tirsdag den 29. november 2011

Bibliotekets dekorationer og frossen dug på ruder

Det har været en ualmindelig lang dag.

Og for øvrigt også koldt.

Hele –12 grader med en bidende vind, som ikke gjorde kulden varmere i farten.

 

Først almindelig undervisning fra 08.00-13.40, hvor de sidste to timer foregik på medborgerhuset, hvor mine elever skulle have noget seksual-undervisning og så tilbage igen på skolen, hvor jeg skulle til trinmøde.

 

Vinduerne i lokalet, som vi holdt møde i er dobbelt-ruder.. vel engang termo-ruder?

I dag var der frosset dug (?) mellem glassene og taget med makro, ser det sådan her ud:

frossenrude

 

Lyset i øverst, er genskin fra loftsbelysningen og der var mørkt udenfor og det gav det hele et sjovt og anderledes udtryk, som jeg blev nødt til at fotografere

frossetdug

frost

Da mødet sluttede kl 16, styrtede jeg afsted for at komme på biblioteket.

Hvert år laver jeg nemlig deres juledekorationer og normalt plejer det at være om lørdagen før 1. søndag i advent, men i lørdags, da jeg kom op på biblioteket, havde de glemt, at købe lysene til dekorationerne og så er hele ideen jo ligesom lidt vissen.

 

Jeg nåede ikke derop i går pga. travlhed, altså min travlhed, men i dag nåede jeg det og det var som sædvanligt hyggeligt.

 

Jeg får ikke en øre for det, men jeg bruger biblioteket meget, meget flittigt.

 

Jeg bilder mig selv ind, at hvis jeg gør noget godt for andre, vil jeg blive behandlet derefter.. senere- eller mine gode intentioner vil forgrene sig en smule ud til andre?

Nogen gange skal man bare gøre noget godt og uselvisk og om ikke andet gør jeg det ihvertfald een gang om året, når jeg laver juledekorationerne til biblioteket

 

 

Farver og pynt til bibliotekets juledekorationer har jeg ikke valgt og jeg ville måske ikke have valgt netop de farver selv, men det er spændende, udfordrende og sjovt, at lave en “bunden” opgave på den måde.

lilla

 

Måske har du lagt mærke til at jeg har lavet en liste over alle de bøger, som jeg indtil nu har læst i år?

Skønlitterære bøger.

 

Den står i venstre side på bloggen lidt længere nede sammen med færdiggjort strik for 2011.

bibldeko

røddeko

 

Vores bibliotekt er, byens størrelse taget i betragtning et godt og solidt bibliotek, hvor enhver burde kunne få stillet sin læselyst.

bøger

Der ligger aviser og tidskrifter

tidskrift

og der er børnebøger, som kan læses i børnehøjde

tilsmåfolkene

med selskab af kendte personligheder

trætte

Der er hyggeligt

stjerne

og især om foråret kan man være heldig, at der i et glas med vand på skranken står aflæggere af deres planter, som man må få.. gratis, kvit og frit.

planter

Skulle man få lyst til at surfe lidt på internettet, er der også mulighed for at låne en stationær computer.. altså i en time.. ikke at tage med hjem Smiley, der blinker

Nu kan de andre lånere ihvertfald også mærke at det er en anelse jul, hvis de skulle have lyst til at mærke det og personalet synes forhåbentligt, at det er lige så hyggeligt, som jeg synes.

2 kommentarer:

  1. Hei!
    Hva herlige iskreasjoner!!!!
    Og julapynt....nytte bibliotek ofte her; se mye liknende ut...
    Ha en fin dag videre.
    .✿⊱.
    Klem
    Bea
    glemmegei.epla.no

    SvarSlet
  2. Bea: Det er forunderligt, hvad naturen kan frembringe og tak for din fine kommentar

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding