mandag den 26. december 2011

En af gaverne

Jeg har fået et objektiv af Jan i julegave. 50mm 1,4F, som der øves på.

 

 

Der behøves ikke meget lys for at fange billedet.

Desværre vil de indfangede ikke så gerne offentliggøres, så du må bare tro på, når jeg siger, at billederne er knivskarpe.

 

Hvalpen, som er født lige før jul, siger dog ikke så meget. Grynter lidt veltilfreds og laver små smaskelyde.

janoghvalpen

 

Jans tæver er enten golde eller så har hans hanner ikke lige fattet det med forplantning og mangfoldiggørelse, så Jan har lånt en tæve, som var med hvalpe, af sin bror.

 

Der kom 4 hvalpe i alt, hvoraf de tre var tæver.

Tæverne blev slået ihjel øjeblikkeligt, mens hannen fik lov at blive.

Den er stor og velnæret og hans mor passer på ham.

Jan passer godt på både mor og hvalp.

Det er efterhånden mange år siden, der sidst har været hvalpe i Jans hundespand og hvalpen har allerede været ude af kassen for at blive beundret.

Prøv lige at se en baby-pote:

babypote

 

Og en lille snude:

snude

Den er godt nok kær, den hvalp.

løbenæse

 

 

Til jul tændes der levende lys på kirkegården.

Det er så smukt og rørende.

Vi tænder også lys på “vores” grave.

Lige nu blæser der en meget, meget hård vind fra øst, drejende mod syd, så det er næsten umuligt, at fotografere.

Desværre, men du skal da lige se lidt af kirkegården, så du kan forestille dig, hvor smukt det er:

degamleblokke

 

Himlen har været overskyet, så der slippes ikke meget lys igennem ovenfra.

Jeg kunne ellers godt trænge til lange, lyse dage her i min ferie, hvor der kunne samles energi til arbejdet, interesserne og alt derimellem.

blåtime

Faktisk fantaserer jeg om en sejltur op til hytten.

Fantasien går på en tændt, varm ovn, stille hav, masser af stearinlys og alle mine kære omkring mig, men det har lidt lange udsigter, for jollen er på land og fjord-isen er endnu ikke frosset til, så man kan køre på den..men lige om lidt..om en måned eller to..

 

Måske jeg skulle fantasere om noget mere realistisk, som fx en kop kaffe, som er lige indenfor rækkevidde, hvis jeg rejser mig?!

broen

Og jeg kunne strikke lidt videre på min vest under den tændte lampe, som giver rigeligt med lys, sidde i mit sofahjørne og se lidt fjernsyn og indordne mig årstiden uden at lade fantasierne løbe af med mig.

Jeg kunne så meget og jeg tror, jeg vil kaste mig ud i det.

5 kommentarer:

  1. Super billeder du har taget - igen.
    Hvalpen er da bedårende, men hvorfor slår i tæverne ihjel?

    SvarSlet
  2. Fordi at tæver jo får hvalpe, som så får hvalpe igen, osv osv. Hvis der er for mange tæver løber bestanden spandet løbsk. Det er simpelthen et spørgsmål om økonomi :)

    SvarSlet
  3. Tak Lise.

    Pia: Hvalpen er rigtig sød og dufter akkurat, som en hvalp skal.

    Anonym: Det er nu ikke pga økonomien, at tæverne bliver slået ihjel, men mere pga den uro, som tæver giver. De er mere aggressive overfor hinanden og skaber en del uro, når de er i løbetid.

    SvarSlet
  4. tak for herlige billeder. Rigtig godt nytår til jer allesammen her fra grønne Danmark.
    kh Britt

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding