tirsdag den 24. januar 2012

Ingenting

Det har ikke været en dag at skrive hjem om i dag, så jeg lader pænt være. Næsten.

Jeg har været hjemme fra arbejde med monster-hovedpine og resterne af allergi-udslæt, hævede øjne, kløen i ganen, ørerne og svie omkring øjnene, som jo som sagt også var hævede.

Sagde jeg at det kløede?

Over det hele?! Især de steder, hvor huden er tynd og nu også tør og lettere skællende.

 

Natten blev brugt til at vågne en halv milliard gange i, så i morges kapitulerede jeg og meldte mig syg.

Øv det sker ellers ikke særligt tit og jeg hader at melde mig fraværende fra arbejdet.

Mine elever og mine kollegaer skal kunne stole på, at jeg er der og det var jeg så ikke i dag.

Der er ingen skader sket andet end, at der er kommet ridser i min stolthed. Mine elever har sikkert hygget sig med deres vikar og jeg har hørt, at de har fået to timer tidligere fri end hvis jeg havde været der. ØV.

Jeg ville så gerne kunne fremvise et 100%s fremmøde, 100% engagement og så røg den intention af noget så banalt som hovedpine og åndsvagt allergi, som jeg ikke engang kan sige, hvoraf kommer.

Dagen er gået med ingenting.

Ingenting var i dag kedeligt.

Nogengange kan ingenting være spændende og inspirerende, men i dag sagde ingenting mig ingenting.

Jeg tænkte små hurtige tanker og jeg tænkte dybe langsomme tanker.

Jeg tænkte tanker som at ordene: “ hvad kan jeg gøre for dig” går mere og mere over i: “ hvad kan du gøre for mig” og at når jeg oplever den mentalitet går mine tanker over i: “ noget for noget” og det er en farlig kurs, som mine tanker så har sat.

Sådan een vil jeg altså ikke være.

Overhovedet ikke, men motivationen forsvinder lige så langsomt, når ydelserne kun går den ene vej eller jeg ikke får et tak til gengæld for hvad jeg har gjort.

Kender du det? Har du oplevet det?

Jeg bryder mig ikke om milimeter-demokrati og vejen den ene ydelse op mod den anden, kan jeg slet ikke med, men ordet TAK eller en gestus, som viser lidt taknemmelighed vejer meget tungt i min verden og ordet TAK koster ligeså meget som et smil.. nemlig ingenting.

 

Jeg surfede målløst rundt på nettet og fandt den ene side efter den anden om mode og shopping og jeg dømte de piger hårdt, som havde mode og shopping som deres favorit-hobby, men jeg dømte mig selv endnu hårdere for at dømme andre.

Hvem er jeg at dømme andre?

 

Sådan sad jeg hele dagen og trak mig selv ned med dumme tanker, som ikke fører nogen steder hen andet end i ring. Godt at jeg har fået det bedre og kan rask-melde mig i morgen tidlig og komme på arbejde igen, så jeg ikke endnu en dag sidder og laver ingenting, som fører til små og store tanker, som ikke fylder mig med positiv, livgivende energier.

 

Pas godt på dig selv derude og husk at et smil er det smukkeste smykke, som du kan iføre dig.

4 kommentarer:

  1. Du har da vist fået den skrækkelige virus:
    "ræk-mig-din-lillefinger-så-tager-de-hele-hånden"...
    Én af de værste vira der findes - på moder jord...
    ;-)

    Jow da, du har ret:
    u-tak ER verdens løn...

    ALT for mange kan ikke få det 'lille' ord over deres mund: tak - der godt nok koster så MEGET som GRATIS.

    Jeg er i samme båd: "ræk-mig-din-finger..."-båden - dog siger jeg nu oftest fra og er kommet derhen, at jeg uden at blinke nu kan sige NEJ.
    Og samtidig have følelsen af at beholde min værdighed etc.

    I længden er det jo træls at folk 'fra nær og fjern' bare 'kræver og kræver' uden at de involverer sig konstruktivt i 'ens gøren og laden' eller i ens person på det seriøse plan...

    Ovennævnte er jo i samme 'røde tråd' som dit tidligere 'skriv' om - Ugen, som gik - hvor du 'kærligt' tager emnet op om folks 'kræve'-mentalitet.

    Nå - jeg er vist træt(?), så inden jeg åbner for 'posen' stopper jeg her...

    Og dog - TAK for de gode billeder du beriger os med - alle-os-læsere af din dejlige blog - hverdags-glimt fra Sisimiut aka (aLSO kNOWN aS) Holstiensborg ;-)

    SvarSlet
  2. Fuglemand: Den der virus er en ond-artet een af slagsen. Man skal virkelig tage sig i agt og passe på sig selv.. jeg bliver langsomt bedre og bedre til at sige nej, selvom det er smigrende at blive spurgt. At blive smigret har desværre samme effekt på mig som at nyse: Jeg lukker øjnene.. men jeg åbner dem hurtigere og hurtigere igen ifm med roser og smigr..nogen og heldigvis stadig de alleraller fleste vil "bare" sige tak på den måde, mens nogen ønsker noget til gengæld for deres roser.
    Jeg siger også af hjertet tak til dig, Fuglemand for at være med til at gøre bloggen levende med dine kommentarer, din respons og dine altid flotte ord. De glæder mig utroligt meget, skal du vide og er med til, sammen med alle de andre, som lægger en kommentar, til at give lyst til at fortsætte bloggeriet.

    SvarSlet
  3. Tak selv.

    Torrak, ilumut torrassuaq, at du stadig orker/gider at tage dig tid til at blive véd med dit bloggeri.

    Det er vi vist MANGE i blog-land der sætter en STOR pris på - selvom vi læsere nogen gange - især når "det gør ondt" ingen ord har at komme med som opmuntringskommentar etc.

    Ja, sølle mig (om jeg så må sige) - for jeg var lige ved at tro at jeg kom til at røre ved nogle torne, og som bevirkede at du i min 'åndsforladte hjerne' troede at det gjorde dig mut og stille.
    Akke akke nej, viser det sig med din fine kommentar - for SELVFØLGELIG har du da rigtig MANGE andre gøremål, såsom at passe dit arbejde - der jo er med til at give dig brød på bordet.
    Jeg er sikker på at fotografering og blog-skriveriet virker som modvægt til dit arbejde - som Ying/Yang, sol/måne, nat/dag etc.

    SvarSlet
  4. Der skal en del til at sparke benene væk under mig, Fuglemand,så når jeg ikke skriver/blogger, er det oftets fordi jeg har for travlt eller ikke har noget at skrive om..forøvrigt: Du kan lave et indlejret aktiv link i kommentarfeltet..hvordan gør du???

    SvarSlet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.