tirsdag den 24. april 2012

At være fordømmende og negativ

Må jeg dele nogle mindre pæne tanker med dig?

 

Een, jeg engang kendte, sagde til mig, at når man havde for meget tid, tænkte man for meget.

 

Det kan der måske være noget rigtigt i, men på den anden side, hvis tankerne er gode, er det vel godt?

Tænker man derimod tanker, som er knap så pæne, bør man måske rejse sig og lave noget andet, som er mindre tankevækkende eller ihvertfald tanke-distraherende.

Eller måske bør man acceptere, at man også tænker grimme tanker engang imellem?

Jeg tænker ihvertfald, at når tankerne er knap så fine i kanten, bør jeg stoppe op og tænke videre over, hvorfor jeg tænker disse tanker og kan jeg gøre noget ved det, måske gøre noget konstruktivt.

Mine tanker, mens jeg lå på den hårde klippe i weekenden

tænke

og slikkede sol, kørte i ring over ordsproget om, at “man kan kende folk på deres venner”.

Kan man nu også det, tænkte jeg og jeg tænkte videre over, at man: “kendes ved..” eller “ vil kendes ved..”

Mine tanker kørte derefter hele min omgangskreds rundt og jeg kunne mærke, at jeg dømte folk hårdt og direkte på, hvad jeg nu vidste om deres venner.

 

Fx. tænkte jeg lidt på, at een af vores bekendtes venner, allesammen godt kan lide at drikke sig en kæp i øret den ene weekend efter den anden og så var der dømt weekend-alkoholiker i min verden.

En anden jeg kender perifert, har venner, der har afsonet domme for både det ene og det andet og mine tanker kørte lidt af banen.

En anden, som jeg også hilser på, når jeg møder vedkommende på gaden, ser jeg altid med en ny/forskellig og straks har jeg i mine grimme tanker dømt vedkommende til at være overfladisk og flagrende og som een, der ikke kan holde fast i venskaber og jeg skal komme efter dig, hvorimod en hel gruppe mennesker, som jeg også kender, er så indspiste sammen, at det er stort umuligt, at møde dem enkeltvis og straks har jeg dømt dem  til at være uselvstændige og støttende sig kollektivt til hinanden uden nogen selvstændigt tænkte tanker… puha, som tankerne var grimme..

Hvad med ham, som jeg kender, der næsten ingen venner har eller hende, som kun har venner, der er mindst 30 år ældre end hende eller det par, som jeg også kender, der kun har hinanden eller hende, hvis venner alle dyrker sport, men hun gør det ikke selv eller ham, som kun har venner af en bestemt nationalitet eller…

Og tankerne fortsatte, ikke i det uendelige, men et godt stykke ud af et forkert spor, indtil jeg fik stoppet dem og vendte dem vurderende ind mod mig selv.

Puha.. jeg håber godt nok ikke, at andre ser på mine venner og dømmer mig, for i min vennekreds og nærmeste familie er der både dømte kriminelle, tør-lagte alkoholikere, kvartalsdrankere, sports-freaks, nationalister, langhårede musikere, indadvendte særlinge, uforståelige kunstnere og flagrende overfladiske mennesker, som alle har deres berettigelse til at blive kaldt mine nærmeste/venner og jeg håber så sandelig også, at de vil kendes ved mig, hvis talen skulle falde på deres vennekreds.

 

Jeg rejste mig op og begyndte at samle skidt op omkring hytten og tænkte, at jeg havde alt for meget tid til at tænke tanker, men besluttede mig også for at acceptere, at nogle tanker skulle tænkes til ende.

Så sent som i dag, var der een, som jeg kender, der var ked af, at en kollega ikke hilste på hende i byen og så vendte mine tanker sig en halv omgang rundt inde i mit hoved og jeg sagde højt til hende, at hun ikke skulle være ked af det, for det var ikke hende, som gik glip af noget, men kollegaen.

 

Nå, jeg må hellere rejse mig og lave noget, inden tankerne glider mig af hænde igen og jeg tænker tanker om, hvorfor det koster nogen mennesker så dyrt, at tale pænt til hinanden og hvorfor der er nogen, som ikke kan rose andre, hvorfor nogen absolut altid skal sige deres (negative) mening, selvom de ikke er blevet spurgt eller jeg kommer til at tænke tanker om, hvorfor jeg tænker grimme tanker for tiden.. gad vide om det er snevejret, som gør det??? Eller fordi jeg har hjemve til hytten..

sne

 

Jeg sender dig lige en lille blomst som tak for at have læst med så langt og håber ikke, at jeg har smittet dig med negative vibrationer..

Kaktussen blomster så fint på skolen. Overdådigt og flot. Jeg glæder mig til at se den om morgen og se om der er sprunget flere blomster ud

P.S.: Jeg minder mig selv om, at man bliver, hvad man tænker, så jeg vender tanke-skuden om og tvinger den mod mere positive farvande.

 

Gautama Buddha:

“ Sindet er alt.

Vi bliver, hvad vi tænker”

 

3 kommentarer:

  1. Tak for det gode billede af påske- eller pinse-kaktussen (kan se at den har haft godt af at stå 8-10 grader køligere sted; som jeg skrev i en tidligere kommentar).

    Jeg forsøger lige at komme med nogle tanker jeg umiddelbart fik ved gennemlæsningen af dit skriv:

    Ligesom: Vi bliver som vi tænker - så bliver det vel ligeledes som: vi bliver som vi spiser?!?...

    Ja, tanker skal jo nogen gange tænkes igennem - også de dårlige, for ellers bliver det vel sværere at navigere i ens eget sind.
    Dog har vi mennesker det bedst når vi giver plads og rum til alle gode tanker - især dem der fylder én med positivitet.
    Ofte kan man jo ikke se skoven for bare træer.
    Ligesom man heller ikke kan se de store vidder i Grønland for bar sne, ved forårstid i stærk solskin ;-) forstå mig ret.
    Mon det ikke er sådan at negative tanker gør én blind - i bedste fald kun for en stund.

    Har man selv nogle kæpheste af fordomme, er det vel én selv man på sigt kommer til at dømme hårdest?!?
    Hvorved man ikke tør at kigge på sig selv i spejlet - for hvad sér man - andres fordomme!?!

    Disse var mine 'lommefilosofiske' dog ret uigennemtænkte ord :)

    SvarSlet
  2. Hej
    Jeg syntes det er ok og du skal da være glad for dine venner som vi er glade for dig
    Klaus

    SvarSlet
  3. Fuglemanden: Jeg minder mig selv om med jævne mellemrum og især, når mine tanker bliver for negative, at det er mig, som skal styre mine tanker og følelser og ikke omvendt.. vi bliver nemlig, hvad vi spiser/tænker. Tak for din kommentar

    Klaus: Jeg er meget glad for at kunne kalde dig min ven.. meget!

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding