tirsdag den 8. november 2011

Tudemari..øh, Dorthe

Det er dage, som trækker tænder ud.. mange, lange og dybt rodfæstede tænder der rykkes langsomt ud, hvis du forstår, hvad jeg mener.

 

Det er dagene på arbejdet, som er lidt ud over det sædvanlige med problemer, som skal løses her og nu og hvor løsningerne ikke ligger parat i skrivebords-skuffen, parat til at tages i brug.

Sådan er det vel normalt, når man arbejder med mennesker?

Løsninger skal ikke gives, men findes af den enkelte..

 

Jeg kunne godt have brugt, at jeg bare kunne gå hjem efter undervisningen idag, men der var pædagogisk råds møde og jeg er ikke fan af møder.

 

Ikke den slags møder ihvertfald, men stævnemøder, tror jeg ikke, at jeg ville have noget imod.

Jan ville heldigvis gerne mødes med mig, da jeg kunne stemple ud af skolen og vi kørte en tur ud til lufthavnen, hvor vi læssede arbejdet af og fyldte fritid, frihed og ny energi på, før vi kørte hjem og lavede mad til kun os to.

(kors, hvor er det kedeligt, at lave mad til kun to, men jeg må vel hellere begynde, at vænne mig så småt til det?!)

 

Udenfor sner det i et væk.. sner og sner og sner og sner.

Himlen er overskyet, tung og grå.

Ned daler store, tunge snefnug, som lægger sig overalt. Hele tiden og endnu engang.

 

Jeg kunne godt bruge lidt blå himmel, lidt sol og lidt udsyn.

Det kunne være rart, at kunne se omgivelserne bare lidt.

 

Der er ikke meget dagslys tilbage og slet  næsten ingenting, når der er overskyet og det sner, sner og sner.

 

 

Og når nu jeg alligevel er i gang med at kræve, ville jeg også være glad for at kunne nå ud, mens der er bare en smule lys.

 

Bare lidt! Please!

 

Og ja, jeg ved godt, at det er den samme tude-salme jeg synger, hvert år i november og december, når jeg længes efter dagslys og undskyld,-du hører mig nok synge den et par gange mere, inden lyset vender og du hører mig juble over midnatssolen.

 

På billedet kan du ikke se de store snefnug, som daler ned i et væk, men de er der og jeg kunne godt trænge til, at de holdt en lille pause med deres daleri i morgen, når jeg får fri, så jeg kan se lidt himmel og dagslys.

atlantskib

Og så kan jeg forøvrigt tude lidt over, at mit kort fra mit coolpix-kamera, som jeg forøvrigt har brugt mest på det sidste, ikke vil indlæses på min computer.

Nå så!!! Så gode er billederne vist heller ikke..

3 kommentarer:

  1. Vill bara säga "hej" och hoppas att du får lite sol på näsan idag.
    Hälsningar från Göteborg, där det också är grått, grått, grått.

    SvarSlet
  2. Jamen - I burde da holde 2 timers siesta midt på dagen.
    Har ikke kunnet kommentere på din side et stykke tid - det er røget ud i cyperspace! Altså: flot sjal/tørklæde, gode ørnebilleder, tomandshygge NYD DET, og jeg strikker også med flere farver, men det går ad H til. Ikke kun hunden er død, det er svigermor også. Så humøret er ligesom på lavpunktet. Men det skal nu nok gå alt sammen.

    SvarSlet
  3. Tak Ruta Ett. Jeg trænger til lidt dagslys/sol på kinder og næse

    Taxastrikker: Det gør mig ondt med både din hund og din svigermor.
    Jeg kan læse på din blog, at du tænker at få en ny hund til foråret?
    Tak for dine søde roser mht både mine ørnebilleder og mit sjal. Hav det godt og pas godt på dig selv

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding