søndag den 20. maj 2012

71 år ung

Min far fyldte i dag 71 år og selvom jeg ville have givet ham alverdens gaver, var der alligevel intet jeg kunne finde på, at give ham udover en t-shirt.. Lena og slog os sammen og gav ham udover t-shirten også nogle dåser tobak og en lille flaske snaps.

Nu er min far ikke typen, der drikker snaps.

Det sker ualmindeligt sjældent og kun ved ganske få lejligheder.

Disse lejligheder er når han en sjælden gang får besøg af een af sine venner.. Det sker meget, meget sjældent.

Hans venner tager deres eftermiddagskaffe på Sømandshjemmet og de sidder ofte sammen på Sømandshjemmet og nu er det ikke fordi, at min far ofte sidder på Sømandshjemmet, men jeg ved, at han sætter pris på de venner, som han drikker kaffe med dernede.

Lena og jeg tænkte, at den bedste gave man dog kan få, er når ens venner kommer hjem til een og drikker fødselsdagskaffe hos een, så vi satte os for, at invitere hans venner uden min fars vidende til kaffe på hans fødselsdag.

Det skal tilføjes, at vennerne er umådeligt trofaste og det især over for deres faste vaner og rutiner, så vi var lidt spændt på om de dukkede op.

De er af den gamle skole og på alder med min far, hvor et givet ord er meget værd og da de jo havde givet deres ord på, at ville komme, kunne vi såmænd have sparet os vores bekymringer.

De kom til eftermiddagskaffen, hvor Lena og jeg havde bagt lidt kager og fået min mor til at dække bord.

k5

k6

k2

k1

k4

Lena havde bestilt nogle sukker-print at lægge ovenpå cupcakes-ene og det føltes lidt som at gå til alters.. eller sådan noget i den stil..

k3

Neeeej, det passer ikke, men af een eller anden grund, var der ingen af vennerne, der tog en cupcake med min fars smilende ansigt på Smiley

Min far anede ingenting og jeg ville ønske, at jeg have foreviget hans ansigtsudtryk, da de første to af hans venner stod i døren og trykkede hans hånd og ønskede ham tillykke med fødselsdagen.

Det blev en hyggelig eftermiddag og jeg håber, at min far syntes om den fødselsdags gave, som vi jo ikke kunne pakke ind: surprise-kaffemik.

Til aften havde min mor lavet fin mad med forret, steg og is (isen, en vanilie-flødeparfait, fik jeg lov at lave) men fødselarens kone/min mor havde haft travlt og det smagte, selskabet var hyggeligt og hvad kan man så mere bede om?

vanilieparfait

Jeg håber, at min far havde en hyggelig dag og glemmer lidt, at den indpakkede, købte gave måske ikke lige var det, som han drømte mest om eller var det, som han havde håbet og ønsket sig til sin fødselsdag, men at han vil huske, at hans venner fra Sømandshjemmet kom og drak kaffe hos ham på hans 71 års fødselsdag.

Det sker ikke hver dag eller hvert år, at de 4 ældre herre trækker i det fine tøj og besøger hinanden.

Tillykke med din fødselsdag, kære far

2 kommentarer:

  1. Han nyd da alt det "virvar" I "surprisede" ham, men jeg var en "sladderkælling" fordi jeg fortalte vennerne, at han vækkede mig kl. 06.45 for at få sin fødselsdagsgave- hvor barnlig kan man være:-)))
    Godnat og tak for i dag
    KH mor

    SvarSlet
  2. Det lyder da helt fantastisk, Dorthe. Der er så megen kærlighed og omtanke i jeres familie, og sikke en overraskelse :-)
    KH, Dorte H.

    SvarSlet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.