Overnattende drenge

Silas og hans storebror har sovet hos os i nat.

Det gik ud som små lys i går aftes.

Deres indre ur, kører nok på dansk tid endnu og blandet sammen med en masse indtryk og oplevelser, så bliver man træt, når man kun er 8 og 10 år.

Inden de tog til soveland, tegnede de, hyggede, kikkede i kalejdoskop, kikkede akvariefisk og undersøgte hver en krog i huset og Silas ville gerne fotograferes.

Dét gik under et kvart sekund inden jeg havde fundet kameraet frem.

 

De er så kønne, min søsters drenge.

 

Måske er det fordi, at vores familie, i al almindelighed ikke er så stor og det er så sjældent, at jeg ser dem, at jeg kigger og ser ligheder, forskelligheder og sammenfald.

Nogen mennesker er meget optaget af, at finde ligheder til egen familie og det er da også spændende, at se, hvilke gener, der er gået igen, mens andre er fuldstændig ligeglad med fælles træk og arvemassen videreførelse.

Jeg synes, at det er sjovt, når der dukker noget genkendeligt op.

Jeg tænker også på bevægelser, mimik, tænkemåder og i den dur, som kan være meget markante.

Laura, som vi jo indimellem skyper med, er begyndt at lave en bevægelse; ubevidst, vil jeg tro- en bevægelse, som farmor også altid gjorde. Kan man mon arve sådan noget?

Silas har så meget af min fars mimik, at det nogen gange er direkte sjovt, at se på dem sammen.

Hvorom alting er, så er både Daniel og Silas sådan nogle kønne drenge.

Så kønne faktisk, at de i følge min overbevisning, kunne gøre karrie indenfor modelbranchen.

Okay, så jeg er måske også lidt forudindtaget og måske ikke helt objektiv, men de er altså nogle af de kønneste drenge, som jeg nogensinde har set  - og jeg har set mange.