mandag den 5. december 2011

Anemoner og dækhår

Der er fart over feltet og jeg når ikke engang at registrere, at jeg har for travlt.

I lørdags sad jeg oppe i hallen og solgte mine t-shirts, lidt strik og ikke mindst min fars fine kuglepenne i moskushorn og strømpe-pindeholdere i rensdyrtak.

Der var rift om strømpepindeholderne og det ikke uden grund.

De er altså bare for praktiske og har man en pinde-holder, vil man ikke undvære nogensinde igen.

 

I går blev der strikket på livet løs.. det blev der også i lørdags oppe i hallen, når jeg ikke lige skulle tage imod betaling eller forsøge mig udi sælger-kunsten.

 

Aldrig har jeg strikket så hurtigt og jeg kunne da også temmeligt selvtilfreds lukke den sidste maske af i går aftes, vaske og blokke sjalet ud og skrive til min bekendt, at hans julegave til hans mor var klar.

am

 

Jeg håber, at hun bliver tilfreds.

kvast

Garnet er det lækreste, lækreste bløde moskusuld,

omhalsen

som er svært at gengive blødheden på, på billeder,

dun

men forestil dig en let sommersky, dun fra en baby-engels vinge eller en det blødeste dun på  indersiden af en omsorgsfuld edderfuglemors rede, så har du blødheden på dette sjal.

 

Der er brugt 70 gram moskusuld, pinde nr.4 og opskriften er “franske anemoner” af Karen Noe.

Garnet kostede 375 kr pr. 50 gram såstort

omskulderen

Garnet er købt i Qiviut, som har den bedste og fineste kvalitet moskusuld-garn jeg indtil nu har set.. og jeg taler af bitter erfaring (og nej! Jeg får IKKE procenter hos Anita),- for jeg købte noget et-trådet mørkebrunt moskusuld til en hue til min mor, men 85% af tiden går med at pille de stive, stikkende dækhår ud af ulden,

dækhår

de 5 % af tiden med at ærgre mig over at jeg købte ulden (i jysk sengetøjslager, af alle steder på jorden) og de sidste 10 % af tiden med at strikke.

 

Huen skal nok blive god og pæn, tror jeg, selvom jeg har været nødt til at gå flere pindestørrelser ned og arbejdet skrider da også fremad.

møg

Jeg har lovet mig selv, at når jeg er færdig med huen, skal jeg igang med endnu en vest.

Måske?!

Jeg tænker på denne, som Irene har været så ualmindelig sød at sende mig opskriften på, da den ikke længere var tilgængelig på nettet.

Denne er også i tankerne konstant, men jeg har et kit, som længe, længe har råbt efter mig om at blive strikket. Måske jeg skulle starte med råberen, for at få lidt ørenlyd til de næste projekter?

Jeg har jo også en spændende bog liggende: “ Hatte-damer” som også rummer fristelser.

8 kommentarer:

  1. SUPER skønt sjal :0)
    Heldige den som er modtager! Sikke en gave! med moskus er det som "Kejserens nye klær´", super let - man kan næsten ikke mærke det.

    Rigtig træls med dækhårene. Men er helt sikker på huen nok skal blive skøn.

    Jeg synes jeg strikker en del - og spinder :-) - men når da slet ikke dig til knæhaserne i turbostrikning.
    Rigtig god fornøjelse med dine nye projekter. De ser spændende ud :0)

    SvarSlet
  2. Hvor er det smukt! - Sjalet ligner jo et par fine, dunlette englevinger, som det er fotograferet på dig! - Hils. Knus Faster K

    SvarSlet
  3. Strømepindeholdere i rensdyrtak - kunne du lægge et billede på bloggen ? - jeg elsker naturmaterialer og har flotte strømpepinde i rosentræ, så måske skulle pindene få en flot holder;) Nyder ellers din blog, flot strik og flotte billeder

    SvarSlet
  4. Det er dog et fantastisk smukt og enkelt sjal du har lavet. Jeg har faktisk været hos lægen der sendte mig videre til fysioterapeut og nu har jeg så smerter hele døgnet- også når jeg ligger i min seng om natten. Jeg skal ringe i mrogen for at høre hvad jeg nu skal gøre. Medicinen virker nemlig ikke. Så det helt store sundhedsmaskineri er sat i gang.
    Nu må vi se. Fysioterapeuten siger jeg ikke må køre bil men for at komme til ham skal jeg jo køre 50 km jeg bor jo på landet.

    SvarSlet
  5. Flot flot sjal du har lavet, du skal ikke stresse rundt på grund af din mors hue - take it easy!
    KH mor

    SvarSlet
  6. Altså du.... Jeg er en sucker efter hjemmestrikkede, tykke og vamsede sokker! Og jeg kender INGEN der vil strikke til mig. Og ærligt talt, så har strikkefeen ikke velsignet mig med talentet....
    Jeg fedter lidt for en byttehandel - Jeg har 2 par hjemmefiltede sutsko, som jeg uforvarende er kommet i besiddelse af (en gavmild venindes værk), som jeg ikke kan passe. Er du evt interesseret? Jeg kan sende dig et billede. Størrelsen på dem begge er 38-39, og de er VARME! Jeg fik 3 par, og har selvfølgelig beholdt det ene par ;o)

    Skal vi handle????

    SvarSlet
  7. Super flot sjal Dorte, du er da bare for sej til at strikke.
    Jeg vil også gerne se foto af strikkepindeholder.
    bedste hilsner fra Britt

    SvarSlet
  8. Susanne: Jeg har strikket sjalet/mønsteret før og det er så let, at det går stærkt.. De dækhår.. arrrgh

    Faster K: Det føles også som dunlette baby-englevinger

    Majken: Det vil jeg gøre ligeså snart min far har nogle, som jeg kan fotografere..de blev jo allesammen solgt, men du kan se et gammelt billede her:

    http://lh3.ggpht.com/_Lvs7OowlPW4/Sv9mqwkA3nI/AAAAAAAAaLo/-GcCG0IT5jI/s1600-h/s1%5B5%5D.jpg..

    (jeg ville ønske at jeg kunne finde ud af at gøre linket aktivt, men du må kopiere og selv lige sætte det op)

    Karin Grøn: Det er da godt nok bare ØV ØV ØV! Jeg sender dig de bedste ønsker om bedring.

    Mor: Jeg stresser ikke når jeg strikker.. så slapper jeg af!

    Ullala: Det lyder godt nok fristende, men jeg må takke nej for denne gang. Faktisk har jeg lige afleveret et par strømper til en anden, som vil strikke mine færdige.

    Britt: Desværre har jeg ikke flere.. eller måske skulle jeg snarere sige heldigivs? Jeg fik jo solgt dem allesammen men jeg lover at lægge nogle billeder på bloggen, såsnart min far har fået drejet nogle nye.. du kan se en gammel model her:

    http://lh3.ggpht.com/_Lvs7OowlPW4/Sv9mqwkA3nI/AAAAAAAAaLo/-GcCG0IT5jI/s1600-h/s1%5B5%5D.jpg

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding