onsdag den 1. februar 2012

Velkommen frk. Februar

Det er mig en stor glæde og ære, at kunne byde frk. Februar velkommen til Sisimiut.

Jeg kan på rigtig mange menneskers vegne fortælle, at du, kære frk. Februar, har været ventet med længsel og utålmodighed.

Som du ved, er din forgænger Hr. Januar, utrolig grundig med stort set alt, hvad han foretager sig;

mørket, som er ekstra mørkt, når alle Hr. Decembers små kulørte lamper, lysende vinduesstjerner og juledekorationer slukkes.

Der er ekstra mange dage hos Hr. Januar.. ikke bare de mere almindelige 30 stk. men hele 31, hvor af alle de ulige (eller var det, de lige?) føles ekstra og dobbelt så længe.

Ekkoet fra bankkontoen runger ekstra højt i Hr. Januar nærvær og man kan rigtig få studeret foret i sin tomme pengepung, hvis man ikke har andet at give sig til i Januar.

Der er ingen sedler eller mønter som skæmmer udsigten til pengepungens inderside, med mindre man har gemt alle sine bon-er og kvitteringer fra Hr. Decembers vilde juleindkøb.

Hos Hr. Januar er man (ihvertfald jeg) ekstra træt og det er ikke bare almindelig træt, men træt som ovenpå den hektiske, festlige måned som Januar jo afløste.

 

Du er mere end velkommen, frk. Februar.

Faktisk var du savnet

Du medbragte flere timers ekstra dagslys og din ankomst satte stort set alle butikker i tilbuds-og udsalgs-humør og kontoen blev atter fyldt lidt op.

Jeg glæder mig til at stifte nærmere bekendtskab med dig og jeg fornemmer stærkt, at vi to, frk. Februar, vil blive rigtigt gode venner..

Frk. Februars ankomst blev naturligvis fejret med en varm kop kaffe

4

og et stykke syndigt kage

1

2

3

på Taseralik sammen med Lena, som Lena gav.

lena

Tak for frk. Februar, tak for kaffe og kage og tak for altid hyggeligt samvær.

Farvel til Hr. Januar. Vi ses igen til næste år.

udsigten

 

P.S. Der var udsalg og tilbud i Qiviut både i dag og i går.. jeg var yderst behersket og beskeden, men lidt kom med hjem.

Lige om lidt, når halsedissen er færdig,

strikkepause

vil jeg i gang.. men der er så mange ting at vælge imellem, at det er lidt svært at vælge og beslutte sig.

 

is

2 kommentarer:

  1. Frk.februar er så sød - lyset kommer frem og to i familien starter fødselsdagskavalkaden i denne måned.
    KH mor

    SvarSlet
  2. Mor: Februar betyder farvel til januars trængsler

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding