en rede lige akkurat under vores trappe og jeg sørger selvfølgelig for, at der er frø, så mor og børn får de bedste vilkår.

u2

u3

u1

Både snespurveparrets unger og laplandssværlingens afkom, som også blev ruget ud omkring vores hus, er kommet på vingerne og det har været en fornøjelse at følge dem.

 

Af småtterier er der stadig små blomster.

Selve blomsten på denne er ikke større end et knappenåls-hoved og det var lidt svært at få billedet skarpt, da blomsterne stod og vejrede sagte i vinden.

1

2

3

Klokkeblomsten var dog endnu sværere for dens stængel er blødere og blomsten lettere end den hvide, men een af dagene vil jeg helt tæt på den fine klokke og få et skarpt billede.

klbl

 

Jeg tror, at dagen i dag, er dagen, hvor min rabarber skal slagtes og laves til marmelade. Fin og velsmagende marmelade.

 

Jeg havde store og flotte planer om at medbringe en (eller helst mange) knold (-e) fra Danmark, men det blev desværre ikke til noget.

Tiden var knap og jeg kom ikke lige forbi nogen butikker, der solgte rabarberknolde, så..

 

Jeg gad rigtig godt at have rigtig, rigtig mange rabarberplanter udenfor huset. Rigtig, rigtig, rigtig mange endda!

 

Det er ufatteligt sjældent, at man kan købe frosne rabarber heroppe, så det er om, at passe på dem jeg har eller sørge for, at dem jeg har bliver flere/større.

rabarber

2 kommentarer:

  1. Sikke nogle dejlige fuglebilleder - og gode. Tak for dem.
    Tænk, at kunne komme så tæt på. Jeg fortsætter med at fodre,og håber på, at det også lykkes for mig en dag.

    SvarSlet
  2. De var rigtig søde, de fugleunger og fortsæt bare med at fodre, så kommer der nok nogle tæt på dig også

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding